SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 590: Spm. om, hvad ministerens holdning er til, at Finansieringsudvalget, ifølge lektor Frederik Waage fra Syddansk Universitet, ikke levede op til undersøgelsespligten, da udvalget i oktober 2014 af Lemvig Kommune blev gjort bekendt med, at manglende oplysninger om udlændinges uddannelsesniveau kostede millioner af kroner i typisk provinskommuner, til økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt

Bilag 1 - SOU alm. del - svar på spm. 590

2. FEBRUAR 2018

7520712 ATAB/SFS

Notat om den kommunale ud-

ligningsordning og opgørelse af

visse socioøkonomiske kriterier

INDLEDNING OG KONKLUSION

Økonomi- og Indenrigsministeriet har anmodet om min vurdering af, hvorvidt ministeriet er

erstatningsansvarlig eller på andet grundlag har pligt til at betale kompensation som følge af

den omstændighed, at Danmarks Statistiks opgørelse af grundlaget for to af de socioøko-

nomiske kriterier i udligningsordningen er blevet korrigeret på grund af nye oplysninger.

Det er min konklusion, at Økonomi- og Indenrigsministeriet ikke har begået fejl og allerede

af den grund ikke er erstatningsansvarlig for, at to af de socioøkonomiske kriterier, der er

blevet anvendt i de kommunale udligningsordninger, muligvis ikke har afspejlet kommu-

nernes faktiske udgiftsbehov.

SAGENS OPLYSNINGER

Lemvig Kommune rettede den 27. oktober 2014 henvendelse til Finansieringsudvalget efter

et administrativt møde med Ringkøbing-Skjern, Struer, Holstebro, Vesthimmerland, Maria-

gerfjord, Brønderslev og Skive Kommune vedrørende det kommunale tilskuds- og udlig-

ningssystem. Kommunerne havde af et konsulentfirma fået udarbejdet en rapport om det

kommunale tilskuds- og udligningssystem med undertitlen ”En foranalyse af homogenitet,

systemfejl og paradokser”.

Rapporten pegede især på to forhold ved systemet, der medførte en overkompensation af

visse kommuner begrundet i opgørelsen af datagrundlaget vedrørende befolkningens ud-

dannelsesniveau. Lemvig Kommune skrev bl.a. følgende om spørgsmålet vedrørende ”util-

sigtet udligning ved personer uden erhvervsuddannelse”:

”Her er der problemer med to kriterier omhandlende befolkningens uddannelses-

niveau. De to kriterier er hhv. ”Antal 25-49 årige uden erhvervsuddannelse” og

”Antallet af børn i familier med lav uddannelse”. Problemet med disse kriterier

ligger i den anvendte definition af personer uden erhvervsuddannelse. Definitio-

København

Vester Farimagsgade 23

DK-1606 København V

Aarhus

Åboulevarden 49

DK-8000 Aarhus

Telefon +45 33 15 20 10

Fax +45 33 15 61 15

www.kammeradvokaten.dk

13517378_1

SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 590: Spm. om, hvad ministerens holdning er til, at Finansieringsudvalget, ifølge lektor Frederik Waage fra Syddansk Universitet, ikke levede op til undersøgelsespligten, da udvalget i oktober 2014 af Lemvig Kommune blev gjort bekendt med, at manglende oplysninger om udlændinges uddannelsesniveau kostede millioner af kroner i typisk provinskommuner, til økonomi- og indenrigsministeren

2. FEBRUAR 2018

nen inkluderer gruppen ”Uoplyste” fra Danmarks Statistik Uddannelsesregistre,

hvilket er grundlag for to sammenhængende kritikpunkter. Dels, at ingen andre

socioøkonomiske kriterier forholder til de ”Uoplyste” personer, om end dette an-

tal ligeledes opgøres for mange andre relevante grupper. Dels, at der ikke her re-

gistreres nyankomne indvandres uddannelsesniveau siden 2006, hvorfor alle ind-

vandre ankommet efter 2006 pr. definition indføres i kategorien for personer med

”uoplyst uddannelse”.

Disse forhold har tilsammen den utilsigtede effekt, at visse kommuner således

kompenseres for en social belastning, der i realiteten ikke eksisterer. Alle som har

indvandret til landet f.eks. for at arbejde, påbegynde en uddannelse mv. indskrives

automatisk i gruppen af borgere med ”uoplyst uddannelsesniveau”, hvorved de

indgår som ”socialt belastede borgere” i deres respektive betalingskommune.”

I henvendelsen opfordredes Finansieringsudvalget til at lade de i rapporten fremførte pro-

blemstillinger inddrage i Finansieringsudvalgets arbejde med tilpasninger af tilskuds- og

udligningssystemet.

Økonomi- og Indenrigsministeriet kvitterede den 20. januar 2015 for modtagelse af hen-

vendelsen fra kommunerne. Ministeriet gjorde opmærksom på, at der løbende sker en gen-

nemgang af udligningssystemet, hvor systemet analyseres og vurderes, og henviste til den

seneste gennemgang i betænkning nr. 1533. Af betænkningen fremgår det, at bl.a. de socio-

økonomiske kriterier fastsættes af Danmarks Statistik, og at de uddannelsesmæssige oplys-

ninger bliver fastlagt på grundlag af Uddannelsesregistret, som indeholder oplysninger om

alle uddannelser foretaget i Danmark.

På tidspunktet for ministeriets svar var forhandlingerne om en refusionsomlægning endnu

uafsluttede. Det blev oplyst, at der ved gennemførslen af refusionsomlægningen ville blive

foretaget tilpasninger af udligningssystemet, og at Finansieringsudvalget ville udføre et

arbejde med henblik på at foretage tilpasninger af utilsigtede byrdefordelingsmæssige virk-

ninger ved det nuværende system med virkning fra 2018.

I ”Kommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde med tilpasning af det kommunale

tilskuds- og udligningssystem som følge af refusionsomlægningen” af den 2. februar 2015

blev Finansieringsudvalget nedsat til at iværksætte et analysearbejde med henblik på tilpas-

ning af udligningssystemet med virkning fra 2018.

I foråret 2016 indgik Danmarks Statistik ekstraordinært en aftale med Rockwoolfonden om

gennemførelse af en meget ressourcekrævende undersøgelse af indvandrernes medbragte

uddannelse. I juni 2017 offentliggjorde Rockwoolfonden en analyserapport på baggrund af

de indsamlede data. Den 6. september 2017 blev resultaterne af dataindsamlingen offentlig-

Side 2/10

2. FEBRUAR 2018

gjort i form af en ajourføring af registret over befolkningens højest fuldførte uddannelser.

Undersøgelsen og dens resultater kan findes på

https://www.rockwoolfonden.dk/artikler/ny-

stor-dataindsamling-om-indvandreres-medbragte-uddannelse/

Ministeren har i svar på spørgsmål nr. S 75 af 27. oktober 2017 redegjort for opgørelsen af

kriteriet ”antal 25-49-årige uden erhvervsuddannelse”, der baseres på Danmarks Statistiks

tilskudsordninger den statistik, som er offentliggjort pr. 1. juli i året før tilskudsåret. Mini-

steren oplyste, at Finansieringsudvalget arbejder på forslag til ændring af det kommunale

udligningssystem fra tilskudsåret 2019. Problemstillingen med datagrundlaget vedrørende

befolkningens uddannelsesniveau indgår i arbejdet.

Ministeren har endvidere i svar på spørgsmål nr. 26 af 8. november 2017 og igen i svar på

spørgsmål nr. S 119 af 9. november 2017 henvist til besvarelsen af spørgsmål nr. S 75 af 27.

oktober 2017.

I en pressekommentar af 5. oktober 2016 fra Økonomi- og Indenrigsministeriet er det op-

lyst, at Finansieringsudvalgets arbejde forlænges med ét år som følge af implementeringen

af nyt ejendomsvurderingssystem. Det nye ejendomssystem vil indebære markante ændrin-

ger i den enkelte kommunes afgiftspligtige grundværdier og dermed – uden regelændringer

– også forskydninger i den kommunale udligning, hvor beskatningsgrundlaget opgøres som

en kommunes udskrivningsgrundlag fra indkomstskat tillagt en andel af de afgiftspligtige

grundværdier. Rapporten forventes at foreligge i februar 2018.

BAGGRUND

3.1

Det kommunale udligningssystem

Den kommunale udligningslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 329 af 24. marts 2017 med senere

ændringer om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, indeholder regler om

udligning af forskelle mellem kommunernes økonomiske forudsætninger som følge af for-

skelle i beskatningsgrundlag og udgiftsbehov, generelle statslige tilskud til kommuner og

særlige tilskuds- og udligningsordninger, jf. lovens § 1.

Det følger af udligningslovens § 24, stk. 2, at for de kommuner, der har valgt at budgettere

med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, afregnes tilskud og bidrag efter udlignings-

loven på grundlag af en af økonomi- og indenrigsministeren udmeldt samlet beregning for

tilskudsåret. Økonomi- og indenrigsministeren giver senest den 1. juli i året forud for til-

skudsåret kommunalbestyrelserne meddelelse om disse beløb.

Reglen skal ses i sammenhæng med, at den enkelte kommunalbestyrelses 2. behandling af

forslaget til årsbudget og flerårige budgetoverslag skal foretages senest den 15. oktober, jf.

Side 3/10

2. FEBRUAR 2018

senest § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 952 af 5. juli 2017 om kommunernes budget- og

regnskabsvæsen, revision m.v.

3.1.1

Socioøkonomiske udgiftskriterier

Udligningssystemet er baseret på den såkaldte nettoudligningsmetode. Det betyder, at ud-

ligningen beregnes ud fra en kommunes beregnede strukturelle overskud eller underskud.

Det strukturelle overskud eller underskud opgøres som forskellen mellem en kommunes

beregnede udgiftsbehov og kommunens skatteindtægter beregnet ud fra en gennemsnitlig

skatteprocent.

Udgiftsbehovet opgøres som summen af kommunens aldersbestemte udgiftsbehov og

kommunens socioøkonomiske behov, jf. udligningslovens § 3, stk. 1. Udligningsloven in-

deholder derfor regler for kommuners socioøkonomiske udgiftsbehov.

I relation til landsudligning er det fastsat i § 5, stk. 2, at en kommunes socioøkonomiske

indeks beregnes som forholdet mellem henholdsvis summen af kommunens vægtede andele

af nærmere fastsatte kriterier i hele landet og kommunens andel af indbyggertallet i hele

landet. Kriterierne drejer sig efter bestemmelsens nr. 2) om antallet af 25-49-årige uden

erhvervsuddannelse med en andel på 16 pct., og efter nr. 6) antallet af familier, hvor forsør-

gerne har lav uddannelse og ikke er studerende, med en vægt på 8 pct. En tilsvarende regel

findes i § 10 om hovedstadsudligning, hvor vægtningen dog er fastsat til 25 pct. for begge

gruppers vedkommende.

3.1.2

Beregning og opgørelse af kommunernes udgiftsbehov

Økonomi- og indenrigsministeren er efter udligningslovens § 31 bemyndiget til at fastsætte

regler om beregningen og opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov, jf. §§ 3-5 og 8-10,

herunder fastsættelsen af afgrænsningen af de aldersgrupper, der indgår ved beregning af

det aldersbestemte udgiftsbehov efter § 4, nr. 1, og § 9, nr. 1. Der fastsættes endvidere reg-

ler for, på hvilket tidspunkt datagrundlaget opgøres.

Bemyndigelsen for ministeren til at fastsætte regler for beregningen og opgørelsen af kom-

munernes udgiftsbehov stammer oprindeligt fra lov nr. 254 af 8. juni 1979 om ændring af

lov om udligning i hovedstadsområdet, hvorefter lovens § 11 blev affattet således, at ”In-

denrigsministeren fastsætter nærmere regler om grundlaget for opgørelsen af de i §§ 2, 4, 8

og 10 nævnte faktorer”. Bestemmelsen er videreført flere gange uden realitetsændringer.

Om baggrunden for indførslen af bestemmelsen i lov om udligning i hovedstadsområdet

fremgår det af forarbejderne, at ”[r]egler om grundlaget for opgørelsen af udgiftsbehovskri-

terierne, der hidtil har været medtaget i loven, foreslås fastsat administrativt. Der er ikke

hermed tilsigtet nogen realitetsændring i disse regler. Forslaget skyldes alene, ar det er fun-

det uhensigtsmæssigt, at disse meget detaljerede tekniske regler skal fastsættes ved lov.” (Jf.

Folketingstidende 1978-79, tillæg A, sp. 3847).

Side 4/10

2. FEBRUAR 2018

Bemyndigelsen i § 31 udnyttes i de årlige bekendtgørelser om opgørelse og afregning af

kommunal udligning og tilskud, f.eks. bekendtgørelse nr. 878 af 27. juni 2016, som fastsæt-

ter den kommunale udligning og tilskud for 2017. Bekendtgørelsens § 8 har følgende ord-

lyd:

”§ 8. Ved opgørelsen af socioøkonomiske udgiftsbehov i henhold til §§ 5 og 10 i

lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, opgøres kriterier

på følgende måde:

[…]

2) Antallet af personer uden erhvervsuddannelse opgøres som antallet af 25-49-

årige, der på optællingstidspunktet ikke har afsluttet en længerevarende uddannel-

se end grundskole eller har uoplyst uddannelse. Populationen opgøres af Dan-

marks Statistik pr. 1 januar i beregningsåret med uddannelsesoplysninger pr. 1.

oktober i året før beregningsgrundlaget. Ved opgørelsen henregnes personer, der

er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen.

[…]

6) Antallet af børn i familier, hvor forsørgerne har lav uddannelse og ikke er stu-

derende, opgøres ud fra en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse af antal børn

mellem 0 og 16 år pr. 1. januar i beretningsåret i familier, hvor den højeste fuld-

førte uddannelse pr. 1. oktober i året før beregningsåret for forsørgerne er grund-

skole eller uoplyst, og forsørgerne ikke er studerende. Familien opgøres efter

Danmarks Statistiks E-familiebegreb. Ved opgørelsen henregnes børn, der er bo-

pælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen.

[…]”

Det kommunale udlignings- og tilskudssystem er igennem årene blevet vurderet og analyse-

ret ved flere lejligheder, senest i betænkning nr. 1553/2012 om kommunale udgiftsbehov og

andre udligningsspørgsmål. Det gælder herunder særligt de socioøkonomiske kriterier.

Betænkningens side 253 indeholder en oversigt over tilgængelige datakilder, som kan an-

vendes til demografiske og socioøkonomiske kriterier/variable, der kan belyse kommuner-

nes udgiftsbehov. Det fremgår heraf, at de uddannelsesmæssige oplysninger af relevans for

de socioøkonomiske forhold opgøres på baggrund af Uddannelsesregistret, som indeholder

oplysninger om uddannelser foretaget i Danmark. Hovedkilden til Uddannelsesregistret

(Højst Fuldførte Uddannelse) er Danmarks Statistiks elevregister, hvor oplysningerne

stammer fra uddannelsesinstitutionernes administrative registre. Øvrige kilder til uddannel-

sesregistret har forskellig karakter og dækker bl.a. over Folke- og boligtællingen 1970, Ind-

vandrernes medbragte uddannelse, oplysninger fra Styrelsen for International Uddannelse

og uddannelsesoplysninger fra Grønland. Data indsamles én gang årligt (dog ikke undersø-

Side 5/10

2. FEBRUAR 2018

gelsen om Indvandrernes medbragte uddannelse) og danner et statusregister med befolknin-

gen pr. 1. januar og uddannelsesoplysninger pr. 1. oktober året før.

3.1.3

Genoptagelse på baggrund af fejl i beregningsgrundlaget

Udligningsloven fastsætter i § 36, stk. 1, at når der er givet meddelelse om et endeligt op-

gjort tilskud eller bidrag efter denne lov, har en kommunalbestyrelse ikke krav på at få æn-

dret tilskuddet eller bidraget, hvis der efterfølgende konstateres fejl i beregningsgrundlaget.

Efter bestemmelsens stk. 2 bemyndiges økonomi- og indenrigsministeren til i ganske særli-

ge tilfælde at korrigere tilskud eller bidrag efter loven, som der er givet meddelelse om til

en kommunalbestyrelse, hvis der efterfølgende konstateres fejl i beregningsgrundlaget.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende:

”Den forholdsvis snævre adgang til at få rettet fejl efter endelig udmelding

skal ses i lyset af, at tilskuddene til kommunerne og amterne i vidt omfang

”hænger sammen”, fordi der er tale om mellemkommunale udligningsord-

ninger, der hviler i sig selv.

Hvis f.eks. en enkelt kommune har indberettet de afgiftspligtige grundværdi-

er forkert, vil fejlen influere på samtlige de beregnede tilskud og tilsvar i

den mellemkommunale udligning af forskelle i beskatningsgrundlag. Rettel-

se af en fejl for en enkelt kommune vil således påføre alle øvrige kommuner

ændringer i tilskud og tilsvar, som ellers blev betragtet som endeligt opgjort.

I det foreslåede stk. 2 bemyndiges indenrigsministeren dog til i ganske sær-

lige tilfælde at korrigere tilskud og tilsvar, når der konstateres fejl i bereg-

ningsgrundlaget, efter at der er sket meddelelse af tilskud.

Som det fremgår af formuleringen, er det en bemyndigelse, der kun kan på-

regnes anvendt helt undtagelsesvis. Det er ikke muligt nærmere at præcisere

i hvilke tilfælde, bemyndigelsen kan tænkes anvendt. Et væsentligt moment i

overvejelserne vil være, om der er tale om en fejl, der indebærer relativt sto-

re økonomiske konsekvenser for en enkelt eller nogle enkelte kommuner.”

(Jf. lovforslag nr. L 224 fremsat den 24. marts 1994 om kommunal udligning

og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, bemærkninger til §

34).

Det følger således af bestemmelsens ordlyd og forarbejder, at det altovervejende udgangs-

punkt er, at der ikke foretages korrektion af tilskud og tilsvar, når der konstateres fejl i be-

Side 6/10

2. FEBRUAR 2018

regningsgrundlaget, efter at der er sket meddelelse af tilskud. Forarbejderne begrunder den-

ne retstilstand med, at tilskuddene ”hænger sammen”.

Fejl i beregningsgrundlaget konstateres sjældent. I 2013 blev der dog konstateret en fejl i

det datagrundlag, som blev leveret fra Danmarks Statistik til brug for opgørelse af kriteriet

”Børn,

som er flyttet tre gange”

i tilknytning til tilskudsudmeldingen 2013. Fejlen er rettet

op fra og med det datagrundlag, som har ligget til grund for tilskudsudmeldingerne for

2014. Der blev ikke foretaget en korrektion af det allerede udmeldte tilskud for 2013.

3.2

Danmarks Statistik

Danmarks Statistiks virksomhed er fastlagt i lov om Danmarks Statistik (lovbekendtgørelse

nr. 599 af 22. juni 2000 med senere ændringer).

Efter lov om Danmarks Statistiks § 1, stk. 1, er Danmarks Statistik den centrale myndighed

for den danske statistik med følgende hovedopgaver; at indsamle, bearbejde og offentliggø-

re statistiske oplysninger om samfundsforholdene, herunder kan Danmarks Statistik bistå

udvalg og kommissioner i statistiske spørgsmål, udarbejde statistiske analyser og prognoser,

samt udføre statistiske opgaver for private og offentlige kunder mod betaling efter reglerne

for indtægtsdækket virksomhed (serviceopgaver). Desuden forestår eller medvirker Dan-

marks Statistik ved indretning og udnyttelse af offentlige myndigheders centrale administra-

tive registre, som kan anvendes til statistiske formål, og de varetager opgaver vedrørende

internationalt statistisk samarbejde.

§ 1, stk. 2, i lov om Danmarks Statistik fastsætter, at Danmarks Statistik, efter økonomimi-

nisterens bestemmelse, skal forestå tilvejebringelsen af statistiske oplysninger til brug for

den statslige administration og lovgivningsmagten.

Det følger af lov om Danmarks Statistik §§ 2-4, at Danmarks Statistik kan agere fagligt

uafhængigt, idet § 2 fastslår, at Danmarks Statistik er en selvstændig myndighed, som ledes

af en styrelse (bestyrelse) bestående af rigsstatistikeren som formand og 6 andre medlem-

mer med indsigt i samfundsforholdene.

Det følger af § 4, stk. 1, at rigsstatistikeren har ansvaret for den faglige og administrative

ledelse af Danmarks Statistik, mens styrelsen i henhold til § 3, stk. 1, træffer beslutning om

Danmarks Statistiks arbejdsplan samt i henhold til § 3, stk. 2, om i hvilket omfang og på

hvilken måde Danmarks Statistik kan indhente oplysninger fra virksomheder, organisatio-

ner mv. i henhold til §§ 8-12 a. Styrelsen godkender i henhold til § 3, stk. 3, Danmarks Sta-

tistiks budget og træffer beslutning i spørgsmål af større økonomisk betydning, og kan i

øvrigt i henhold til § 3, stk. 5, tage stilling til sager, som forelægges af rigsstatistikeren.

Side 7/10

2. FEBRUAR 2018

VURDERING

Det offentliges erstatningsansvar uden for kontraktforhold følger i det væsentlige de almin-

delige erstatningsretlige regler. Den grundlæggende betingelse for, at en myndighed kan

ifalde erstatningsansvar, er, at myndigheden har begået en rimelig klar fejl. Det betyder, at

en myndighed, medmindre der på området er fastsat særlige regler, kun bliver erstatnings-

ansvarlig, hvis myndigheden har handlet i strid med gældende regler og normer.

Det følger af udligningsloven, at der ved beregningen af den mellemkommunale udligning

skal inddrages visse socioøkonomiske hensyn. Det drejer sig bl.a. om antallet af 25-49-årige

”uden erhvervsuddannelse” og antallet af familier, hvor forsørgerne har ”lav uddannelse”

og ikke er studerende, jf. lovens §§ 5, stk. 2, og 10, stk. 2.

Der er ikke i udligningsloven taget stilling til, hvordan ovenstående parametre skal opgøres.

I stedet følger det af udligningslovens § 31, at økonomi- og indenrigsministeren er bemyn-

diget til at fastsætte regler om beregningen og opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov, jf.

§§ 3-5 og 8-10. Der fastsættes endvidere regler for, på hvilket tidspunkt datagrundlaget

opgøres.

At disse meget detaljerede tekniske regler skal fastsættes administrativt, og dermed ikke

direkte ved lov, er der dermed gjort udtrykkeligt op med. Udligningslovens forarbejder un-

derstøtter denne forståelse.

Bemyndigelsen udnyttes i de årlige bekendtgørelser om kommunal udligning og tilskud til

kommunerne, f.eks. bekendtgørelse nr. 878 af 27. juni 2016, som fastsætter opgørelsen og

afregning for 2017.

I bekendtgørelsens § 8, nr. 2, er det fastsat, at:

”Antallet af personer uden erhvervsuddannelse opgøres som antallet af 25-49-

årige, der på optællingstidspunktet ikke har afsluttet en længerevarende uddannel-

se end grundskole eller har uoplyst uddannelse. Populationen opgøres af Dan-

marks Statistik pr. 1 januar i beregningsåret med uddannelsesoplysninger pr. 1.

oktober i året før beregningsgrundlaget. Ved opgørelsen henregnes personer, der

er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen.”

I bekendtgørelsens § 8, nr. 6, er det endvidere fastsat, at:

”Antallet af børn i familier, hvor forsørgerne har lav uddannelse og ikke er stude-

rende, opgøres ud fra en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse af antal børn

mellem 0 og 16 år pr. 1. januar i beretningsåret i familier, hvor den højeste fuld-

førte uddannelse pr. 1. oktober i året før beregningsåret for forsørgerne er grund-

Side 8/10

2. FEBRUAR 2018

skole eller uoplyst, og forsørgerne ikke er studerende. Familien opgøres efter

Danmarks Statistiks E-familiebegreb. Ved opgørelsen henregnes børn, der er bo-

pælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen.”

Disse regler er fastsat inden for den bemyndigelse, som lovgivningsmagten ved vedtagelsen

af udligningslovens § 31 har givet økonomi- og indenrigsministeren. Med andre ord har

bekendtgørelsens regler fornøden lovhjemmel.

Bestemmelserne i bekendtgørelsens § 8, nr. 2 og 6, efterlader ingen tvivl om, at spørgsmålet

om, hvornår en person ikke har en erhvervsuddannelse, eller hvornår en forsørger har en lav

uddannelse, også omfatter personer, der har ”uoplyst uddannelse”.

Der er i begge tilfælde heller ingen tvivl om, at opgørelsen – i den periode, hvor jeg er ble-

vet anmodet om at tage stilling til, om der grundlag for erstatningsansvar mv. – skulle fore-

tages af Danmarks Statistik. Økonomi- og Indenrigsministeriet har ikke haft nogen forplig-

telse til eller mulighed for at foretage selvstændige undersøgelser af spørgsmålet.

Det følger af § 2 i lov om Danmarks Statistik, at Danmarks Statistik er en selvstændig myn-

dighed, som ledes af en bestyrelse. Af samme lovs § 4, stk. 1, fremgår det, at rigsstatistike-

ren har ansvaret for den faglige og administrative ledelse af Danmarks Statistik.

Danmarks Statistik er således en fagligt uafhængig institution. Økonomi- og Indenrigsmini-

steriet har ikke retlige eller andre instruktionsbeføjelser over for Danmarks Statistik i for-

hold til, hvordan institutionens statistiske virksomhed skal tilrettelægges.

Ovenstående forhold indebærer, at det i erstatningsretlig forstand ikke er en fejl, at Økono-

mi- og Indenrigsministeriet i udligningsårene fra 2014-2017 tog udgangspunkt i de opgørel-

ser, som var foretaget af Danmarks Statistik. Dette gælder også, selvom opgørelserne efter-

følgende i september 2017 af Danmarks Statistik blev korrigeret på baggrund af den under-

søgelse, som Danmarks Statistik foretog i samarbejde med Rockwool-fonden. Statistikken

var opgjort på grundlag af de oplysninger, som på daværende tidspunkt var tilgængelige.

Allerede fordi der ikke er begået nogen fejl af Økonomi- og Indenrigsministeriet, kan mini-

steriet ikke anses for erstatningsansvarlig eller på andet grundlag have pligt til at betale

kompensation mv. til de kommuner, som har rejst krav i anledning af, at de kommunale

udligninger siden 2014 har opgjort visse socioøkonomiske udgiftsbehov på grundlag af

oplysninger fra Danmarks Statistik, der muligvis ikke har afspejlet kommunernes faktiske

udgiftsbehov.

Konklusionen understøttes af, at det fremgår af betænkning nr. 1553/2012 om kommunale

udgiftsbehov og andre udligningsspørgsmål, side 253, at de uddannelsesmæssige oplysnin-

Side 9/10

2. FEBRUAR 2018

ger af relevans for de socioøkonomiske forhold opgøres på baggrund af Uddannelsesregi-

stret, som indeholder oplysninger om alle uddannelser taget i Danmark. Det har således ved

den seneste fastlæggelse af udligningsordningen været kendt, at uddannelser opnået i ud-

landet ikke fyldestgørende ville indgå i grundlaget for den statistik, som Danmarks Statistik

ville tilvejebringe.

Hertil kommer, at bestemmelsen i udligningslovens § 36, stk. 1, fastslår, at når der er givet

meddelelse om et endeligt opgjort tilskud eller bidrag efter denne lov, har en kommunalbe-

styrelse ikke krav på at få ændret tilskuddet eller bidraget, hvis der efterfølgende konstate-

res fejl i beregningsgrundlaget. Selv hvis den relevante statistik havde været fejlbehæftet,

ville ministeriet derfor ikke have haft nogen forpligtelse til at ændre tilskuddet eller bidraget

i de kommunale udligninger for 2014-2017.

Endelig bemærkes, at da Økonomi- og Indenrigsministeriet i oktober 2014 af Lemvig

Kommune blev orienteret om, at udligningssystemet ifølge kommunen havde utilsigtede

virkninger, reagerede ministeriet – i overensstemmelse med kommunens anmodning – ved

at lade spørgsmålet herom indgå i Finansieringsudvalgets arbejde.

Spørgsmålet om, hvorvidt udligningssystemet virker efter hensigten, analyseres og vurderes

løbende af Finansieringsudvalget, hvor bl.a. KL er repræsenteret. Ministeriets reaktion på

grundlag af orienteringen om den mulige uhensigtsmæssighed i udligningssystemet fore-

kommer derfor adækvat og tilstrækkelig. Der kan under ingen omstændigheder være tale

om, at ministeriet har tilsidesat en retlig forpligtelse eller norm ved ikke at reagere anderle-

des eller på et tidligere tidspunkt. Ethvert erstatningsansvar mv. er på denne baggrund ude-

lukket.

Sammenfattende er det min vurdering, at Økonomi- og Indenrigsministeriet ikke har begået

fejl og allerede af den grund ikke er erstatningsansvarlig for, at opgørelsen af visse af de

socioøkonomiske kriterier i udligningsordningen muligvis ikke har afspejlet kommunernes

faktiske udgiftsbehov.

København, den 2. februar 2018

Kammeradvokaten

v/Sune Fugleholm

– Partner, Advokat (H)

Side 10/10