Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1820363_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 20-11-2017
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: SUMHBJ
Sagsnr.: 1707759
Dok. nr.: 475352
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. oktober 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 101 (alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 101:
”Ministeren
bedes oplyse, om plasmadonorer bliver oplyst om, hvad plasmaen
bruges til, f.eks. til forskning, medicin eller lign.?”
Svar:
På baggrund af indhentet udtalelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed kan jeg oplyse
følgende.
Blod til behandlingsformål må kun tappes fra frivillige bloddonorer efter regler i blod-
forsyningsloven. Efter loven må blodet som udgangspunkt kun tappes af blodbanker
tilknyttet det offentlige sygehusvæsen til brug for patientbehandling i Danmark.
Blodbankerne tapper både fuldblod og ren plasma. Fuldblodet bruges til blodtransfu-
sioner, og plasma fra fuldblod og rene plasmatapninger bruges til industriel fremstilling
af lægemidler.
Efter blodforsyningsloven kan Styrelsen for Patientsikkerhed i særlige tilfælde efter ac-
cept fra bloddonorernes organisation Bloddonorerne i Danmark godkende, at blod tap-
pes til andre formål. Det kan fx være til forskning i blod.
Efter bekendtgørelse om sikkerhed i forbindelse med bloddonation skal den ansvarlige
læge for en blodbank sikre procedurer for, at alle potentielle bloddonorer informeres
om forhold, som har betydning for deres donation. Denne information angår bl.a. op-
lysning om de komponenter, der fremstilles på basis af tapninger af henholdsvis fuld-
blod og plasma.
Bekendtgørelsen indeholder desuden regler om, at Styrelsen for Patientsikkerhed
skal udarbejde oplysende pjecer om den krævede donorinformation til brug for po-
tentielle donorer, og at blodbankens ansvarlige læge skal sikre procedurer for udleve-
ring af pjecerne til potentielle donorer.
Om brug af plasma er anført i styrelsens pjece
”BLOD
- oplysning til bloddonorer om
lodtap i g og lodtra sfusio ”:
”Blod
fra bloddonorer anvendes til behandling af patienter. Størstedelen bliver givet
direkte til patienterne. En portion blod kan anvendes til behandling af flere patienter,
da a adskiller blodets forskellige ko po e ter.[…]
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 101: Spm. om plasmadonorer bliver oplyst om, hvad plasmaen bruges til, f.eks. til forskning, medicin eller lign., til sundhedsministeren
Det plasma, som ikke bliver anvendt til transfusion, sendes fra blodbankerne til forar-
bejdning i et medicinalfirma. Her oprenses plasmaet til fremstilling af bl.a. antistoffer
og lægemidler, der fremmer blodets størkning.
…
Plasma anvendes til patienter, der mangler blodets størkningsfaktorer. Plasma anven-
des endvidere til fremstilling af forskellige lægemidler, fx medicin til behandling af blø-
dersygdo , a tistoffer od i fektio er og albu i til beha dli g af større blodtab.”
Bloddonorerne i Danmark har
ligeledes udgivet e pje e ”Bliv plas ado or”, hvori der
gives information til donorerne om, hvad plasmaet anvendes til.
For så vidt angår blod til forskningsformål skal den ansvarlige læge for blodbanken ef-
ter bekendtgørelse om sikkerhed i forbindelse med bloddonation sikre, at der indhen-
tes skriftligt samtykke fra donor, når blodet skal anvendes til kvalitetssikring af rutine-
analyser i ikke-anonymiseret form. Et samtykke til forskning gives efter reglerne i be-
kendtgørelse om information og samtykke til deltagelse i sundhedsvidenskabelige
forskningsprojekter samt om anmeldelse af og tilsyn med sundhedsvidenskabelige
forskningsprojekter. Her kræves en anden information til forsøgspersonen end den
sædvanlige information ved tapning af blod.
Efter denne bekendtgørelse er krav om, at en forsøgsperson, hvis blod tappes til forsk-
ningsformål, skal informeres skriftligt og mundtligt om et sundhedsvidenskabeligt
forskningsprojekts indhold, forudsigelige risici og fordele, forinden denne afgiver sam-
tykke til deltagelse i det pågældende forskningsprojekt.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Hanne Bonne Jørgensen
Side 2