SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om at oversende talepapiret fra mødet den 23/11-17 om status for ventetider for videoafhøring af børn i børnehussager, til børne- og socialministeren, kopi til justitsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Anledning

Møde i SOU som opfølgning på samråd

AH og AI om børnehuse m.v.

23. november 2017, kl. 12.15-13.00

10 min.

Dato / tid

Talens varighed

Sted

Det talte ord gælder

SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om at oversende talepapiret fra mødet den 23/11-17 om status for ventetider for videoafhøring af børn i børnehussager, til børne- og socialministeren, kopi til justitsministeren

[Indledning: opfølgning på samråd om børnehuse]

Tak for ordet. Jeg er glad for, at vi har mulighed for at mødes og

følge op på de drøftelser, som vi havde i juni måned på samråd

AH og AI om børnehusene, hvor justitsministeren også deltog.

I den forbindelse blev vi enige om at mødes igen for at tage en

politisk opfølgning på implementeringen af børnehusene og de

andre gode initiativer, der blev indført med Overgrebspakken. Det

er på den baggrund, at justitsministeren og jeg selv har inviteret

os med til udvalgets møde her i dag.

Jeg er nemlig helt enig med udvalget i, at det er vigtigt, at vi følger

op på de indsatser, vi sætter i værk. Det gælder ikke mindst, når vi

taler om indsatser mod overgreb begået mod børn og unge.

[Overgrebspakkens store betydning]

For børn og unge, der udsættes for overgreb, befinder sig i en

yderst sårbar position. De har brug for, at der sættes tidligt ind

med effektiv og koordineret hjælp. Derfor er jeg meget tilfreds

med, at Folketingets partier i 2013 bakkede enstemmigt op om

aftalen om Overgrebspakken, som har haft en afgørende

betydning for håndteringen af sager om overgreb ude i

kommunerne.

Først og fremmest er det med Overgrebspakken blevet indført, at

kommunerne skal reagere på alle underretninger, der giver

anledning til mistanke om overgreb, indenfor 24 timer. Med

Overgrebspakken blev det også et lovkrav, at alle kommuner skal

have politisk godkendte beredskaber til forebyggelse, tidlig

opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn.

[Positive erfaringer med børnehusene]

Et af de helt centrale elementer i Overgrebspakken er

etableringen af de regionale børnehuse, som betyder, at

indsatsen samles ét sted, så myndighederne kommer til børnene i

børnehusene og yder hjælpen dér, frem for at børnene selv skal

tage hen til de forskellige instanser for at få hjælp.

Børnehusene udgør således rammen omkring en effektiv og

koordineret indsats, som finder sted i et børnevenligt miljø og med

barnets behov i centrum. Hermed sikres, at der bliver taget hånd

om børnene af relevante fagpersoner, der kan give dem den

professionelle og koordinerede hjælp, som de har brug for.

Børnehusene har nu eksisteret i fire år, og de foreløbige erfaringer

tegner et helt klart billede af, at børnehusene er en succes.

Det fremgår af Socialstyrelsens årlige børnehusstatistik, at antallet

af sager i børnehusene stiger år for år. Det ser jeg som en positiv

udvikling, for det viser, at kommunerne bliver endnu bedre til at

udnytte de kompetencer, som børnehusene kan tilbyde.

For med børnehusene har vi sørget for, at de rette kompetencer

samles omkring barnet, og det har løftet kvaliteten i håndteringen

af overgrebssager. Det viser evalueringen af Overgrebspakken,

der blev lavet i 2015.

Evalueringen viser også, at der generelt er tilfredshed med

børnehusene blandt de involverede aktører – og ikke mindst

børnene, som er glade for at komme i børnehusene, hvor de bliver

mødt af omsorgsfulde voksne, der lytter til dem og hjælper dem

godt videre.

Det er for mig helt centralt, for det er ikke mindst børnene, vi skal

have for øje, når vi taler om, hvorvidt børnehusene har haft en

positiv effekt.

[Også plads til forbedringer]

Når det er sagt, så er der også plads til forbedringer.

Årsstatistikkerne viser, at det ikke er alle kommuner, der er lige

gode til at bruge børnehusene. Det skal vi have rettet op på. Vi

skal minde kommunerne om, at de faktisk er forpligtede til at

inddrage børnehusene i alle sager, hvor der er mistanke om

overgreb mod et barn eller en ung.

De foreløbige erfaringer med børnehusene peger også på, at det

tværsektorielle samarbejde kan blive endnu bedre. Derfor har

ministeriet nedsat en arbejdsgruppe med Justitsministeriet og

Sundhedsministeriet, som er i dialog om, hvordan vi fra centralt

hold kan styrke det tværfaglige samarbejde i børnehusene. I

denne sammenhæng vil vi bl.a. se på, om der er behov for at

tydeliggøre reglerne på området, så der ikke opstår uklarhed om

forventningerne til de involverede aktørers indsats i en

børnehussag.

[Socialstyrelsens understøttende aktiviteter]

I den forbindelse spiller Socialstyrelsen også en afgørende rolle.

Partierne bag satspuljen har som bekendt afsat 10 mio. kr. årligt til

arbejdet i ”Videnscenteret for sociale indsatser ved vold og

seksuelle overgreb” – også kaldet SISO – som er forankret i

Socialstyrelsen. Formålet med SISO er netop at understøtte en

fortsat god implementering af intentionerne bag Overgrebspakken

og herunder børnehusene.

De varige midler til SISO betyder, at Socialstyrelsen kan følge

udviklingen tæt og målrette sine aktiviteter dér, hvor der viser sig

at være et behov.

Det gælder både i forhold til at sikre en høj faglig kvalitet i

børnehusene, og i forhold til at fremme et velfungerende

samarbejde på tværs af børnehusene.

Til dette formål afholder SISO løbende regionale netværksmøder,

hvor relevante aktører på området mødes og udveksler viden og

erfaringer. Det indebærer bl.a. tværfaglige møder mellem

kommuner og politi, som både fordrer dialog og

erfaringsudveksling på tværs af sektorer og på tværs af

politikredse.

Sideløbende har SISO hele tiden fokus på at sikre en effektiv

implementering af alle de øvrige initiativer, der er indeholdt i

Overgrebspakken.

SISO tilbyder bl.a. rådgivning til kommuner, som tager

udgangspunkt i kommunernes konkrete behov i forhold til

forebyggelse, opsporing og indsats. Det har en stor værdi for

kommunerne, fordi de får et skræddersyet tilbud, som håndterer

netop de udfordringer, der er aktuelle hos dem.

SISO yder også konsulentbistand til kommunerne såvel som til

dagtilbud, skoler og anbringelsessteder, så både fagpersoner og

sagsbehandlere klædes endnu bedre på til at opspore og

håndtere sager om overgreb mod børn.

Derudover arbejder SISO for at sprede viden ved bl.a. at samle

centrale interessenter i et stort netværk, som både inkluderer

kommuner, børneorganisationer, politiet, sundhedsvæsnet og

andre relevante aktører, som mødes og deler erfaringer og viden

om overgrebsområdet.

Hermed har SISO også løbende mulighed for at identificere de

mest aktuelle udfordringer på området, så kompetencerne kan

udnyttes dér, hvor behovet er størst.

[Afrunding]

Afsluttende vil jeg tillade mig at gentage en central pointe, nemlig

at børnehusene grundlæggende er en succes. Derfor er det også

afgørende, at vi sikrer en løbende understøttelse af indsatsen og

samarbejdet i børnehusene på baggrund af de erfaringer, vi indtil

videre har gjort os.

På denne baggrund ser jeg frem til en god debat med udvalget om

et aktuelt og vigtigt emne.