Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1836349_0001.png
Folketingets Social- Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017 - 6349
Doknr.
525507
Dato
18-12-2017
Folketingets Social- Indenrigs- og Børneudvalg har d. 27. november 2017 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 91 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 91
”Ministeren bedes oplyse, hvilke muligheder
en borger har for videre tiltag, når en
kommune konsekvent ikke ønsker at besvare en klage over den sagsbehandling, der
er pågået, omend sagsforløbet kan dokumenteres i akterne?”
Svar:
I forlængelse af spørgsmål 90 forstår jeg dette spørgsmål således, at det vedrører den
situation, hvor en kommune ikke foretager en genvurdering af en afgørelse på det
sociale område, når borgeren klager over afgørelsen.
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 90, skal den kommune, der har truffet
afgørelsen, inden klagen behandles i Ankestyrelsen, vurdere, om der er grundlag for
at give borgeren helt eller delvist medhold i sin klage.
Kommunen skal genvurdere en afgørelse inden 4 uger efter, at klagen er modtaget.
Hvis kommunen ikke kan færdiggøre sin genvurdering inden for denne frist, fordi der
skal skaffes yderligere oplysninger, vurderinger eller lignende, skal klageren have
besked herom, og om, hvornår genvurderingen kan forventes afsluttet.
Hvis kommunen efter genvurderingen giver klageren fuldt eller delvist medhold, sen-
des en ny afgørelse inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Hvis kommunen vurde-
rer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes genvurderingen til Ankestyrelsen inden 4
uger efter, at klagen er modtaget. Det følger af § 13 i bekendtgørelse om retssikker-
hed og administration på det sociale område.
Ankestyrelsen kan tage stilling til en kommunes overholdelse af lovbestemte frister
efter den sociale lovgivning. Ankestyrelsen kan derfor påse overholdelse af genvurde-
ringsfristen. Jeg kan henvise til Ankestyrelsens principafgørelse 59-16, der vedlæg-
ges.
Hvis en kommune helt undlader at genvurdere en klage, har borgeren således mulig-
hed for at rette henvendelse til Ankestyrelsen
Med venlig hilsen
Mai Mercado
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 91: Spm. om, hvilke muligheder en borger har for videre tiltag, når en kommune konsekvent ikke ønsker at besvare en klage over den sagsbehandling, der er pågået, omend sagsforløbet kan dokumenteres i akterne, til børne- og socialministeren
Bilag:
Bilag 1. Ankestyrelsens principafgørelse 59-16.
2