Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1839011_0001.png
Årsstatistik
2016
Kvinder og børn på krisecenter
Nøgletal og temaanalyser
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 80: MFU spm. om at oversende Socialstyrelsens årsstatistik for kvinder og børn på krisecentre for 2016, til børne- og socialministeren
Publikationen er udgivet af
Socialstyrelsen
Edisonsvej 1
5000 Odense C
Tlf: 72 42 37 00
E-mail: [email protected]
www.socialstyrelsen.dk
Forfatter: Socialstyrelsen
Udgivet december 2017
Download eller se til rapporten på
www.socialstyrelsen.dk.
Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse
af kilde.
digital isbn: 978-87-93407-95-4
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 80: MFU spm. om at oversende Socialstyrelsens årsstatistik for kvinder og børn på krisecentre for 2016, til børne- og socialministeren
Årsstatistik
2016
Indhold
Årsstatistik 2016 ............................................................................................................................ 2
Indledning ...................................................................................................................................... 2
Udvalgte resultater og nøgletal ..................................................................................................... 3
Fraflyttede kvinder og børn og henvendelser til krisecentrene ..................................................... 4
Henvendelser om ledige pladser og ydelser ved henvendelser til krisecentrene ......................... 5
Belægningsprocent ....................................................................................................................... 7
Opholdslængde for kvinder og børn .............................................................................................. 8
Døgndækning og efterværn på krisecentrene ............................................................................... 9
Type af vold som kvinderne har været udsat for ......................................................................... 10
Varighed af volden ...................................................................................................................... 11
Temaanalyser .............................................................................................................................. 12
Temanalyse 1: Kvinder og børns bopæl efter krisecenteropholdet ............................................ 12
Temanalyse 2: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecentre ...................................... 14
Temanalyse 3: Kvindernes psykiske helbred .............................................................................. 16
Temaanalyse 4: Partnervold og voldsudøver .............................................................................. 18
Temanalyse 5: Underretninger på børn på krisecenter............................................................... 20
Data og metode ........................................................................................................................... 23
Side 1 af 26
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 80: MFU spm. om at oversende Socialstyrelsens årsstatistik for kvinder og børn på krisecentre for 2016, til børne- og socialministeren
1839011_0004.png
Årsstatistik
2016
Årsstatistik 2016
Indledning
Partnervold mod kvinder er et omfattende problem i Danmark. I en undersøgelse fra 2012
skønnes det, at cirka 29.000 kvinder med dansk statsborgerskab årligt udsættes for fysisk
partnervold, og ser man på hele befolkningen, estimeres antallet at være ca. 33.000 kvinder.
Samtidig skønnes det i 2010, at ca. 33.000 børn har været vidne til fysisk vold mod en forælder
(Helweg-Larsen, 2012).
Det er kun en lille gruppe af de voldsudsatte kvinder og børn, der hvert år har ophold på et
kvindekrisecenter, cirka 1.800 kvinder og 1.800 børn.
Kvinder, som er udsat for vold, har ret til ophold på et krisecenter ifølge serviceloven § 109:
’Kommunalbestyrelsen
skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været
udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold.
Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte’.
Årsstatistikken for kvinder og børn på krisecenter 2016 viser udvalgte nøgletal fra
kvindekrisecenterområdet og sætter fokus på følgende temaer:
o
Kvinder og børns bopæl efter krisecenterophold
o
Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecentre
o
o
o
Kvindernes psykiske helbred
Partnervold og voldsudøver
Underretninger på børn på krisecenter
12
I Årsstatistik 2016 er der indsamlet oplysninger fra 42 krisecentre .
Årsstatistikken er udarbejdet af Socialstyrelsen. Krisecentrene har bidraget med udfyldelse af
skemaer, og en statistikgruppe, bestående af repræsentanter fra en række krisecentre og
LOKK, har bidraget med fagligt input til undersøgelsen. I rapporten omtales kvindekrisecentrene
både som kvindekrisecentre og som krisecentre for at variere sproget.
1
Der er 43 krisecentre til kvinder, der er udsat for vold. I 2016 har 42 krisecentre deltaget i årsstatistikken,
da Baltic Krisecenter ikke har deltaget i årsstatistikken.
2
Ud over krisecentre til kvinder udsat for vold findes nogle få § 109 krisecentre til særlige målgrupper. Det
er Safehouse (RED)
–
for etniske minoritetsgrupper, Reden International, Bofællesskabet Rosenly og
Hanne Mariehjemmet, som er specialiserede krisecentertilbud. Disse tilbud indgår ikke i årsstatistikken,
da deres målgrupper adskiller sig fra de øvrige krisecentre i statistikken.
Side 2 af 26
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 80: MFU spm. om at oversende Socialstyrelsens årsstatistik for kvinder og børn på krisecentre for 2016, til børne- og socialministeren
1839011_0005.png
Årsstatistik
2016
Udvalgte resultater og nøgletal
I dette afsnit præsenteres udvalgte resultater og nøgletal om kvinder og deres børn på
krisecentre.
Figur 1: Overblik over krisecenterområdet 2016
Antal krisecentre til kvinder, der er udsat for vold (2016)
43
Antal pladser, kvinder og børn (2016)
Kvinder: 457
Børn: 510
Antal fraflyttede kvinder og børn (2016)
Kvinder: 1.770
Børn: 1.943
Belægningsprocent (gns. 2016)
93 pct.
Andel kvinder og børn med gentagne krisecenterophold i alt i deres liv (2016)
Kvinder: 31 procent
Børn: 21 procent
Side 3 af 26
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 80: MFU spm. om at oversende Socialstyrelsens årsstatistik for kvinder og børn på krisecentre for 2016, til børne- og socialministeren
1839011_0006.png
Årsstatistik
2016
Fraflyttede kvinder og børn og henvendelser til
krisecentrene
Hvert år flytter kvinder, som har været udsat for vold og kvindernes børn, ind på landets
kvindekrisecentre. Når de flytter ud igen, bliver de talt med i årsstatistikken. Derudover
modtager krisecentrene hvert år henvendelser fra voldsudsatte kvinder, sagsbehandlere, andre
krisecentre eller fx pårørende. Henvendelserne registreres af krisecentrene.
I 2016 er 1.770 kvinder og 1.943 børn fraflyttet et af landets krisecentre.
I 2016 modtog krisecentrene 12.673 henvendelser om voldsudsatte kvinder. I 2015 udgjorde
antallet af henvendelser 13.096.
Figur nr. 2
Antal kvinder og børn, der er fraflyttet, 2014-2016
Antal
2.500
2.000
1.500
1.000
500
2014
2015
2016
Kvinder, der er fraflyttet
Børn, der er fraflyttet
Anm.: Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end ét krisecenterophold inden for
samme år.
Side 4 af 26
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 80: MFU spm. om at oversende Socialstyrelsens årsstatistik for kvinder og børn på krisecentre for 2016, til børne- og socialministeren
1839011_0007.png
Årsstatistik
2016
Figur nr. 3
Antal henvendelser til krisecentre, 2014-2016
Antal
15.000
14.500
14.000
13.500
13.000
12.500
12.000
11.500
2014
2015
2016
Henvendelser
Henvendelser om ledige pladser og ydelser ved
henvendelser til krisecentrene
Henvendelser til kvindekrisecentrene handler fx om, hvorvidt der er en ledig plads, og ved
henvendelser ydes der ofte rådgivning.
Rådgivningen kan være en rådgivningssamtale, et rådgivningsforløb, som strækker sig over
flere samtaler, eller en efterværnsrådgivning, som er til kvinder, der har haft ophold på et
krisecenter. Henvendelserne sker telefonisk, ved personligt fremmøde eller skriftligt.
59 procent af henvendelserne drejede sig om forespørgsel på en ledig plads. I 39
procent af disse forespørgsler var der en plads ledig.
Ved 87 procent af henvendelserne har krisecentrene ydet rådgivningssamtaler i 2016.
10 procent af henvendelserne i 2016 har drejet sig om efterværnsrådgivning, dvs.
rådgivning til kvinder, som har boet på et krisecenter.
Fem procent af henvendelserne i 2016 har drejet sig om et rådgivningsforløb.
Side 5 af 26
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 80: MFU spm. om at oversende Socialstyrelsens årsstatistik for kvinder og børn på krisecentre for 2016, til børne- og socialministeren
1839011_0008.png
Årsstatistik
2016
Pct
.
60
50
40
30
20
10
0
Figur nr. 4
Andele ledige pladser ved henvendelser om en ledig plads, 2014-2016
2014
2015
2016
Ja, der er en ledig plads
Nej, der er ikke en ledig plads
Anm.: Det er henvendelser, der er opgjort. Dvs. den samme kvinde kan have henvendt sig flere gange. Summen af procenterne er ikke
nødvendigvis 100 procent pga. afrunding.
Pct.
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Figur nr. 5
Andele ydelser givet ved henvendelse, 2014-2016
2014
2015
2016
Rådgivningssamtale
Rådgivningsforløb
Efterværnsrådgivning
Anm.: Rådgivningssamtale er defineret som vejledning, socialrådgivning og lytte/dialog. Rådgivningsforløb er defineret som et forløb,
der er aftalt med kvinden. Efterværnsrådgivning er defineret som rådgivning af tidligere beboere. Sammenlagt giver procenterne ikke 100,
da det er muligt, der er givet flere ydelser ved én henvendelse.
Side 6 af 26
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 80: MFU spm. om at oversende Socialstyrelsens årsstatistik for kvinder og børn på krisecentre for 2016, til børne- og socialministeren
1839011_0009.png
Årsstatistik
2016
Belægningsprocent
Den gennemsnitlige belægningsprocent udregnes for hele året. Belægningsprocenten giver
information om antallet af pladser, der er optagede på landsplan. Oplysningerne er indsamlet
fra 42 krisecentre.
For 2016 er den gennemsnitlige belægningsprocent for alle landets krisecentre 93
procent.
I 2014 var den gennemsnitlige belægningsprocent 88 procent, mens den i 2015 var 89
procent.
Figur nr. 6
Gennemsnitlig belægningsprocent, 2014-2016
Pct
.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2014
2015
2016
Belægningsprocent
Side 7 af 26
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 80: MFU spm. om at oversende Socialstyrelsens årsstatistik for kvinder og børn på krisecentre for 2016, til børne- og socialministeren
1839011_0010.png
Årsstatistik
2016
Opholdslængde for kvinder og børn
Opholdslængden kan være meget forskellig for hver enkelt kvinde og hendes børn. Nogle
kvinder har ophold på under en uge (26 procent), og nogle har ophold på ca. tre måneder eller
mere (24 procent). Det er derfor interessant både at se på den gennemsnitlige opholdslængde
på landsplan og middelopholdslængden.
Middelopholdslængden (medianen) ligger på henholdsvis 27 dage for kvinder og 30
dage for børn i 2016.
I gennemsnit er opholdslængden på krisecenter 67 dage for kvinder og 65 dage for
børn i 2016.
Figur nr. 7
Median for opholdslængde for kvinder og børn, 2014-2016
Dage
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Median for
opholdslængde, kvinder
Median for
opholdslængde, børn
Gennemsnit for
opholdslængde, kvinder
Gennemsnit for
opholdslængde, børn
2014
2015
2016
Side 8 af 26
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 80: MFU spm. om at oversende Socialstyrelsens årsstatistik for kvinder og børn på krisecentre for 2016, til børne- og socialministeren
1839011_0011.png
Årsstatistik
2016
Døgndækning og efterværn på krisecentrene
Det er forskelligt, om krisecentrene kan tilbyde pladser hele døgnet, og hvorvidt krisecentrene
tilbyder efterværn til kvinderne. Døgndækning betyder, at nye beboere kan komme ind og få
ophold på krisecentret døgnet rundt. Efterværnstilbud kan ydes til kvinder og/eller børn, der har
haft ophold på et kvindekrisecenter.
I 2016 har 76 procent af krisecentrene haft døgndækning.
I 2016 har 76 procent af krisecentrene haft efterværnstilbud.
Figur nr. 8
Krisecentre med døgndækning, 2014-2016
Pct
.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2014
2015
2016
Krisecentre med døgndækning
Figur nr. 9
Krisecentre med efterværn, 2014-2016
Pct
.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2014
2015
2016
Efterværn
Anm.: Efterværnstilbud kan fx omfatte efterværnsrådgivning. Fælles for efterværnstilbud er, at de ydes til kvinder og/eller børn, der
har
haft ophold på et krisecenter,
og at ydelsen ikke er omfattet af serviceloven § 109. I 2014 og 2015 blev krisecentrene spurgt til opfølgende
indsatser. Hermed menes tilbud til kvinder, som er fraflyttet krisecentret.
Side 9 af 26
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 80: MFU spm. om at oversende Socialstyrelsens årsstatistik for kvinder og børn på krisecentre for 2016, til børne- og socialministeren
1839011_0012.png
Årsstatistik
2016
Type af vold som kvinderne har været udsat for
Kvinder, der har ophold på et krisecenter, kan have været udsat for en eller flere typer af vold.
De kan have været udsat for fysisk eller psykisk vold, materielle ødelæggelser, økonomisk
kontrol eller for seksuelle overgreb.
99 procent af kvinderne har i 2016 været udsat for psykisk vold, og 83 procent har
været udsat for fysisk vold.
Lidt over halvdelen af kvinderne (52 procent) har været udsat for materielle
ødelæggelser, og 53 procent har været udsat for økonomisk kontrol.
I 2016 har 31 procent af kvinderne været udsat for seksuelle overgreb.
Figur nr. 10
Vold som kvinderne har været udsat for, 2014-2016
Pct
.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Fysisk vold
Psykisk vold
Seksuelle
overgreb
Materielle
ødelæggelser
Økonomisk
kontrol
Andet
2014
2015
2016
Side 10 af 26
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 80: MFU spm. om at oversende Socialstyrelsens årsstatistik for kvinder og børn på krisecentre for 2016, til børne- og socialministeren
1839011_0013.png
Årsstatistik
2016
Varighed af volden
Det er forskelligt, hvor længe kvinderne har været udsat for vold, når de får ophold på et
krisecenter.
23 procent af kvinderne har i 2016 været udsat for vold i 5-10 år i deres voksne liv.
16 procent af kvinderne har i 2016 været udsat for vold i under ét år i deres voksne liv.
14 procent af kvinderne har i 2016 været udsat for vold i over 10 år i deres voksne liv.
Figur nr. 11
Varighed af voldsudsættelse i kvindernes voksne liv, 2014-2016
Pct
.
35
30
25
20
15
10
5
0
Under 1 år
1-2 år
3-4 år
5-10 år
Over 10 år
2014
2015
2016
Side 11 af 26
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 80: MFU spm. om at oversende Socialstyrelsens årsstatistik for kvinder og børn på krisecentre for 2016, til børne- og socialministeren
1839011_0014.png
Årsstatistik
2016
Temaanalyser
Temanalyse 1: Kvinder og børns bopæl efter
krisecenteropholdet
En del kvinder og deres børn flytter i en ny bolig efter krisecenteropholdet, og nogle kvinder
flytter tilbage til den partner, som udsatte dem for vold, da de fik ophold på et krisecenter.
Temanalyse 1 sætter fokus på kvinder og børns bopæl efter krisecenteropholdet. Temaet blev
også belyst i Årsstatistikken 2015.
I 2016 er andelen af kvinder, der flytter tilbage til voldsudøveren, 11 procent. I 2015 var
denne andel 14 procent.
Andelen af børn, der flytter tilbage til voldsudøveren, er på 13 procent i 2016. Andelen
af børn, der flytter tilbage til voldsudøveren, var på 12 procent i 2015.
Andelen af kvinder, der flytter i en ny bolig, er på 41 procent i både 2016 og 2015.
Andelen af børn, der flytter i en ny bolig, er på 48 procent i 2016. I 2015 var denne
andel 46 procent.
Figur nr. 12
Bopæl efter krisecenterophold, 2014-2016
Pct
.
60
50
40
30
20
10
0
Kvinder
Børn
Tilbage til voldsudøveren
Kvinder
Til ny bolig
Børn
2014
2015
2016
Anm.: Ikke alle kvinder har børn med på krisecenter, og der er derfor forskellige opgørelser over kvinder og børn.
Side 12 af 26
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 80: MFU spm. om at oversende Socialstyrelsens årsstatistik for kvinder og børn på krisecentre for 2016, til børne- og socialministeren
1839011_0015.png
Årsstatistik
2016
Bopælskommune før og efter krisecenterophold
I forbindelse med koordinering af indsatsen mellem kommuner og krisecentre er det nyttigt at
vide, hvorvidt og hvordan kvinderne flytter fra en kommune til en anden. Nogle kvinder flytter fx
til en ny bopælskommune efter krisecenteropholdet. I disse tilfælde er både bopælskommune
før og bopælskommune efter krisecenterophold involveret i kvindens sag.
Det er derfor opgjort, i hvor mange sager kvinder flytter fra en kommune til en anden.
I 2016 er 33 procent af kvinderne flyttet til en anden bopælskommune efter
krisecenteropholdet. Dette gjorde sig gældende for 31 procent af kvinderne i 2015.
34
33
32
31
30
29
28
27
Figur nr. 13
Pct
Kvinder opdelt efter, om de flytter til en ny bopælskommune efter
krisecenterophold, 2010-2016
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Ny bopælskommune
Anm.: Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end ét krisecenterophold inden for
samme år. N= 2010=747, 2011=646, 2012=821, 2013=758, 2014=667, 2015=427, 2016=507.
Side 13 af 26
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 80: MFU spm. om at oversende Socialstyrelsens årsstatistik for kvinder og børn på krisecentre for 2016, til børne- og socialministeren
1839011_0016.png
Årsstatistik
2016
Temanalyse 2: Kvinder og børn med gentagne ophold på
krisecentre
Nogle kvinder og deres børn har mere end ét krisecenterophold. Figur 14 viser andele af
kvinder og børn, som har mere end ét ophold inden for det samme år, dvs. i 2016, og andelen
af kvinder og børn, som har to eller flere ophold i alt i livet.
Andelen af kvinder og børn med to eller flere krisecenterophold i 2016 ligger på 13
procent for kvinder og 10 procent for børn.
Andelen af kvinder og børn med to eller flere krisecenterophold
i alt i livet
ligger på 31
procent for kvinder og 21 procent for børn i 2016.
Figur nr. 14
Gentagne krisecenterophold fordelt på kvinder og børn, 2014-2016
Pct.
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Kvinder
Børn
To eller flere krisecenterophold i indeværende år
Kvinder
Børn
To eller flere krisecenterophold alt i alt i livet
2014
2015
2016
Anm.: Ikke alle kvinder har børn med på krisecenter, og der er derfor forskellige opgørelser over kvinder og børn. Hvis en kvinde er
blevet overflyttet fra et krisecenter til et andet krisecenter, tæller det ikke som et selvstændigt krisecenterophold.
I
’Årsstatistik 2014, Kvinder og børn på krisecenter’
blev det fundet, at kvinder med mere end ét
3
krisecenterophold er mindre ressourcestærke end de øvrige kvinder på krisecentre . Forskelle
mellem kvinder med ét ophold på krisecenter og kvinder med to eller flere ophold på krisecenter
belyses ligeledes i
’Årsstatistik 2016, Kvinder og børn på krisecenter’.
Overordnet set viser analysen for 2016 et tilsvarende billede som i 2014, nemlig at gruppen af
kvinder med mere end ét ophold på krisecenter på en række områder er mindre
3
Se samme analyse foretaget i
’Årsstatistik 2014, Kvinder og børn på krisecenter’.
Side 14 af 26
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 80: MFU spm. om at oversende Socialstyrelsens årsstatistik for kvinder og børn på krisecentre for 2016, til børne- og socialministeren
1839011_0017.png
Årsstatistik
2016
ressourcestærke end de øvrige kvinder på krisecentre. Ligheder og forskelle på kvinder med og
uden gentagne ophold på krisecenter er beskrevet nedenfor.
Ligheder og forskelle mellem kvinder med gentagne ophold og kvinder med ét
krisecenterophold, 2016
Kvinder med gentagne ophold på krisecenter adskiller sig
ikke
fra kvinder med ét ophold, når
der ses på følgende områder:
Dansk statsborgerskab eller ej
Danmark som fødeland eller ej
Bopæl efter krisecenterophold
Varighed af vold i det seneste voldsforhold
Udsat for fysisk og psykisk vold inden for de seneste 12 måneder
Udsat for seksuelle overgreb inden for de seneste 12 måneder
Udsat for materielle ødelæggelser inden for de seneste 12 måneder
Forskelle mellem kvinder med gentagne ophold og kvinder med ét krisecenterophold, 2016
Kvinder med gentagne ophold på krisecenter adskiller sig fra kvinder på krisecenter med ét ophold på
følgende områder:
De er ældre
32 procent af kvinderne med gentagne ophold er 40 år eller derover, hvor dette gælder for 22 procent af
kvinderne med ét krisecenterophold.
De har oftere børn, der ikke er med på krisecenter
32 procent af kvinderne med gentagne ophold har børn, der ikke er med på krisecenter, mens dette
gælder for 21 procent af kvinderne med ét ophold.
Der er flere uden for arbejdsmarkedet
74 procent af kvinderne med gentagne ophold er uden for arbejdsmarkedet, hvor dette gælder for 58
procent af kvinderne med ét ophold.
Der er flere som har ingen eller mindre end ti års skolegang
24 procent af kvinderne med gentagne ophold har ikke gennemført grundskolen, mens dette gælder for
10 procent af kvinderne med ét ophold.
De har været udsat for vold i længere tid i deres voksenliv
57 procent af kvinderne med gentagne ophold har været udsat for vold i fem år eller derover, mens 41
procent af kvinderne med ét ophold har været udsat for vold i fem år eller derover.
Flere har været udsat for økonomisk kontrol de sidste 12 måneder
59 procent af kvinderne med gentagne ophold har været udsat for økonomisk kontrol de sidste 12
måneder, mens dette gælder for 46 procent af kvinderne med ét ophold.
Side 15 af 26
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 80: MFU spm. om at oversende Socialstyrelsens årsstatistik for kvinder og børn på krisecentre for 2016, til børne- og socialministeren
1839011_0018.png
Årsstatistik
2016
Temanalyse 3: Kvindernes psykiske helbred
I 2016 blev kvinderne, ved deres udflytning af krisecentrene, spurgt ind til, hvilke psykiske
symptomer de oplever i deres hverdag som følge af volden. Det var frivilligt for kvinderne, om
de ønskede at besvare spørgsmålene.
Spørgsmålene er baseret på den psykometriske test, PCL-C , som har til hensigt at måle og
5
vurdere, om kvinderne har symptomer på posttraumatisk belastningsreaktion .
310 kvinder besvarede spørgsmålene. De kvinder, der har besvaret spørgsmålene, er
kendetegnet ved i hyppigere grad at være født i Danmark, at være 2,5 år ældre og at have en
6
længere opholdslængde på krisecenter end den samlede gruppe af deltagere i undersøgelsen .
Over en fjerdedel af kvinderne svarer, at de i
meget høj grad
har følgende oplevede symptomer:
At have gentagne, forstyrrende erindring, tanker eller forestillinger om den vold, de har
været udsat for (31 procent).
At være rystet eller bekymret, når de bliver mindet om den vold, de har været udsat for
(26 procent).
At have svært ved at falde i søvn eller sove igennem (30 procent).
At være på vagt eller meget årvågen (28 procent).
4
Samlet set har 44 procent af de kvinder, der har svaret på spørgsmålet, oplevede symptomer
på PTSD i 2016.
Som det fremgik af temaanalyse 2 er der på en række områder forskelle mellem kvinder med ét
ophold på et krisecenter i hele livet og kvinder med to eller flere ophold på krisecenter i hele
livet. Fx er kvinder med to eller flere ophold udsat for vold i en længere periode af deres
voksenliv end kvinder med ét ophold på et krisecenter. Forskellen mellem de to grupper af
kvinder forekommer også, når der ses på oplevede symptomer på PTSD. 49 procent af
kvinderne, med mere end ét krisecenterophold
i alt i livet, svarer at de har oplevede
symptomer
på PTSD, mens den tilsvarende andel er 42 procent for de kvinder, som har haft ét
krisecenterophold.
I nedenstående tabel ses fordelingen over kvinder med ét krisecenterophold og kvinder med
gentagne krisecenterophold, som i
meget høj grad
har følgende oplevede symptomer i deres
hverdag som følge af volden.
4
Kilde: National Center for PTSD
Using the PTSD Checklist (PCL)
https://sph.umd.edu/sites/default/files/files/PTSDChecklistScoring.pdf).
5
Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) er en psykisk lidelse, der kan opstå efter voldsomme eller
traumatiske begivenheder, som man enten har været involveret i eller været vidne til. Undervejs har man
følt, at man enten selv eller at andre var i livsfare (www.psykiatrifonden.dk).
6
Vi kender ikke trivselsniveauet for de kvinder, som ikke har svaret.
Side 16 af 26
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 80: MFU spm. om at oversende Socialstyrelsens årsstatistik for kvinder og børn på krisecentre for 2016, til børne- og socialministeren
1839011_0019.png
Årsstatistik
2016
Tabel 1: Fordelingen over kvinder med ét krisecenterophold og kvinder med gentagne
krisecenterophold, som svarer at de i
meget høj grad
oplever følgende symptomer i deres hverdag,
2016
Kvinder med ét
krisecenterophold
Pct. (antal)
Gentagne, forstyrrende erindring, tanker
eller forestillinger om volden
Gentagne, forstyrrende drømme om
volden
At opføre sig eller føle, at volden sker
igen (en genoplevelse af volden)
At føle sig rystet, når man mindes volden
Fysisk reaktion (fx hjertebanken, svært
ved at trække vejret, etc.), når man bliver
mindet om volden
Undgår at tale om eller at tænke på
volden
Undgår aktiviteter eller situationer, der
minder én om volden
Vanskeligt ved at huske vigtige dele ved
volden
Mistet interesse for aktiviteter, man
tidligere havde fornøjelse ved
At føle sig distanceret eller afskåret fra
andre mennesker
Ude af stand til at mærke følelser eller til
at nære kærlige følelser for sine
nærmeste
Opleve en fornemmelse af, at ens fremtid
vil blive afkortet
Have svært ved at sove igennem eller
falde i søvn
Føle sig irritabel eller have vredesudbrud
Have svært ved at koncentrere sig
Være på vagt eller årvågen
Være nervøs eller nem at forskrække
22 (45)
27 (26)
23 (48)
22 (46)
29 (28)
27 (26)
12 (25)
17 (16)
16 (32)
22 (21)
27 (55)
Kvinder med gentagne
krisecenterophold
Pct. (antal)
38 (36)
15 (31)
19 (18)
15 (31)
14 (13)
13 (27)
17 (16)
18 (36)
21 (20)
9 (18)
4 (4)
13 (26)
13 (12)
29 (59)
33 (32)
12 (25)
18 (38)
21 (43)
26 (53)
13 (12)
18 (17)
32 (31)
32 (31)
Anm: Tallene i parentes markerer det antal kvinder, som har angivet, at de i
meget høj grad
oplever følgende symptomer.
Side 17 af 26
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 80: MFU spm. om at oversende Socialstyrelsens årsstatistik for kvinder og børn på krisecentre for 2016, til børne- og socialministeren
1839011_0020.png
Årsstatistik
2016
Temaanalyse 4: Partnervold og voldsudøver
Årsstatistikken fra 2015 indeholdt en temaanalyse af kvindernes nuværende partner og om det
var den nuværende partner, som havde udsat kvinderne for vold. Analysen herfra viste bl.a., at
62 procent af kvinderne på krisecentre havde været udsat for vold af en nuværende partner.
Denne temaanalyse fokuserer på kvindernes
nuværende og tidligere
partner, der har udsat
kvinderne for vold. Partner omfatter ægtefælle, samlever og kæreste.
Udsat for vold af en nuværende eller tidligere partner
Partnervold er en af typerne af vold i nære relationer og er kendetegnet ved, at der er vold
mellem to parter, der indgår i et forhold. Størstedelen af kvinderne på krisecenter har været
udsat for vold af en partner.
Idet kvinderne kan have oplevet partnervold i både et tidligere og/eller et nuværende forhold,
differentierer denne temanalyse mellem nuværende partnere og ekspartnere. Kvinderne kan
desuden være udsat for vold fra en ekspartner, hvor forholdet er stoppet, men hvor volden
fortsætter.
I 2016 har 83 procent af kvinderne været udsat for vold af en nuværende partner, mens
35 procent har været udsat for vold af en ekspartner.
34 procent af de kvinder, der har svaret på spørgsmålene, har været udsat for vold af
en nuværende partner og har også været udsat for vold af en ekspartner.
71 procent af kvinderne, der er på krisecenter for første gang, har været udsat for vold
af en
nuværende partner.
60 procent af kvinderne, der er på krisecenter første gang,
har været udsat for vold af en
ekspartner.
Figur nr. 15
Kvinder fordelt efter, om de har været udsat for vold af deres
Pct.
nuværende- og/eller ekspartner, 2016
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Udsat for vold af en nuværende partner
Udsat for vold af en ekspartner
Ja
Nej
Anm.: Tallene er udtryk for, at kvinderne har svaret ja til at have været udsat for vold af en partner og af en ekspartner. Nogle af
kvinderne har både svaret ja til at have været udsat for vold af en partner og en ekspartner.
Side 18 af 26
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 80: MFU spm. om at oversende Socialstyrelsens årsstatistik for kvinder og børn på krisecentre for 2016, til børne- og socialministeren
1839011_0021.png
Årsstatistik
2016
Partnernes karakteristika
For at få mere viden om kvindernes
voldsudøvende partner,
blev kvinderne spurgt om
partnerne er født i Danmark, har dansk statsborgerskab, og hvilket køn partnerne har. De
følgende svar er derfor baseret på kvindernes viden om og vurdering af deres partner og
ekspartner, som har udsat dem for vold.
I 2016 er andelen af kvindernes nuværende partner, der er født i Danmark, 50 procent.
Andelen af kvindernes ekspartner, der er født i Danmark, er 62 procent.
Andelen af kvindernes nuværende partner, som har dansk statsborgerskab, er 60
procent, mens 67 procent af ekspartnerne har dansk statsborgerskab.
Kvindens nuværende og tidligere partner udgør alle mænd.
Figur nr. 16
Kvindens nuværende voldsudøvende partner og ekspartner, 2016
Pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Nuværende partner
Ekspartner
Født i Danmark
Dansk statsborgerskab
Mænd
Side 19 af 26
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 80: MFU spm. om at oversende Socialstyrelsens årsstatistik for kvinder og børn på krisecentre for 2016, til børne- og socialministeren
1839011_0022.png
Årsstatistik
2016
Temanalyse 5: Underretninger på børn på krisecenter
En del af de kvinder, der har ophold på et krisecenter, har et eller flere børn med på
krisecentret. I 2016 er der blevet spurgt til den skærpede underretningspligt, jf. servicelovens §
153, stk. 1.
Underretninger for drenge og for piger
Antallet af medfølgende børn, hvor der er givet samtykke til interview af barnet, er 552. Disse
fordeler sig ligeligt mellem de to køn med 274 piger og 278 drenge. Samme ligelige fordeling
mellem kønnene gør sig gældende i underretningerne.
Der er foretaget underretninger på børn i alle aldre fra 0 til 17 år. De fleste underretninger (76
procent) vedrører børn i alderen 0-8 år.
Krisecentermedarbejderne har sendt underretninger vedrørende 413 børn , der har haft ophold
på krisecenter i 2016. Det svarer til, at der er foretaget underretning på 3 ud af 4 børn uanset
barnets køn.
7
Figur nr. 17
Krisecentrenes underretninger på børn, 2016
24%
76%
Ja
Nej
Hvad drejer underretningerne sig om?
For at få viden om, hvad underretningerne drejer sig om, har krisecentermedarbejderen kunnet
angive, hvilke af nedenstående seks temaer underretningen vedrørte. Samme underretning kan
godt have flere temaer.
7
Antallet af underretninger kan være højere end antallet af unikke børn, da nogle børn kan have haft flere
ophold på krisecenter i løbet af året.
Side 20 af 26
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 80: MFU spm. om at oversende Socialstyrelsens årsstatistik for kvinder og børn på krisecentre for 2016, til børne- og socialministeren
1839011_0023.png
Årsstatistik
2016
Figur nr. 18
Temaerne i underretningerne, 2016
Pct
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Fysisk vold mod
barnet
Psykisk vold
mod barnet
Seksuelt
Barnet har
Barnet har
overgreb mod overværet vold overværet vold
barnet
mod mor
mod søskende
Andet
,
Knap to ud af tre (63 procent) af underretningerne indeholder mindst ét tema om, at barnet selv
har
oplevet
et overgreb, mens tre ud af fire (75 procent) indeholder mindst ét tema om, at
barnet har
overværet
vold mod mor og/eller søskende. Knap halvdelen af underretningerne (47
procent) indeholder et andet tema, end de oplistede temaer i figur 18 ovenfor.
Ud fra besvarelserne ses det, at det hyppigst forekommende er, at underretninger har drejet sig
om ét eller to temaer. Ca. 6 ud af 10 underretninger handler om ét eller to temaer. Det højeste
er fem temaer i samme underretning.
Figur nr. 19
Antal temaer i samme underretning, 2016
Antal
140
120
100
80
60
40
20
0
1 tema
2 temaer
3 temaer
4 temaer
5 temaer
Antal temaer i samme underretning
Side 21 af 26
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 80: MFU spm. om at oversende Socialstyrelsens årsstatistik for kvinder og børn på krisecentre for 2016, til børne- og socialministeren
1839011_0024.png
Årsstatistik
2016
I nogle tilfælde foretager krisecenteret mere end én underretning om samme barn. Det gør sig
gældende i et ud af fire tilfælde.
Figur nr. 20
Antal underretninger på samme barn, 2016
Pct.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1 underretning
2 underretninger
3 eller flere underretninger
Antal underretninger på samme barn
Underretning, gentagne ophold og opholdets længde
Af de 552 børn, der indgår i statistikken i 2016, er det for 3 ud af 4 (75 procent) angivet, at det
er barnets første ophold på krisecenter. Der er foretaget underretning på 3 ud af 4 børn (74
procent) i gruppen med første ophold og 4 ud af 5 børn (81 procent) i gruppen af børn, som har
været på krisecenter mere end en gang i livet. Der er ikke forskel på hyppigheden af
underretninger om børn, der er første gang på krisecenter og underretninger om børn, der har
været på krisecenter flere gange.
Der er foretaget underretning vedrørende børn, uanset om de opholder sig på krisecentret i kort
tid eller i lang tid. Der er foretaget en underretning på 4 ud af 5 børn (80 procent), som kun har
opholdt sig op til et døgn på krisecentret, og som der er indsendt oplysninger om, mens der er
foretaget underretning for alle dem, som har haft ophold over et år. For dem, hvis ophold er
mellem to døgn og et halvt år, er underretningsraten 68-80 procent.
Side 22 af 26
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 80: MFU spm. om at oversende Socialstyrelsens årsstatistik for kvinder og børn på krisecentre for 2016, til børne- og socialministeren
Årsstatistik
2016
Data og metode
Tal til årsstatistikken 2016 er indsamlet af Socialstyrelsen fra 1. januar 2016 til 31. december
2016. Oplysningerne indsamles på fire forskellige spørgeskemaer, og det er
krisecentermedarbejdere og ledere, der registrerer informationerne. Det er frivilligt for
krisecentrene, om de vælger at deltage i undersøgelsen.
De fire spørgeskemaer er Henvendelsesskema, Oplysningsskema, Indflytningsskema og et
Børneskema. Henvendelser der vedrører en konkret sag med en konkret kvinde, der er udsat
for vold, registreres af krisecentermedarbejderne på et Henvendelsesskema. Oplysninger om
krisecentret og dets tilbud, registreres af krisecentrets leder eller bestyrer på et
Oplysningsskema.
En del oplysninger er baseret på interviews med kvinderne og deres eventuelle børn, som
krisecentermedarbejderne udfører. Det er frivilligt for kvinderne, om de ønsker at deltage i
undersøgelsen, og om de ønsker, at deres børn deltager. Der indhentes skriftligt samtykke fra
kvinderne om deltagelse. Oplysninger om kvinderne registreres på et Indflytningsskema, og på
et Børneskema registreres oplysninger om kvindernes børn. 44 procent af kvinderne har i 2016
svaret på Indflytningsskemaet. 47 procent af børnene har i 2016 svaret på Børneskemaet.
Kvinder og deres børn, som har haft mere end ét ophold på et krisecenter i år 2016, tælles med
flere gange i statistikken.
Der skrives dog ”antal kvinder og børn” på krisecenter fremfor ”antal
ophold” af formidlingsmæssige
årsager. Når en kvinde og hendes børn flytter ud, registreres
oplysningerne på de to skemaer. De kvinder og børn, som er flyttet ind i 2015, og som flytter ud
i 2016, tælles med i opgørelser for 2016. På denne måde kommer den fulde opholdslængde for
kvinderne og børnene med i opgørelserne.
Spørgeskemaerne er udarbejdet af Socialstyrelsen med forslag og input fra en statistikgruppe,
der består af repræsentanter fra krisecentrene. Databehandling er foregået hos Socialstyrelsen.
Undersøgelsen er anmeldt til Datatilsynet og gennemført i overensstemmelse med krav til
håndtering af personfølsomme oplysninger.
Side 23 af 26
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 80: MFU spm. om at oversende Socialstyrelsens årsstatistik for kvinder og børn på krisecentre for 2016, til børne- og socialministeren
1839011_0026.png
Socialstyrelsen
Edisonsvej 1
5000 Odense C
Tlf.: 72 42 37 00
www.socialstyrelsen.dk
december 2017