SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 68: MFU spm. om, i forlængelse af svar på spørgsmål nr. 2 (SOU alm. del) - evt. med bidrag fra andre ministre, at redegøre for betydningen af § 10, stk. 2, i CPR-loven, til økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon 72 28 24 00

[email protected]

Sagsnr.

2017 - 5413

Doknr.

501117

Dato

05-12-2017

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 9. november 2017 stillet føl-

gende spørgsmål nr. 68 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed

besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Spørgsmål nr. 68:

”I

forlængelse af svar på spørgsmål nr. 2 (SOU alm. del) bedes ministeren - evt. med

bidrag fra andre ministre - redegøre for betydningen af § 10, stk. 2, i CPR-loven:

”Kommunalbestyrelsen kan til brug for undersøgelsen af en persons

bopælsforhold ud

over de oplysninger, som den har adgang til efter anden lovgivning, afkræve følgende

oplysninger

(…)”. Hvordan fortolkes ”ud

over de oplysninger, som den har adgang til

efter anden lovgivning”, kan kommunerne

f.eks. efter anden lovgivning, herunder

f.eks. Persondataloven, anmode private om oplysninger, og står det herefter private

frit for, om de vil svare?”

Svar:

I CPR-lovens § 10, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 2. juni 2017 af lov om Det

Centrale Personregister, er det bestemt således:

de oplysninger, som den har adgang til efter anden lovgivning, afkræve følgende oplysninger:

1) En nærmere redegørelse fra vedkommende selv om dennes bopælsforhold.

2) En erklæring fra husejer eller lejer om, hvem der flytter til eller fra dennes ejendom eller lejlig-

hed, samt om, hvem der bor eller opholder sig i ejendommen eller lejligheden.

3) Oplysninger fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven, private tele- og

forsyningsselskaber, private boligselskaber og -foreninger, arbejdsløshedskasser, fagforeninger og

pengeinstitutter med henblik på at fastlægge vedkommendes bopælsforhold.”

”Stk.

Kommunalbestyrelsen kan til brug for undersøgelsen af en persons bopælsforhold ud over

Den i CPR-lovens § 10, stk. 2, angivne regulering af, under hvilke omstændigheder

kommunalbestyrelsen til brug for undersøgelsen af en persons bopælsforhold må

afkræve bestemte personer og virksomheder bestemte oplysninger, gælder således

ikke for de oplysninger, kommunalbestyrelsen efter anden lovgivning har adgang til.

Som oplyst i svar af 27. oktober 2017 på spørgsmål nr. 2, SOU (alm. del), fik CPR-

lovens § 10, stk. 2, sin nuværende udformning ved et ændringsforslag til lovforslag L 3

om Det Centrale Personregister (Folketingstidende 1999-2000, Tillæg B, side 861).

Som oplyst fremgår det af bemærkningerne til ændringsforslaget (Folketingstidende

1999-2000, Tillæg B, side 862-864), at ændringsforslaget bl.a. var baseret på de

synspunkter, der fremkom i forbindelse med Folketingets Kommunaludvalgs høring af

1. marts 2000 om kommunernes adgang til kontrol contra borgernes ret til beskyttelse

af privatlivet.

På baggrund af bemærkningerne til ændringsforslaget (Folketingstidende 1999-2000,

Tillæg B, side 863), er det ministeriets opfattelse, at kommunen ud over de tilfælde,

der er nævnt i CPR-lovens § 10, stk. 2, kan indsamle oplysninger til brug for undersø-

SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 68: MFU spm. om, i forlængelse af svar på spørgsmål nr. 2 (SOU alm. del) - evt. med bidrag fra andre ministre, at redegøre for betydningen af § 10, stk. 2, i CPR-loven, til økonomi- og indenrigsministeren

gelsen af en persons bopælsforhold i det omfang, offentlige myndigheder efter forvalt-

ningsloven har pligt til at give kommunen oplysninger. Efter forvaltningslovens § 31,

stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, skal en forvaltningsmyndighed, i

det omfang myndigheden er berettiget til at videregive en oplysning, på begæring af

en anden forvaltningsmyndighed videregive oplysningen, hvis den er af betydning for

denne myndigheds virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.

Efter forvaltningslovens § 28, stk. 1, gælder for videregivelse af oplysninger om en-

keltpersoner (personoplysninger) til en anden forvaltningsmyndighed reglerne i § 5,

stk. 1-3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40 i lov om behandling af personoplys-

ninger, jf. denne lovs § 1, stk. 3. Efter forvaltningslovens § 28, stk. 2, må oplysninger

af fortrolig karakter, der ikke er oplysninger om enkeltpersoner, kun videregives til en

anden forvaltningsmyndighed i de i bestemmelsen nærmere angivne tilfælde.

Endvidere er der i bemærkningerne til ændringsforslaget (Folketingstidende 1999-

2000, Tillæg B, side 863) henvist til, at de oplysninger, der kan belyse en bopælssag,

bl.a. kan være oplysninger om den pågældende persons bopælsforhold, som er tilve-

jebragt i andre af kommunens forvaltninger, f.eks. i sociale sager med hjemmel i den

bestemmelse, der i dag er § 11 a i lov om retssikkerhed og administration på det soci-

ale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1096 af 13. september 2014 med senere æn-

dringer. Desuden er der i bemærkningerne til ændringsforslaget henvist til, at en

kommunal forsyningsafdeling ofte kan give oplysning om regningsadresse og om

f.eks. forbrug af el, gas, vand og varme. Det er anført, at kontrol af oplysninger af be-

tydning for andre områder end folkeregistreringsområdet må ske på grundlag af reg-

lerne i lovgivningen inden for det respektive forvaltningsområde.

Der er i bemærkningerne til ændringsforslaget ikke - ud over oplysninger fra de i CPR-

lovens § 10, stk. 2, nr. 1-3, nævnte private personer og virksomheder - nævnt andre

eksempler på en kommunes adgang til at indhente oplysninger til belysning af en bo-

pælssag.

Det er på den baggrund

ministeriets opfattelse, at der med formuleringen ”ud over de

oplysninger, som den har adgang til efter anden lovgivning”

i § 10, stk. 2, dels henvi-

ses til den mulighed, som andre forvaltningsmyndigheder efter forvaltningslovens §

28, stk. 1 og 2, har for at videregive oplysninger til kommunen, dels henvises til kom-

munalbestyrelsens mulighed for - som en del af den kommunale enhedsforvaltning -

at anvende oplysninger, som andre dele af kommunens enhedsforvaltning allerede er

i besiddelse af efter anden lovgivning, som f.eks. retssikkerhedsloven.

Efter ministeriets opfattelse har kommunalbestyrelsen således ikke adgang til yderli-

gere at indhente oplysninger fra private til brug for behandlingen af en bopælssag, ud

over fra de private anført i CPR-lovens § 10, stk. 2.

Ministeriet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at formålet med ændringsforslaget

i forhold til den oprindeligt foreslåede udformning af § 10, stk. 2 og 3, var, at der kun

skulle ske en begrænset udvidelse af privates pligt til under strafansvar at bidrage

med oplysninger til kommunen i en bopælssag. Det er således anført i bemærknin-

gerne til ændringsforslaget (Folketingstidende 1999-2000, Tillæg B, side 862), at dette

skete ved en udtrykkelig opregning af, hvilke private der ville blive omfattet af oplys-

ningspligten i den nye foreslåede § 10, stk. 2, i bemærkningerne betegnet som en

”positivliste”.

Som oplyst i ministeriets svar af 27. oktober 2017 på spørgsmål 2, SOU (alm. del),

fremgår det herudover af bemærkningerne til ændringsforslaget (Folketingstidende

1999-2000, Tillæg B, side 862), at dette imødekom de behov for kontrolmuligheder,

der i den forbindelse var afdækket som nødvendige for, at kommunerne kunne hånd-

tere de daglige problemer med forkerte adresseangivelser i relation til CPR-loven,

samt at dette skulle sikre en balance mellem legitime kontrolhensyn på den ene side

og beskyttelsen af den enkelte borgers privatliv og personlige integritet - og dermed

retssikkerheden - på den anden side.

Som ligeledes anført i ministeriets svar af 27. oktober 2017 på spørgsmål 2, SOU

(alm. del), er det i det orienteringsbrev om folkeregistrering, som den 30. august 2001

blev udsendt af det daværende Indenrigsministerium til samtlige kommunalbestyrel-

ser, anført, at der med CPR-lovens § 10, stk. 2, er gjort op med, at der ikke herudover

må tages kontakt til andre private. Det kan dertil tilføjes, at det i orienteringsbrevet i

forlængelse heraf er oplyst, at kommunen således ikke må kontakte borgerens ar-

bejdsgiver eller nabo, uanset om det oplyses, at denne ikke har pligt til at svare. Den-

ne fortolkning af CPR-lovens § 10, stk. 2, er siden blevet lagt til grund ved ministeriets

administration af CPR-loven og er efterfølgende blev gengivet i ministeriets vejledning

om folkeregistrering, jf. senest i vejledning om folkeregistrering nr. 9273 af 14. juni

2013.

Det følger herudover af § 2 i lov om behandling af personoplysninger (persondatalo-

ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 429 af 1. maj 2000 med senere ændringer, at regler om

behandling af personoplysninger i anden lovgivning, som giver den registrerede en

bedre retsstilling, går forud for reglerne i denne lov. Forslaget til lov om Det Centrale

Personregister blev behandlet og vedtaget af Folketinget sideløbende med Folketin-

gets behandling og vedtagelse af forslag til lov om behandling af personoplysninger.

Det er også på den baggrund ministeriets opfattelse, at det ikke med vedtagelsen af

CPR-loven var tilsigtet, at en kommune herudover efter persondatalovens bestemmel-

ser skulle kunne indhente oplysninger fra andre private end de i CPR-lovens § 10, stk.

2, anførte. Dette gælder uanset, om det samtidig oplyses, at vedkommende person

ikke har pligt til at svare.

Med venlig hilsen

Simon Emil Ammitzbøll-Bille