Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1949965_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2018 - 681
Doknr.
20685
Dato
08-10-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 10. september 2018 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 606 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 606:
Ministeren skriver i svar på spørgsmål nr. 547, at han ikke har mulighed for at besvare
spørgsmålene inden samrådet. Har ministeren i sinde at svare efterfølgende - og i så
fald hvornår? Spørgsmålet stilles i forlængelse af samrådet den 23. august 2018 om
brug af ministerielle embedsmænd til partipolitiske forslag (besvarelse af samråds-
spørgsmål X).
Svar:
Spørgsmål nr. 547 (alm. del) af 6. juli 2018 fra Folketingets Social-, Indenrigs- og Bør-
neudvalg
lød: ”Vil ministeren redegøre for lovgivning og evt. vejledninger om mini-
stres brug af embedsmænd i forbindelse med ministerens partipolitiske aktiviteter,
som f.eks. udarbejdelse af ministerens eget partis politiske forslag?”. Ministeriet be-
svarede den 7. august 2018 dette spørgsmål i detaljer med en beskrivelse af regler og
vejledninger.
Jeg antager på den baggrund, at spørgsmålet rettelig tager sigte på spørgsmål nr. 548
(alm. del) af 6. juli 2018 fra Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg, der lød:
”Vil ministeren beregne den økonomiske virkning af hver enkelt af følgende 49 forslag
m. underpunkter. Der ønskes en beregning med og uden dynamiske effekter, før og
efter skat og tilbageløb for hver enkelt forslag. I de tilfælde, hvor der er tale om ned-
sættelse/fjernelse af ydelser, ønskes en redegørelse for faldet i rådighedsbeløb fordelt
på familietyper. Vil ministeren samtidig redegøre for den samlede virkning af forsla-
gene med hensyn til den økonomiske ulighed i samfundet, herunder deres virkning for
ginikoefficienten.”
Som anført i min besvarelse af 3. august 2018 på spørgsmål nr. 548 har mit ministeri-
um efter aftale med mig alene udarbejdet grove effektskøn, som ikke er konsolideret
eller koordineret med andre relevante ministerier. Det fremgik også, at der ikke var
mulighed for at give spørgeren de ønskede beregninger forud for samrådet.
Jeg har hverken forud for eller i forlængelse af samrådet bestilt konsoliderede og ko-
ordinerede beregninger. Hvis spørgeren ønsker effekterne belyst, er spørgeren vel-
kommen til at stille spørgsmål herom.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille