Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1829282_0001.png
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil
Ammitzbøll-Billes talepapir
Anledning
SOU samråd D (og E) med børne- og
socialministeren om kommunernes ansvar
på området for udsatte børn og unge
Torsdag den 30. november 2017
kl. 12.00-13.30
Ca. 5-6 min.
Folketingets Social-, Indenrigs- og
Børneudvalg, mødeværelse 2-141
Dato / tid
Talens varighed
Sted
Det talte ord gælder
Samrådsspørgsmål E
(Børne- og socialministeren)
”Ministeren
bedes tilkendegive, om hun mener, at der er behov for at stille
øgede krav til det socialfaglige uddannelsesniveau for personer, der arbejder
på opholdssteder for anbragte børn og unge samt for dem, der arbejder som
kommunal plejefamilie, og i givet fald hvilke. Endvidere bedes ministeren
forholde sig til, i hvilket omfang ikke socialfagligt uddannet personale kan
være en del af personalegruppen omkring disse børn og unge, og om der bør
indføres særlige krav til denne gruppe af medarbejdere.”
Samrådsspørgsmål D
(Begge ministre)
”Ministeren
bedes tilkendegive, om regeringen mener, at der skal nye
initiativer til i forhold til at forebygge og undgå fremtidige tilfælde af grove svigt
i sager om overgreb på og omsorgssvigt af børn, og om ministeren finder, at
der bør skrides til en øget ansvarliggørelse af kommunerne, f.eks. i forhold til
de muligheder, der i dag ligger i lovgivningen mht. økonomiske sanktioner og
ansættelsesmæssige konsekvenser.”
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/11-17 om indsatsen mod overgreb på og omsorgssvigt af børn, til økonomi- og indenrigsministeren, kopi til børne- og socialministeren
1829282_0002.png
[Indledning]
Tak til børne- og socialministeren for en grundig besvarelse.
Jeg vil gerne starte med at slå fast, at børn og unge har
krav på beskyttelse og omsorg. Og når deres nærmeste
voksne svigter, skal vi som samfund være der for dem.
Derfor har jeg også svært ved at forestille mig noget værre
end, at de myndigheder, der skal holde hånden under
børnene, også svigter.
Så jeg synes, at det er nogle meget relevante spørgsmål,
udvalget har rejst, og jeg ser frem til en konstruktiv
drøftelse.
[Det kommunale tilsyn]
Børne- og socialministeren har i sin tale redegjort for en del
af den eksisterende kontrol med kommunerne. Jeg vil
supplere med det, der hører under mit område.
Først kommunaltilsynet, som jo siden 1. april i år har ligget i
Ankestyrelsen. Tidligere lå det i Statsforvaltningen.
1
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/11-17 om indsatsen mod overgreb på og omsorgssvigt af børn, til økonomi- og indenrigsministeren, kopi til børne- og socialministeren
1829282_0003.png
Kommunaltilsynet har langt fra en hovedrolle i de
problemstillinger, vi drøfter i dag. Det har derimod den del af
Ankestyrelsen, der er kontrolinstans i forhold til de enkelte
sager, og som også har en tilsynsrolle på området i forhold
til kommunerne. Men det almindelige kommunale tilsyn
hører med til det samlede billede.
Som kommunal tilsynsmyndighed kan Ankestyrelsen for det
første holde kommunalbestyrelsen ansvarlig for, at
kommunens generelle beslutninger og retningslinjer på
børne- og ungeområdet er lovlige. Det mener jeg er vigtigt.
En kommunalbestyrelse har for eksempel en generel pligt til
at sikre, at den har indrettet sin forvaltning på en måde, så
den ikke systematisk overtræder lovbestemte tidsfrister eller
undlader at reagere på underretninger.
Hvis tilsynet bliver bekendt med, at en kommune ikke
opfylder dén pligt, kan tilsynet pålægge
kommunalbestyrelsen at reagere
om nødvendigt med
tvangsbøder over for de ansvarlige
kommunalbestyrelsesmedlemmer.
2
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/11-17 om indsatsen mod overgreb på og omsorgssvigt af børn, til økonomi- og indenrigsministeren, kopi til børne- og socialministeren
1829282_0004.png
Dernæst kan kommunaltilsynet også følge op på konkrete
afgørelser fra Ankestyrelsen på børne- og ungeområdet,
hvis kommunerne ikke følger dem. Det kan også i yderste
konsekvens ske med anvendelse af tvangsbøder
eller
med trussel om det.
Overførslen af det kommunale tilsyn fra Statsforvaltningen
til Ankestyrelsen vil i den sammenhæng kunne understøtte
koordineringen mellem det kommunale tilsyn og
Ankestyrelsens øvrige sagsområder, herunder navnlig det
sociale område.
Vi forudsatte derfor også, da vi ændrede loven, at
Ankestyrelsen er opmærksom på at inddrage det
kommunale tilsyns fogedfunktion i sager, hvor kommunen
nægter at følge op på en afgørelse fra Ankestyrelsen.
Det er blevet fulgt op i den måde, Ankestyrelsen konkret har
organiseret ansvaret for fogedfunktionen, hvor
fagkontorerne har fået en mere integreret rolle.
3
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/11-17 om indsatsen mod overgreb på og omsorgssvigt af børn, til økonomi- og indenrigsministeren, kopi til børne- og socialministeren
1829282_0005.png
[Individuelt strafansvar for kommunalbestyrelsesmedlemmer]
Tvangsbøder har til formål at tvinge kommunalbestyrelsens
medlemmer til at opfylde deres pligt til at handle efter
lovgivningen. Når pligten er opfyldt, ophører tvangsbøderne.
Derfor kan tvangsbøder ikke anvendes som en egentlig
straf for en overtrædelse af loven.
Den mulighed findes derimod i § 61 i lov om kommunernes
styrelse. Denne bestemmelse fastslår, at et
kommunalbestyrelsesmedlem, der forsætligt eller groft
uagtsomt gør sig skyldig i grov tilsidesættelse af de pligter,
som den pågældendes hverv medfører, kan straffes med
bøde.
Det er anklagemyndigheden, der vurderer, om der er
grundlag for at rejse tiltale, og det er i givet fald domstolene
der dømmer.
Reglen forudsætter, at der er tale om meget alvorlige
pligttilsidesættelser, og at kommunalbestyrelsesmedlemmet
har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Derfor er det af
gode grunde ikke en bestemmelse, der er blevet brugt ret
meget. Men muligheden er der.
4
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/11-17 om indsatsen mod overgreb på og omsorgssvigt af børn, til økonomi- og indenrigsministeren, kopi til børne- og socialministeren
1829282_0006.png
[Ansættelsesretlige konsekvenser]
Endelig kan det være relevant at gøre et ansættelsesretligt
ansvar gældende.
Her er det vigtigt at slå fast, at det er kommunalbestyrelsen,
der har ansvaret for alle sager i kommunen. Det gælder
både behandlingen af kommunens børnesager og
håndteringen af eventuelle svigt.
Kommunalbestyrelsen beslutter, hvordan forvaltningen skal
være indrettet og har det øverste ansvar for ansættelse og
afskedigelse af personalet. Kommunalbestyrelsen skal også
føre et tilsyn med, at forvaltningen fungerer, som den skal.
Fordi kommunalbestyrelsen har ansvaret i alle sager, er det
også kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for at vurdere,
i hvilket omfang der skal drages ansættelsesretlige
konsekvenser, når det viser sig, at kommunen har svigtet.
Desuden er det mit indtryk, at kommunerne rent faktisk
bruger muligheden for at drage ansættelsesretlige
konsekvenser over for direktører og chefer, som har svigtet
deres ledelsesansvar.
5
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/11-17 om indsatsen mod overgreb på og omsorgssvigt af børn, til økonomi- og indenrigsministeren, kopi til børne- og socialministeren
1829282_0007.png
Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at behandle alle
sager selv. Sådan må det være i praksis. Det gælder
normalt også for personalesager.
Men ethvert kommunalbestyrelsesmedlem har mulighed for
at bruge sin initiativret til at sikre, at spørgsmålet om
ansættelsesretlige konsekvenser i børnesager kommer på
kommunalbestyrelsens dagsorden.
[Afrunding]
Som I kan høre, er der allerede i dag en række muligheder
for at kontrollere kommunerne og for at holde
kommunalbestyrelsesmedlemmer og kommunale ledere
ansvarlige, når de ikke løfter deres ansvar i de her meget
alvorlige sager.
Som børne- og socialministeren har redegjort for, har
Ankestyrelsen en række muligheder for at kontrollere
kommunerne og kan også selv gribe ind, hvis en kommune
svigter. Socialtilsynenes kvalitetssikring er ligeledes vigtig i
forhold til anbringelsesstederne.
6
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/11-17 om indsatsen mod overgreb på og omsorgssvigt af børn, til økonomi- og indenrigsministeren, kopi til børne- og socialministeren
1829282_0008.png
Og så bliver de gældende muligheder for at reagere
ansættelsesretligt faktisk brugt: Kommunale ledere, der
groft svigter deres ansvar, bliver fyret.
Derudover ser jeg nogle vigtige perspektiver i, at vi nu også
har fået den første dom, hvor en kommune er blevet dømt til
at betale erstatning til ofrene for kommunens svigt.
Med regeringens forslag om at ophæve forældelsesfristerne
for erstatningskrav mod myndigheder, der svigter i sager
om overgreb mod børn, mener jeg, at vi
med støtte fra et
enigt folketing
tager endnu et vigtigt skridt.
Når det er sagt, så mener jeg, at der er en udfordring i
forhold til, om det i tilstrækkelig grad sikres, at kommunerne
bliver holdt ansvarlige, hvis de svigter børn og unge.
Derfor er jeg også åben over for yderligere initiativer og
gode idéer. Det er min holdning, at vi skal arbejde videre
med sagen i regeringen.
Jeg ser frem til en åben og konstruktiv drøftelse med
udvalget og til at høre udvalgets overvejelser og indspil.
7