Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1955909_0001.png
Folketingets Social-, Inden-
rigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 5242
Doknr.
617111
Dato
22-10-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 2. oktober 2018 stillet
følgende spørgsmål nr. 624 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 624:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan der er fulgt op på vedtagelsesteksten V
23 (om barnets reform, folketingsåret 2016-17), herunder hvordan ministeriet
har sikret, at den gældende lovgivning bliver overholdt, og at kommunerne op-
fylder deres rådgivningsans var? Vil ministeren desuden redegøre for, hvilke
redskaber og sanktionsmuligheder der siden vedtagelsen af V 23 er blevet
brugt over for de kommuner, der ikke følger op på og overholder lovgivningen
ift. indsatsen over for udsatte børn, unge og deres familier? Og vil ministeren
endelig redegøre for, hvor mange gange de enkelte sanktionstiltag har været i
anvendelse?”
Svar:
Med vedtagelsesteksten vedrørende F10 (V 23) pålagde Folketinget regerin-
gen at følge bedre op på implementeringen af nye reformer i kommunerne, her-
under sikre, at den gældende lovgivning bliver overholdt, og at benytte de red-
skaber og sanktionsmuligheder, der findes over for kommuner, der ikke følger
og overholder lovgivningen. Herudover opfordrede Folketinget regeringen til at
arbejde for, at kommunerne i højere grad kan basere deres arbejde på viden
om effekt, så indsatsen over for udsatte børn og unge kan forbedres.
Som nævnt i besvarelsen af SOU alm. del spørgsmål 395 (2017-18) om rege-
ringens opfølgning på vedtagelse nr. 23, så har regeringen løbende fokus på
elementerne i vedtagelsesteksten. Bl.a. følges kommunernes overholdelse af
lovgivningen og deres rådgivningsans var gennem Ankestyrelsens praksisun-
dersøgelser og via kommunernes indberetninger til Danmarks Statistik.
Jeg har desuden besluttet, at der hvert år skal offentliggøres danmarkskort
over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen på baggrund af klagesager over
kommunernes afgørelser på socialområdet. Det skal medvirke til at synliggøre
kommunernes ansvar for sagsbehandlingskvaliteten, og til at der træffes kor-
rekte afgørelser samt skabe gennemsigtighed på området. De første to kort
blev offentliggjort i juni 2017 (dækkende socialområdet generelt og børnehandi-
capområdet specifikt), mens der i 2018 er offentliggjort to kort som opfølgning
herpå samt et ekstra kort for voksenhandicapområdet.
Herudover arbejder regeringen stadig målrettet med en klar strategi for en
mere vidensbaseret socialpolitik, som både omhandler mere viden og bedre
data på socialområdet, samt at udvikle og udbrede indsatser og socialfaglige
1
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 624: Spm. om, hvordan der er fulgt op på vedtagelsesteksten V 23 (om barnets reform, folketingsåret 2016-17), til børne- og socialministeren
1955909_0002.png
metoder med dokumenteret effekt, der matcher efterspørgslen i kommunerne.
Arbejdet bliver understøttet af regeringens 10 mål for social mobilitet, der årligt
gøres status for i Socialpolitisk Redegørelse, som også giver et samlet overblik
over den socialpolitiske indsats i Danmark.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har desuden oplyst følgende om anvendel-
sen af den såkaldte fogedfunktion som led i det kommunale og regionale tilsyn:
”Ankestyrelsen kan i kraft af sine beføjelser som kommunal tilsynsmyndighed
gennem den såkaldte fogedfunktion medvirke til, at Ankestyrelsens konkrete
afgørelser på bl.a. børn og unge-området gennemtvinges over for kommunerne
- om nødvendigt med tvangsbøder over for de ansvarlige kommunalbestyrel-
sesmedlemmer. I praksis er dette dog yderst sjældent nødvendigt, da kommu-
nerne som helt klart udgangspunkt reagerer umiddelbart ved modtagelse af
Ankestyrelsens henvendelse.
Fogedfunktionen indebærer, at Ankestyrelsen, når det er påkrævet, vil kunne
pålægge en kommune, der nægter at efterleve en konkret bindende afgørelse
fra en klageinstans, at gøre dette. Fogedfunktionen kan også være aktuel, hvis
en borger eller klageinstansen oplever, at en kommune ikke svarer på anmod-
ninger om oplysninger fra klageinstansen eller ikke videresender en klage til
klageinstansen.
Ankestyrelsen foretager en særlig registrering i sager under det kommunale til-
syn, når der er tale om en såkaldt fogedsag, dvs. hvor spørgsmålet om tils y-
nets mulighed for at gennemtvinge en handlepligt har været anvendt/overvejet.
Anvendt/overvejet dækker både over sager, hvor Ankestyrelsen internt har
overvejet at anvende fogedfunktionen, som ikke nødvendigvis er kommet til ud-
tryk i en ekstern tilkendegivelse, og sager, hvor Ankestyrelsen har taget skridt
over for en kommune i en konkret sag.
Ankestyrelsen (frem til 1. april 2017 Statsforvaltningen) har siden den 19. ja-
nuar 2017 registreret, at fogedfunktionen har været anvendt/overvejet i 48 sa-
ger. 10 af disse vedrører sager om børnehandicap, 1 vedrører en afgørelse fra
Klagenævnet for Specialundervisning og 2 sager vedrører det øvrige børne- og
ungeområde. Ankestyrelsen har som led heri ikke fundet det påkrævet at på-
lægge tvangsbøder over for ansvarlige
kommunalbestyrelsesmedlemmer.”
Fremadrettet ønsker jeg at følge kommunerne endnu tættere samt sætte yderli-
gere fokus på en vidensbaseret socialpolitik. Derfor søger jeg i regeringens op-
læg til satspuljen for 2019 bl.a. tilslutning til et udviklings- og Investeringspro-
gram, som skal styrke udviklingen og udbredelsen af virksomme og omkost-
ningseffektive indsatser og praksisser på børne- og ungeområdet med afsæt i
metoder og indsatser, som efterspørges i kommunerne. Herudover foreslår jeg,
at kvaliteten af kommunernes sagsbehandling årligt skal følges via et nyt un-
dersøgelseskoncept. Undersøgelsen skal give et mere retvisende billede af
kvaliteten af sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Bilag:
Besvarelse af SOU alm del spm 395 (2017-18).
2