NOTAT
13-11-2017
EMN-2017-00270
1093680
Line Møller Rasmussen
Vedr. fejl i udsendelse af invitationer og prøvesvar i screeningspro-
grammet for tarmkræft
Regionerne har modtaget i alt 26 borgerhenvendelser om fejl i invitationer til
screeningsprogrammet for tarmkræft. Henvendelserne vedrører, at label på
vejledningen til prøvetagning har været påtrykt navn og personnummer tilhø-
rende en anden borger samt tilsendelse af prøvesvar uden at have modtaget
en invitation eller indsendt en afføringsprøve.
Den tværregionale koordinationsgruppe for tarmkræftscreening har bedt Strå-
lfors, der er regionernes leverandør med ansvar for pakning og forsendelse af
invitationer i screeningsprogrammet, om en redegørelse, der beskriver årsager
til fejlene, deres omfang samt hvordan Strålfors vil sikre sig mod fremtidige, til-
svarende fejl.
Strålfors har i en første redegørelse oplyst, at fejlene knytter sig til pakning af
invitationer til borgere i Region Syddanmark, og at i alt 634 borgere kan være
berørte af fejlene. Fejlene knytter sig til pakningsdatoen den 2. oktober 2017
og skyldes manuel pakning af invitationer grundet maskinelt nedbrud hos Strål-
fors.
Regionerne er opmærksomme på, at der er borgerhenvendelser om fejl, der
knytter sig til tre andre pakningsdatoer end den 2. oktober 2017 (i perioden
juni-september 2017). Dette er påpeget over for Strålfors. Dette betyder, at
flere end de kendte 634 borgere, herunder også et antal borgere i Region Ho-
vedstaden og Region Nordjylland, har modtaget fejlbehæftede invitationer el-
ler prøvesvar. Der foreligger på nuværende tidspunkt i alt tre henvendelser til
Region Hovedstaden og Region Nordjylland om fejlbehæftede invitationer eller
prøvesvar.
1