Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1835060_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017 - 6663
Doknr.
528949
Dato
14-12-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 21. november 2017 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 82 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Spørgsmål nr. 82:
”Det fremgår af artiklen ”Historien om et fællesskab” i Dagbladet Ringkjøbing Skjern
den 6. november 2017, at der alene igennem G-House i Ringkjøbing er kendskab til
20 borgere, der er så økonomisk trængte, at de ikke kan betale for deres egen mad.
Ministeren bedes redegøre for, hvor mange personer i Danmark, der (evt. anslået)
modtager basale fødevarer og hygiejneprodukter fra civile organisationer, og hvilke
initiativer regeringen vil iværksætte for at nedbringe antallet af mennesker i Danmark,
der står i en økonomisk situation, hvor de ikke kan betale for basale fødevarer og hy-
giejneprodukter?”
Svar:
Der findes ikke centralt indsamlede oplysninger, der gør det muligt at anslå, hvor
mange personer i Danmark, der modtager basale fødevarer og hygiejneprodukter fra
civile organisationer. Det er derfor ikke muligt at redegøre for den første del af
spørgsmålet.
For så vidt angår den anden del af svaret, er det vigtigt at holde sig for øje, at de pro-
blemer, der ligger bag, når mennesker havner i en situation, hvor de for eksempel ikke
har råd til at betale for basale fødevarer, i mange tilfælde vil handle om andet og mere
end økonomi. Det kan være sygdom, misbrug og meget andet. Det er også det ind-
tryk, artiklen i Dagbladet Ringkøbing Skjern giver.
Her handler løsningerne først og fremmest om at sætte ind med sociale indsatser,
som tager hånd om de bagvedliggende problemer, og som, vi ved, virker. Regeringen
arbejder for at omstille de sociale indsatser, så de i højere grad bygger på metoder
med dokumenteret effekt, og for udvikling af nye virksomme metoder. Dette arbejde
understøttes af regeringens 10 mål for social mobilitet, der sætter fokus på, at flere
skal være en del af arbejdsfællesskabet, og at færre skal være social udsatte.
Artiklen i Dagbladet Ringkøbing Skjern den 6. november 2017, som der refereres til i
spørgsmålet, er desuden et godt eksempel på den vigtige rolle, civile organisationer
spiller og altid har spillet i det danske samfund. Civilsamfundet kan noget andet, end
det offentlige kan.
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 82: MFU spm. om, hvor mange personer i Danmark, der (evt. anslået) modtager basale fødevarer og hygiejneprodukter fra civile organisationer, til børne- og socialministeren
Jeg er derfor også glad for, at partierne bag satspuljen for 2018 har afsat midler til en
strategi for et stærkere civilsamfund, som har til formål at bidrage til, at frivilligheden
understøttes i alle egne af landet, og at flere aktører på tværs af forskellige sektorer
samarbejder om at håndtere samfundets udfordringer.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2