SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 616: MFU spm. om de samlede udgifter pr. år forbundet med sagsbehandling og tildeling af værgemål og den gennemsnitlige omkostning pr. sag, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-, Inden-

rigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2018 - 4979

Doknr.

612402

Dato

15-10-2018

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 19. september 2018 stil-

let følgende spørgsmål nr. 616 (alm. del) til børne- og socialministeren, som

hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Astrid Krag (S).

Spørgsmål nr. 616:

”Vil ministeren oplyse de samlede udgifter

pr. år forbundet med sagsbehand-

ling og tildeling af værgemål og den gennemsnitlige omkostning pr. sag, og

kan ministeren desuden redegøre for, hvor mange sager der omhandler bor-

gere med demenssygdom, og om sagsbehandlingsforløbet i disse sager adskil-

ler sig

fra andre værgemålssager?”

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet oplysninger fra Justitsministeriet og

Statsforvaltningen, da værgemålsloven hører under Justitsministeriet ressort,

mens sagsbehandlingen af værgemålsansøgningerne varetages af Statsfor-

valtningen, som hører under mit ressort.

Statsforvaltningen oplyser, at der ikke foretages tidsregistrering på de enkelte

sagstyper, hvorfor det ikke er muligt at oplyse omkostningen forbundet specifikt

med sager om etablering af værgemål eller andre sagstyper særskilt.

Tabel 1 nedenfor viser derfor de samlede udgifter til hele værgemålsområdet i

Statsforvaltningen i 2016 og 2017 samt udgifterne til lægeerklæringer i samme

år.

Tabel 1

Samlede udgifter på værgemålsområdet i Statsforvaltningen i 2016 og 2017

2016

Samlede udgifter

Lægeerklæring

21,3 mio. kr.

2 mio. kr.

2017

20,4 mio. kr.

2,3 mio. kr.

Kilde: Statsforvaltningen

I 2016 og 2017 traf Statsforvaltningen i alt henholdsvis 16.843 og 15.598 afgø-

relser på tværs af hele værgemålsområdet.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 616: MFU spm. om de samlede udgifter pr. år forbundet med sagsbehandling og tildeling af værgemål og den gennemsnitlige omkostning pr. sag, til børne- og socialministeren

Den gennemsnitlige pris for en sag på tværs af værgemålsområdet var således

i 2016 i alt 1.265 kr., mens den i 2017 var i alt 1.308 kr. hertil kommer udgiften

til lægeerklæringer.

Det er Statsforvaltningen vurdering, at den gennemsnitlige omkostning for en

sag der omhandler etablering af et værgemål ligger væsentligt over denne gen-

nemsnitpris. Etablering af værgemål er en indgribende foranstaltning for den

borger det vedrører og af hensyn til retssikkerheden for denne borger, skal

Statsforvaltningen forud for en afgørelse indhente en række oplysninger til sa-

gen. Der indhentes for eksempel en lægeerklæring fra den pågældende bor-

gers læge samt udtalelse fra borgeren og dennes familie og pårørende. Sags-

behandlingen i disse sager er generelt væsentlig længere og mere ressource-

krævende end de øvrige sager, som Statsforvaltningen behandler som led i til-

synet med de enkelte værgemål.

Statsforvaltningen behandlede i 2016 og 2017 henholdsvis 4.425 og 4.588 an-

søgninger om etablering af værgemål.

Statsforvaltningen oplyser, at der ikke foretages registrering af de medicinske

årsager til, at der søges om - eller etableres værgemål. Statsforvaltningen oply-

ser endvidere, at reglerne for behandling af en ansøgning om etablering af

værgemål er ens, uanset hvilke diagnoser borgeren har, og at sagsbehandlin-

gen og tidsforbruget pr. sag ved f.eks. demensdiagnoser ikke adskiller sig fra

andre sager om etablering af værgemål.

Nogle værgemålssager behandles ved domstolene. Det er sager, hvor den borger

der ansøges om værgemål for, protesterer mod værgemålet, og sager hvor Stats-

forvaltningen ikke kan oplyse sagen fyldestgørende samt sager hvor der er tale om

fratagelse af den retlige handleevne. I forhold til oplysninger om disse sager, har

jeg indhentet bidrag fra Justitsministeriet. Justitsministeriet oplyser følgende:

”Til brug for besvarelsen af spørgsmål nr. 616 har Justitsministeriet indhentet

bidrag fra Domstolsstyrelsen, som har oplyst følgende:

”Antal sager om værgemål og domstolenes omkostninger forbundet med afvik-

lingen heraf fremgår af nedenstående tabel 1. Driftsudgifterne kan henføres til

finanslovskonto 11.41.02. Retterne, medens de sagsrelaterede udgifter kan

henføres til finanslovskonto 11.42.01. Sagsgodtgørelser mv. og 11.42.02. Fri

proces og udgifter til advokathjælp.

Tabel 1. Antal afsluttede værgemålssager mv. ved byretterne i årene 2015-2017 (pl-2017).

2015

2016

2017

Værgemålssager

657

538

591

Anslåede samlede driftsudgifter (mio. kr.)

5,8

4,8

5,3

Anslåede samlede sagsrelaterede udgifter (mio. kr.)

4,2

3,4

3,8

Gnst. driftsudgift pr. sag (kr.)

8.900

Gnst. sagsrelaterede udgift pr. sag (kr.)

6.400

Note: Den gennems nitlige udgift pr. s ag er bas eret på en s amlet opgørels e for 2016 og 2017.

Driftsudgifterne er navnlig beregnet ved brug af udtræk af regnskabsoplysnin-

ger fra statens regnskabssystem, oplysninger om de ansattes tidsfordeling ved-

rørende de enkelte sagsområder samt domstolenes sagsvægtningsmodel, der

udtrykker den ressourcemæssige tyngde af de enkelte sagsområder og sagsty-

per. Som følge heraf kan der være en vis usikkerhed forbundet med opgørel-

sen.

Domstolene registrerer ikke, hvor mange sager der omhandler borgere med

demenssygdom.

Domstolsstyrelsen kan på baggrund af oplysninger fra to tilfældigt udvalgte ret-

ter oplyse, at sagsbehandlingsforløbet i sager om borgere med demens ikke

adskiller sig fra øvrige værgemålssager.

Retten modtager i værgemålssager en ansøgning om værgemål fra Statsfor-

valtningen. Retten beskikker herefter en advokat for den pågældende borger

og indhenter en lægeerklæring. Retten efterprøver ikke rigtigheden af påstan-

den ved modtagelsen af ansøgningen om værgemål, og det er først når læge-

erklæringen foreligger, at der kan dannes klarhed over, hvilken sygdom den

pågældende lider af. Dommeren kan i tilrettelæggelsen af sagen tage hensyn

til den pågældendes individuelle behov. Retsmødet kan således f.eks. afholdes

på den pågældendes bopæl for at gøre denne mere tryg, eller hvis pågæl-

dende er for syg til at møde i retten. Der er dog tale om en individuel vurdering,

som ikke knytter sig til en bestemt sygdom. ”

Med venlig hilsen

Mai Mercado