Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1953757_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2018-1309
Doknr.
26501
Dato
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 1. oktober 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 623 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 623:
”Vil
ministeren beregne, hvor meget landsudligningsprocenten kan hæves, hvis blok-
tilskuddet øges med 2,2 mia. kr. i 2019?
Ministeren bedes i svaret også oplyse byrdefordelingsvirkningen ved at hæve landsud-
ligningsprocenten svarende til 2,2 mia. kr.”
Svar:
I besvarelsen af spørgsmålet er det, som ønsket, beregningsteknisk forudsat, at bloktil-
skuddet forhøjes med 2,2 mia. kr. i et 2019-scenarium. I den sammenhæng forudsæt-
tes det efter de gældende principper, at det sker i sammenhæng med, at de kommuna-
le udgifter forhøjes tilsvarende.
Der gøres opmærksom på, at højere udgifter i kommunerne vil indebære et behov for
finansiering ved lavere udgifter et andet sted i den offentlige sektor eller fra et økono-
misk råderum. Alternativt vil det offentlige underskud blive forøget. Eventuelle afledte
konsekvenser heraf er ikke medtaget i beregningerne.
Når de kommunale udgifter øges, indebærer det et tilsvarende øget kommunalt ud-
giftsbehov. Det øger i sig selv det udligningstilskud, som skal finansieres af bloktil-
skud. Når udgifterne øges med 2,2 mia. kr., så stiger udgifterne til finansiering af
landsudligningen og tilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud med i alt
1.370,7 mio. kr. i et 2019-scenarium.
Af den samlede forudsatte forhøjelse af bloktilskuddet med 2,2 mia. kr. medgår såle-
des 1.370,7 mio. kr. til finansiering af de højere udgifter til udligning med det nuvæ-
rende udligningsniveau.
De resterende 829,3 mio. kr. af den samlede forhøjelse af bloktilskuddet svarer til
udgiften til en forhøjelse af udligningsniveauet i landsudligningen på 1 pct.point fra 61
pct. til 62 pct. i 2019.
Det skal dog bemærkes, at den udgift, der er forbundet med at hæve udligningsniveau-
et med 1 procentpoint, med tiden vil kunne indebære et større finansieringsbehov end
beregnet i et 2019-scenarium.
I den vedlagte tabel er vist virkningerne på indtægtssiden for kommunerne, dvs. æn-
dringen af tilskuds- og udligningsbeløb, i en beregning ud fra de ovenfor beskrevne
beregningsforudsætninger.
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 623: Spm. om, hvor meget landsudligningsprocenten kan hæves, hvis bloktilskuddet øges med 2,2 mia. kr. i 2019, til økonomi- og indenrigsministeren
1953757_0002.png
Tabellen viser følgende:
Kolonne 1: Ændret tilskud og udligning som følge af en forhøjelse af det kom-
munale udgiftsniveau og bloktilskud med 2,2 mia. kr.
Kolonne 2: Ændret tilskud og udligning som følge af en forhøjelse udlignings-
niveauet i landsudligningen fra 61 pct. til 62 pct.
Kolonne 3: Den samlede ændring, dvs. summen af kolonne 1 og 2.
Kolonne 4: Den samlede ændring i pct. af beskatningsgrundlaget.
Disse virkninger bør ses i sammenhæng med den modsvarende udgiftsstigning fordelt
på kommuner. Denne fremgår ikke af tabellen, da der ikke i spørgsmålet er angivet en
fordeling af merudgifterne på kommuneniveau.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Bilag:
Bilag
SOU alm. del spm. 623.
2