SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1007: Spm. om, hvilken virkning morfinpræparater, som er udviklet og test til at afhjælpe akutte smerter, virker på patienter med kroniske smerter, som tager dem gennem en længere periode, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 29-06-2018

Enhed: MEDINT

Sagsbeh.: DEPRHH

Sagsnr.: 1804095

Dok. nr.: 639435

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 17. maj 2018 stillet følgende spørgs-

mål nr. 1007 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Sundheds- og Ældreudvalget.

Spørgsmål nr. 1007:

”Vil

ministeren i forlængelse af samråd i Sundheds- og Ældreudvalget den 15. maj

2018, jf. SUU alm. del

–

samrådsspørgsmål BI og BJ, oplyse, hvilken virkning morfin-

præparater, som er udviklet og test til at afhjælpe akutte smerter, virker på patienter

med kroniske smerter, som tager dem gennem en længere periode? Vil ministeren i

forlængelse heraf oplyse, hvad ministeren vil gøre ved, at alt for mange kroniske

smertepatienter gennem længere tid behandles med morfinpræparater, som er ud-

viklet og testet til at afhjælpe akutte smerter?”

Svar:

Som vi drøftede på samrådet den 15. maj 2018 er der en række indsatser på området

for smertebehandling, og jeg overvejer på nuværende tidspunkt, hvordan indsatserne

kan styrkes.

Der er ingen tvivl om, at smerter og behovet for smertebehandling berører rigtig

mange mennesker. Derfor er det også et område som jeg mener, at sundhedsvæse-

net skal have fokus på. Jeg er derfor positiv over, at Sundhedsstyrelsen har iværksat

en følgende initiativer for at bidrage til et øget fokus på smertebehandling og øge

kvaliteten i behandlingen af patienter med kroniske smerter:



”En

smertevejledning, der skal give læger støtte og værktøjer til behandling

af smerter. Vejledningen er særligt målrettet læger i almen praksis og for-

ventes udgivet inden udgangen af 2018

E styrket i dsats for kro isk sygdo , hvor der bl.a. er blevet udarbejdet ’A -

befalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med kroniske lænderyg-

s erter’.

En borgerrettet folder om afhængighedsskabende medicin, der skal støtte

samtalen mellem læger og patienter, der enten får eller ønsker vanedan-

nende medicin.

Kurser i smertebehandling rettet mod læger i almen praksis. Der tilbydes i

2018 kurser i Odense, Aalborg, Glostrup og Aarhus.

To faglige møder om smertebehandling, hvor det ene omhandlede ikke-far-

makologisk behandling og det andet farmakologisk behandling.

Udarbejdelse af anbefalinger til valg af lægemidler til behandling af forskel-

lige smertetilstande. Forventes publiceret ved udgangen af 2018.

Flere nationale kliniske retningslinjer, der giver anbefalinger for både farma-

kologisk og ikke-farmakologisk smertebehandling.



SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1007: Spm. om, hvilken virkning morfinpræparater, som er udviklet og test til at afhjælpe akutte smerter, virker på patienter med kroniske smerter, som tager dem gennem en længere periode, til sundhedsministeren



Med Finansloven 2018 er der afsat midler til at oprette et Nationalt Videns-

center for Hovedpine, der skal samle og udbrede ny viden på området i sam-

arbejde med almen praksis. Derudover er der afsat midler til, at Sundhedssty-

relsen udarbejder faglige anbefalinger for behandlingen af hovedpine og mi-

græne.

Der er i satspuljen for 2018-2021 afsat midler til en systematisk, videnskabe-

lig vurdering af effekterne af cryoanalgesi (frysning) som smertebehandling.

Gennemgangen skal danne et nødvendigt grundlag for at vurdere, om be-

handlingen bredt skal indføres som behandlingstilbud i sundhedsvæsnet.

Sundhedsstyrelsen kan herudover henvise til side om smerteindsats på Sundhedssty-

relsens hjemmeside, hvor initiativerne uddybes.

Sundhedsstyrelsen vil også i resten af 2018 arbejde på de ovenfor nævnte tiltag og

udgivelser. Målet er at øge kvaliteten af smertebehandlingen og reducere antallet af

langtidsbrugere af opioider, gennem såvel tilbageholden-

hed med nye ordinationer til personer med kroniske smerter samt stillingtagen til, om

perso er i beha dli g ed opioider bør fortsætte eller ophøre ed beha dli ge .”

./.

Jeg glæder mig over, som oplyst i vedlagte besvarelse af SUU alm. del spm. 657, at de

nyeste tal fra Sundhedsdatastyrelsens viser, at både antal og andel af langtidsbrugere

af opioider (morfinpræparater), af minimum fem års varighed, har været faldende de

seneste 3-4 år. Det peger i den rigtige retning, men vi skal fortsat gøre mere for at

sænke antallet af patienter, der behandles med opioider over en længere årrække.

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen også, at der generelt udvises tilbageholdenhed

med anvendelse af opioider til personer med kroniske smerter. Sundhedsstyrelsen

har oplyst, at der, ift. opioider, gælder særlige forholdsregler, der er beskrevet i vej-

ledning for ordination af afhængighedsskabende lægemider (VEJ nr. 9166 af

19/03/18). Heri fremgår det, at lægen altid bør overveje, om patienten kan hjælpes

bedre med andre behandlinger end lægemidler eller med medicin, som ikke er af-

hængighedsskabende. Endelig skal lægen generelt have opmærksomhed på, hvor

lang tid den enkelte patient bør behandles med afhængighedsskabende lægemidler.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at ikke-farmakologiske tiltag bør være en central og in-

tegreret del af behandlingen for alle typer af kroniske smerter.

Ift. spørgsmålet om, hvilken virkning morfinpræparater, som er udviklet og test til at

afhjælpe akutte smerter, virker på patienter med kroniske smerter, som tager dem

gennem en længere periode har Lægemiddelstyrelsen oplyst, at styrelsen:

”…

ved orfi præparater i de e sa

e hæ g har forstået alle orfi lig e de

præparater (opioider). Morfin findes naturligt i opiumsvalmuen, mens andre opioider

er helt eller delvist syntetisk fremstillet. Der findes en lang række præparater (fx mor-

fin, oxycodon, buprenorfin, metadon). Nogle af præparaterne (f.eks. morfin) er af

ældre dato og kan ikke siges at være udviklet - i nutidig forstand - til et specifikt klinisk

formål.”

Lægemiddelstyrelsen oplyser videre vedr. samme spørgsmål at:

”Smerter

kan være af forskellige typer og defineres sædvanligvis som kroniske hvis de

har været mere end 6 måneder. Morfinpræparater virker bedre på nogle smertetyper

end på andre. Mange patienter med eksempelvis smertefuld slidgigt vil kunne have

effekt af morfinpræparater ligesom sukkersygepatienter med nervesmerter vil kunne

have effekt af dem.

Side 2

Morfinpræparater er enten lavet i en formulering, der hurtigt frigiver stoffet eller som

depotformulering, hvor det aktive, smertestillende stof frigives over længere tid. Of-

test anvendes morfinpræparater med hurtig virkning til akutte smerter, mens depot-

formuleringer med det efterfølgende stabile niveau af lægemidlet i blodet medfører

en bedre smertebehandling for patienter med kroniske smerter. Således er det i vid

udstrækning lægemiddelformen af det enkelte morfinpræparat, der er afgørende for,

om et lægemiddel er egnet til akut eller kronisk smertebehandling.

Ved virkning af morfinpræparater forstås i denne sammenhæng, om der opnås mål-

bar effekt på smerter hos patienterne sammenlignet med placebobehandling. Der ses

således ikke i denne sammenhæng på risiko for bivirkninger, ligesom det ikke vurde-

res, om patienterne samlet set har gavn af eller er tilfredse med smertebehandlingen.

De nyere langtidsvirkende morfinpræparater er godkendt til stærke smerter. Guide-

lines beskriver krav til udvikling af præparater til smertebehandling. I disse guidelines

kræves forsøg af 3 måneders varighed og data for 12 måneder, når det gælder sikker-

heden af lægemidlet. Disse guidelines har været gældende ved udvikling af nyere præ-

parater. Ældre produkter er godkendt på et andet grundlag, da der ikke dengang

fandtes samme guidelines.

Et nyt studie fra 2018 har gennemgået kliniske forsøg af mindst 3 måneders varighed,

som undersøgte virkningen af morfinpræparater på kroniske smerter. Forfatterne

konkluderede, at morfinpræparater har effekt ved behandling af smerter i op til 3 må-

neder. Mange patienter ophører imidlertid med behandling pga. bivirkninger eller

manglende effekt. Patienter, som fortsætter den kroniske smertebehandling, kan op-

leve en relevant effekt af behandlingen. Der er sparsom evidens for effekten af lang-

tidsbrug af morfika-præparater ud over 12 måneder.

Det skal desuden fremhæves, at non-farmakologisk behandling såsom kognitiv ad-

færdsterapi, patientuddannelse og superviseret træning er centrale elementer i be-

handlingsstrategien ligesom andre former for medicinsk smertebehandling ofte kan

anvendes.

Det kan konkluderes, at morfinpræparater kan have virkning på kroniske smerter hos

visse patientgrupper, også når de bliver indtaget gennem en længere periode. For

mange patienter kan bivirkninger eller oplevelse af manglende effekt dog medføre

ophør af denne form for smertebehandling.”

Jeg kan henholde mig til bidragene fra Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Rasmus Hølge-Hazelton

Side 3