SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: MFU spm. om, hvad den samlede økonomiske udgift er til kommunale dagtilbud, selvejende dagtilbud og kommunal dagpleje, og hvor meget af denne der betales af kommunerne, og hvor meget af udgiften der dækkes af forældrenes egenbetaling, til børne- og socialministeren, kopi til beskæftigelsesministeren og finansministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2017-6455

Doknr.

531848

Dato

03-01-2018

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 18. december 2017 stillet føl-

gende spørgsmål nr. 96 alm. del til børne- og socialministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Jakob Sølvhøj

(EL).

Spørgsmål nr. 96:

”Ministeren

bedes redegøre for, hvad den samlede økonomiske udgift er til kommuna-

le dagtilbud, selvejende dagtilbud og kommunal dagpleje, og hvor meget af denne der

betales af kommunerne, og hvor meget af udgiften der dækkes af forældrenes egen-

betaling. Det bedes endvidere oplyst, hvad kommunernes udgift er til privatinstitutio-

ner. På baggrund af dette bedes ministeren redegøre for den samlede økonomiske

udgift til dagtilbudsområdet, hvis forældrenes egenbetaling i kommunale og selvejen-

de dagtilbud nedsættes med hhv. 10 pct., 25 pct. og 50 pct. Udgiften bedes opgjort

særskilt for hver dagtilbudstype. Det bedes endvidere oplyst, hvor meget kommunerne

udbetaler i tilskud til privat pasning efter dagtilbudslovens § 80, og hvordan denne

udgift vil blive påvirket af den nævnte nedsættelse af forældrenes egenbetaling i de

kommunale og selvejende dagtilbud?”

Svar:

Konteringsreglerne på dagtilbudsområdet gør det ikke muligt at foretage en præcis

opgørelse af udgifterne i kommunal dagpleje og kommunale og selvejende daginstitu-

tioner. Dette skyldes flere forhold. Herunder at udgifterne i de kommunale og selv-

ejende daginstitutioner, der er organiseret som en del af en integreret institution, ikke

kan adskilles fra den del af udgifterne, der vedrører fritidshjem og klubtilbud i de inte-

grerede institutioner. Herudover er nogle udgifter, ex. udgifter til søskendetilskud i

tilbud efter dagtilbudsloven og i et vist omfang støtte, konteret samlet på en fælles-

funktion for alle tilbud. Og endelig konteres udgifter og indtægter vedrørende et sundt

frokostmåltid, hvor frokostmåltidet betales af forældrene med en særskilt frokosttakst,

jf. dagtilbudslovens § 16 a, stk. 1.

Til brug for besvarelsen er der på denne baggrund set bort fra kommunernes udgifter

til søskendetilskud. Herudover indgår udgifter og forældrebetaling knyttet til forældre-

betaling fra børn i fritidshjem og klubtilbud i integrerede institutioner i opgørelsen, lige-

som der indgår udgifter til og indtægter fra forældrebetaling i tilknytning til frokost i

daginstitutioner, hvor kommunen har mulighed for at opkræve den fulde forældrebeta-

ling.

Kommunernes udgifter til kommunal dagpleje, daginstitutioner og integrerede instituti-

oner udgjorde i 2016 26,2 mia. kr., heraf udgjorde kommunernes udgift 20,5 mia. kr.

og forældrebetalingen 5,7 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Kommunernes tilskud til børn i privatin-

stitutioner udgjorde i 2016 1,3 mia. kr.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: MFU spm. om, hvad den samlede økonomiske udgift er til kommunale dagtilbud, selvejende dagtilbud og kommunal dagpleje, og hvor meget af denne der betales af kommunerne, og hvor meget af udgiften der dækkes af forældrenes egenbetaling, til børne- og socialministeren, kopi til beskæftigelsesministeren og finansministeren

Tabel 1

Udgifter i dagtilbud fordelt på kommuner og forældrebetaling, 2016, mia. kr.

Forældrebetaling,

netto

-0,8

-4,5

-0,3

-5,7

Kommunens brut-

todriftsudgifter

4,2

20,3

1,7

26,2

Nettodriftsudgifter

Dagpleje

Daginstitutioner

Integrerede institutioner

3,4

15,8

1,3

20,5

Note: Opgørelsen er baseret på funktionerne 5.25.11, 5.25.13 og 5.25.14. Udgifter og forældrebetaling vedrørende

Kommunale og selvejende dagtilbud er opgjort under ét, idet det ikke er muligt at foretage opgørelsen særskilt.

Kilde: Kommunernes regnskaber 2016, Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/REGK53,

En ændring i forældrebetalingen på 10 pct. vil medføre et fald i forældrebetalingen på

0,6 mia. kr. og tilsvarende stigning i kommunernes udgifter til dagpleje, daginstitutio-

ner og integrerede institutioner. Ved en ændring på 25 pct. flyttes 1,4 mia. kr. fra for-

ældrebetaling til kommunal udgift, og ændres forældrebetalingen med 50 pct., flyttes

2,8 mia. kr. fra forældrebetaling til kommunal finansiering, jf.

tabel 2.

Som nævnt tager beregningen ikke højde for følgende:



forældrebetalingen for frokost kan ikke overstige 100 pct.,



opgørelsen indeholder ikke søskendetilskud og ikke i fuldt omfang udgifter til

støtte, samt at



opgørelsen i begrænset omfang også medtager børn i fritidshjem og klubtil-

bud.

Tabel 2

Nedsættelse af forældrebetaling med hhv., 2016, mia. kr.

10 pct.

Dagpleje

Daginstitutioner

Integrerede institutioner

-0,1

-0,5

0,0

-0,6

25 pct.

-0,2

-1,1

-0,1

-1,4

50 pct.

-0,4

-2,3

-0,2

-2,8

Kilde: Kommunernes regnskaber 2016, Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/REGK53, samt egne beregninger

En ændring i kommunernes nettodriftsudgifter til kommunale, selvejende og udlicite-

rede dagtilbud vil medføre en ændring af kommunernes tilskud til privatinstitutioner,

idet kommuneres driftstilskud pr. barn i privatinstitution skal svare til det vægtede gen-

nemsnitlige nettodriftstilskud pr. barn i et alderssvarende tilbud i kommunale, udlicite-

rede og selvejende dagtilbud. Kommunernes udgifter til driftstilskud til privatinstitutio-

ner udgjorde i 2016 1,2 mia. kr., svarende til 5,8 procent af de samlede nettodriftsud-

gifter.

Med en ændring i kommunernes udgifter på 0,6 mia. kr. (nedsættelse af forældrebeta-

lingen med 10 pct.), kan udgiften til stigning i tilskud beregnes til omkring 35 mio. kr.

Ændres kommunernes udgifter med 1,4 mia. kr. (nedsættelse af forældrebetalingen

med 25 pct.), kan stigningen i udgifterne til tilskud til privatinstitutioner beregnes til

omkring 80 mio. kr. Og ændres kommunernes udgifter med 2,8 mia. kr. (nedsættelse

af forældrebetalingen med 50 pct.), kan stigningen i udgifterne til tilskud til privatinsti-

tutioner beregnes til omkring 165 mio. kr. Beregningerne er med forbehold for de

ovennævnte udfordringer med opgørelsen af udgifter og forældrebetaling.

Kommuneres udgifter til tilskud til privat pasning udgjorde i 2016 0,6 mia. kr. Kommu-

nens tilskud til privat pasning skal udgøre mindst 75

pct. af den billigste budgetterede

nettodriftsudgift pr. plads eksklusive udgifter til støttepædagog i et dagtilbud til samme

aldersgruppe i kommunen. Tilskuddet kan dog højst udgøre 75 pct. af forældrenes doku-

menterede udgifter til den private pasningsordning. I det omfang forældrenes andel af

udgifterne i den private pasningsordning udgør 25 procent af udgifterne i ordningen, vil en

ændring i de kommunale udgifter pr. plads ikke medføre merudgifter til tilskud. I det om-

fang forældrenes betaling i den private pasningsordning overstiger 25 procent af udgifter-

ne, vil der være en afledt effekt, idet kommunens tilskud til privat pasning vil kunne stige

forholdsmæssigt. Med forbehold for de beregningstekniske udfordringer, vil stigningen i

tilskud til privat pasning dog ikke kunne udgøre mere end ca. 12 mio. kr. ved et fald i for-

ældrebetalingen på 10 pct., ikke udgøre mere end ca. 30 mio. kr. ved et fald i forældrebe-

talingen på 25 pct., og ikke udgøre mere end ca. 60 mio. kr. ved et fald i forældrebetalin-

gen på 50 pct.

Med venlig hilsen

Mai Mercado