SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om at redegøre for, hvor stor en andel af tidligere anbragte børn, som modtager en efterværnsindsats, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2017 - 6203

Doknr.

524656

Dato

12-12-2017

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 17. november 2017 stillet føl-

gende spørgsmål nr. 79 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-

res. Spørgsmålet er stillet på udvalgets vegne af Troels Ravn (formand).

Spørgsmål nr. 79:

”Ministeren

bedes redegøre for, hvor stor en andel af tidligere anbragte børn, som

modtager en efterværnsindsats. Herunder bedes ministeren redegøre for, hvilken

viden vi har om, hvordan det generelt går med tidligere anbragte børn i voksenlivet ift.

uddannelse, beskæftigelse, boligsituation (egen, fast bolig?) osv.”

Svar:

Efterværn er et tilbud efter servicelovens § 76 til unge mellem 18 og 22 år, som er

eller har været anbragt uden for hjemmet eller haft en konktaktperson umiddelbart

inden det fyldte 18. år, når det vurderes at være af væsentlig betydning af hensyn til

den unges behov for støtte. Det er således ikke alle tidligere anbragte børn, som er

omfattet af målgruppen for efterværn.

Efter reglerne om efterværn kan unge, der har eller har haft en fast kontaktperson

umiddelbart inden det fyldte 18. år, bevare denne konktaktperson. Unge, der er eller

har været anbragt uden for hjemmet umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan modtage

efterværn i form af et opretholdt døgnophold på et anbringelsessted, udslusningsop-

hold, fast kontaktperson eller andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en

god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge.

Der er spurgt til andelen af tidligere anbragte børn, der har modtaget en efterværns-

indsats. Der er derfor foretaget en opgørelse, hvor der er set på alle personer, der i 0-

17-årsalderen har været anbragt uden for hjemmet.

Opgørelsen omfatter 10 årgange fra årgang 1984 til årgang 1993. Årgang 1993 er den

seneste årgang, hvor der er dækkende registerdata, når det gælder sociale indsatser i

form af efterværn frem til det fyldte 23. år.

Blandt personer fra årgangene 1984-1993, der har været anbragt uden for hjemmet

på et tidspunkt i alderen 0-17 år, er det i gennemsnit 52 pct., der har modtaget efter-

værn på et tidspunkt i alderen 18-22 år, jf. tabel 1.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om at redegøre for, hvor stor en andel af tidligere anbragte børn, som modtager en efterværnsindsats, til børne- og socialministeren

Tabel 1

Andel blandt tidligere anbragte, der har modtaget efterværn i alderen 18-22-år, årgang 1984-1993

Har modtaget

efterværn

Har ikke modtaget

efterværn

I alt

--------------------------------- Pct. ---------------------------------

I alt

Årgang 1984

Årgang 1985

Årgang 1986

Årgang 1987

Årgang 1988

Årgang 1989

Årgang 1990

Årgang 1991

Årgang 1992

Årgang 1993

100

Anm.: Personer fra årgangene 1984-1993, der har været anbragt uden for hjemmet på et tidspunkt i alderen 0-17 år.

Efterværn omfatter personer, der har modtaget en personrettet forebyggende foranstaltning og/eller har væ-

ret anbragt uden for hjemmet i 18-22-årsalderen. Opgørelsen omfatter kun personer, der indgår i befolk-

ningsregisteret ultimo det år, hvor de fylder 23 år.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

Det bemærkes, at

Deloitte i rapporten ”Efterværn og den gode overgang til voksenli-

vet”

fra september 2017, har set på andelen af personer, der er anbragt umiddelbart

inden, de fylder 18 år, og som efterfølgende modtager efterværn. Rapporten finder, at

60 pct. af denne målgruppe kommer i efterværn.

For så vidt angår viden om, hvordan det går tidligere anbragte i voksenlivet, har Bør-

ne- og Socialministeriet kendskab til en række undersøgelser mv. på området. Blandt

relevante undersøgelser mv. kan nævnes:



”Anbragt.

Udfordringer fra barndommen

og ind i voksenlivet” af Anne-Dorthe

Hestbæk og Sofie Henze-Pedersen. Kapitel 4

i ”Social arv og social ulighed”,

(Niels Ploug, 2016).

”Analyse

af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har væ-

ret anbragt uden for hjemmet som barn”, (KL, 2015)

”Tidligere

anbragte som unge voksne”, (SFI, 2011)

Nogle af de centrale resultater fra ovenstående undersøgelser er, at tidligere anbragte

i mindre grad er i uddannelse eller beskæftigelse i voksenlivet, og at der er tegn på

større risiko for somatisk og psykisk sygdom i gruppen. Det gælder både, når man

sammenligner tidligere anbragte med øvrige voksne i 25- og 30-årsalderen, og når

man sammenligner med personer, der i videst muligt omfang ligner tidligere anbragte i

forhold til forældres uddannelse og beskæftigelse mv.

Børne- og Socialministeriet udarbejder løbende analyser om udsatte børn og unge,

herunder anbragte. Blandt andet har Børne- og Socialministeriet i 2017 offentliggjort

en analyse om sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv.

I Socialpolitisk Redegørelse følges årligt op på regeringens sociale mål, herunder

målet om, at flere udsatte unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Endelig kan jeg oplyse, at der i forbindelse med satspuljeaftalen for 2017 og Udvik-

lings- og Investeringsprogrammet på voksenområdet er afsat midler til initiativet 'Inve-

stering i efterværn'. Her vil der undervejs og i 2023 blive fulgt op på, hvordan unge i og

uden efterværn klarer sig i forhold til en række områder, herunder uddannelse og be-

skæftigelse.

Med venlig hilsen

Mai Mercado