Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1834307_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017 - 6166
Doknr.
522290
Dato
13-12-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 15. november 2017 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 74 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 74:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvilke tiltag Socialstyrelsen har taget i forhold til at
orientere modtagerne af varig driftsstøtte, jf. finanslovens §15.75.73, om, at procedu-
ren for bevillinger igen bliver 4-årige, herunder også med 4-årige udviklingsplaner, og
hvordan man fra Socialstyrelsens side har tilendebragt de nødvendige administrative
tilpasninger i forhold til fremadrettet at understøtte en sådan praksis?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til de bevillingsmæssige og admini-
strative procedurer i Socialstyrelsen for udmøntning af varig driftsstøtte på finanslo-
vens § 15.75.73., herunder hvad der er sket af ændringer i de seneste år.
På den baggrund har jeg indhentet bidrag fra Socialstyrelsen:
”Der
har tidligere været eksempler på fireårige tilskudsbreve. Det vurderes, at denne
praksis ikke er korrekt, idet finansloven er en etårig bevillingslov. I overensstemmelse
hermed udbetales driftstilskuddene i dag via årlige tilskudsbreve. Tilskudsmodtager-
nes udviklingsplaner er som følge heraf ligeledes etårige.
Tilskudsbrevene fremsendes til tilskudsmodtagerne, snarest muligt efter, at finanslo-
ven er trådt i kraft. Af tilskudsbrevet fremgår, at tilskudsmodtagerne skal indsende et
af bestyrelsen godkendt budget samt en underskrevet udbetalingsblanket. Så snart
Socialstyrelsen har modtaget og godkendt dokumenterne, påbegyndes udbetalingen.
Socialstyrelsen arbejder generelt på, at administrationen af driftstilskud er baseret på
så enkle og effektive løsninger som muligt, inden for de gældende regler. Styrelsen
gennemgår løbende styrelsens administrative praksis med henblik på dels at sikre en
korrekt forvaltning og dels at undersøge, om forvaltningen kan forenkles.”
Med venlig hilsen
Mai Mercado