SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/11-17 om indsatsen mod overgreb på og omsorgssvigt af børn, til økonomi- og indenrigsministeren, kopi til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil

Ammitzbøll-Billes talepapir

Anledning

SOU samråd D (og E) med børne- og

socialministeren om kommunernes ansvar

på området for udsatte børn og unge

Torsdag den 30. november 2017

kl. 12.00-13.30

Ca. 5-6 min.

Folketingets Social-, Indenrigs- og

Børneudvalg, mødeværelse 2-141

Dato / tid

Talens varighed

Sted

Det talte ord gælder

Samrådsspørgsmål E

(Børne- og socialministeren)

”Ministeren

bedes tilkendegive, om hun mener, at der er behov for at stille

øgede krav til det socialfaglige uddannelsesniveau for personer, der arbejder

på opholdssteder for anbragte børn og unge samt for dem, der arbejder som

kommunal plejefamilie, og i givet fald hvilke. Endvidere bedes ministeren

forholde sig til, i hvilket omfang ikke socialfagligt uddannet personale kan

være en del af personalegruppen omkring disse børn og unge, og om der bør

indføres særlige krav til denne gruppe af medarbejdere.”

Samrådsspørgsmål D

(Begge ministre)

”Ministeren

bedes tilkendegive, om regeringen mener, at der skal nye

initiativer til i forhold til at forebygge og undgå fremtidige tilfælde af grove svigt

i sager om overgreb på og omsorgssvigt af børn, og om ministeren finder, at

der bør skrides til en øget ansvarliggørelse af kommunerne, f.eks. i forhold til

de muligheder, der i dag ligger i lovgivningen mht. økonomiske sanktioner og

ansættelsesmæssige konsekvenser.”

SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/11-17 om indsatsen mod overgreb på og omsorgssvigt af børn, til økonomi- og indenrigsministeren, kopi til børne- og socialministeren

[Indledning]



Tak til børne- og socialministeren for en grundig besvarelse.



Jeg vil gerne starte med at slå fast, at børn og unge har

krav på beskyttelse og omsorg. Og når deres nærmeste

voksne svigter, skal vi som samfund være der for dem.



Derfor har jeg også svært ved at forestille mig noget værre

end, at de myndigheder, der skal holde hånden under

børnene, også svigter.



Så jeg synes, at det er nogle meget relevante spørgsmål,

udvalget har rejst, og jeg ser frem til en konstruktiv

drøftelse.

[Det kommunale tilsyn]



Børne- og socialministeren har i sin tale redegjort for en del

af den eksisterende kontrol med kommunerne. Jeg vil

supplere med det, der hører under mit område.



Først kommunaltilsynet, som jo siden 1. april i år har ligget i

Ankestyrelsen. Tidligere lå det i Statsforvaltningen.



Kommunaltilsynet har langt fra en hovedrolle i de

problemstillinger, vi drøfter i dag. Det har derimod den del af

Ankestyrelsen, der er kontrolinstans i forhold til de enkelte

sager, og som også har en tilsynsrolle på området i forhold

til kommunerne. Men det almindelige kommunale tilsyn

hører med til det samlede billede.



Som kommunal tilsynsmyndighed kan Ankestyrelsen for det

første holde kommunalbestyrelsen ansvarlig for, at

kommunens generelle beslutninger og retningslinjer på

børne- og ungeområdet er lovlige. Det mener jeg er vigtigt.



En kommunalbestyrelse har for eksempel en generel pligt til

at sikre, at den har indrettet sin forvaltning på en måde, så

den ikke systematisk overtræder lovbestemte tidsfrister eller

undlader at reagere på underretninger.



Hvis tilsynet bliver bekendt med, at en kommune ikke

opfylder dén pligt, kan tilsynet pålægge

kommunalbestyrelsen at reagere

–

om nødvendigt med

tvangsbøder over for de ansvarlige

kommunalbestyrelsesmedlemmer.



Dernæst kan kommunaltilsynet også følge op på konkrete

afgørelser fra Ankestyrelsen på børne- og ungeområdet,

hvis kommunerne ikke følger dem. Det kan også i yderste

konsekvens ske med anvendelse af tvangsbøder

–

eller

med trussel om det.



Overførslen af det kommunale tilsyn fra Statsforvaltningen

til Ankestyrelsen vil i den sammenhæng kunne understøtte

koordineringen mellem det kommunale tilsyn og

Ankestyrelsens øvrige sagsområder, herunder navnlig det

sociale område.



Vi forudsatte derfor også, da vi ændrede loven, at

Ankestyrelsen er opmærksom på at inddrage det

kommunale tilsyns fogedfunktion i sager, hvor kommunen

nægter at følge op på en afgørelse fra Ankestyrelsen.



Det er blevet fulgt op i den måde, Ankestyrelsen konkret har

organiseret ansvaret for fogedfunktionen, hvor

fagkontorerne har fået en mere integreret rolle.

[Individuelt strafansvar for kommunalbestyrelsesmedlemmer]



Tvangsbøder har til formål at tvinge kommunalbestyrelsens

medlemmer til at opfylde deres pligt til at handle efter

lovgivningen. Når pligten er opfyldt, ophører tvangsbøderne.



Derfor kan tvangsbøder ikke anvendes som en egentlig

straf for en overtrædelse af loven.



Den mulighed findes derimod i § 61 i lov om kommunernes

styrelse. Denne bestemmelse fastslår, at et

kommunalbestyrelsesmedlem, der forsætligt eller groft

uagtsomt gør sig skyldig i grov tilsidesættelse af de pligter,

som den pågældendes hverv medfører, kan straffes med

bøde.



Det er anklagemyndigheden, der vurderer, om der er

grundlag for at rejse tiltale, og det er i givet fald domstolene

der dømmer.



Reglen forudsætter, at der er tale om meget alvorlige

pligttilsidesættelser, og at kommunalbestyrelsesmedlemmet

har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Derfor er det af

gode grunde ikke en bestemmelse, der er blevet brugt ret

meget. Men muligheden er der.

[Ansættelsesretlige konsekvenser]



Endelig kan det være relevant at gøre et ansættelsesretligt

ansvar gældende.



Her er det vigtigt at slå fast, at det er kommunalbestyrelsen,

der har ansvaret for alle sager i kommunen. Det gælder

både behandlingen af kommunens børnesager og

håndteringen af eventuelle svigt.



Kommunalbestyrelsen beslutter, hvordan forvaltningen skal

være indrettet og har det øverste ansvar for ansættelse og

afskedigelse af personalet. Kommunalbestyrelsen skal også

føre et tilsyn med, at forvaltningen fungerer, som den skal.



Fordi kommunalbestyrelsen har ansvaret i alle sager, er det

også kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for at vurdere,

i hvilket omfang der skal drages ansættelsesretlige

konsekvenser, når det viser sig, at kommunen har svigtet.



Desuden er det mit indtryk, at kommunerne rent faktisk

bruger muligheden for at drage ansættelsesretlige

konsekvenser over for direktører og chefer, som har svigtet

deres ledelsesansvar.



Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at behandle alle

sager selv. Sådan må det være i praksis. Det gælder

normalt også for personalesager.



Men ethvert kommunalbestyrelsesmedlem har mulighed for

at bruge sin initiativret til at sikre, at spørgsmålet om

ansættelsesretlige konsekvenser i børnesager kommer på

kommunalbestyrelsens dagsorden.

[Afrunding]



Som I kan høre, er der allerede i dag en række muligheder

for at kontrollere kommunerne og for at holde

kommunalbestyrelsesmedlemmer og kommunale ledere

ansvarlige, når de ikke løfter deres ansvar i de her meget

alvorlige sager.



Som børne- og socialministeren har redegjort for, har

Ankestyrelsen en række muligheder for at kontrollere

kommunerne og kan også selv gribe ind, hvis en kommune

svigter. Socialtilsynenes kvalitetssikring er ligeledes vigtig i

forhold til anbringelsesstederne.



Og så bliver de gældende muligheder for at reagere

ansættelsesretligt faktisk brugt: Kommunale ledere, der

groft svigter deres ansvar, bliver fyret.



Derudover ser jeg nogle vigtige perspektiver i, at vi nu også

har fået den første dom, hvor en kommune er blevet dømt til

at betale erstatning til ofrene for kommunens svigt.



Med regeringens forslag om at ophæve forældelsesfristerne

for erstatningskrav mod myndigheder, der svigter i sager

om overgreb mod børn, mener jeg, at vi

–

med støtte fra et

enigt folketing

–

tager endnu et vigtigt skridt.



Når det er sagt, så mener jeg, at der er en udfordring i

forhold til, om det i tilstrækkelig grad sikres, at kommunerne

bliver holdt ansvarlige, hvis de svigter børn og unge.



Derfor er jeg også åben over for yderligere initiativer og

gode idéer. Det er min holdning, at vi skal arbejde videre

med sagen i regeringen.



Jeg ser frem til en åben og konstruktiv drøftelse med

udvalget og til at høre udvalgets overvejelser og indspil.