Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1936345_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2018-496
Doknr.
20294
Dato
10-09-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 5. september 2018 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 590 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susanne Eilersen (DF).
Spørgsmål nr. 590:
”Hvad
er ministerens holdning til, at Finansieringsudvalget, ifølge lektor Frederik
Waage fra Syddansk Universitet, ikke levede op til undersøgelsespligten, da udvalget i
oktober 2014 af Lemvig Kommune blev gjort bekendt med, at manglende oplysninger
om udlændinges uddannelsesniveau kostede millioner af kroner i typisk provinskom-
muner
penge, der i stedet havnede i rige kommuner som eksempelvis Københavns
Kommune, der uretmæssigt fik flere hundrede millioner kroner om året?
Der henvises til artiklerne i Nordjyske Stiftstidende den 26. august 2018
”Millionsag
syltet af udvalg” og
”Ministersvar
blæser i vinden”.”
Svar:
Problemstilling om manglende oplysninger om udlændinges medbragte uddannelse i
uddannelsesstatistikken, som blev rejst af Lemvig Kommune i efteråret 2014, har væ-
ret ét af de emneområder, som er medtaget i Finansieringsudvalgets arbejde med for-
slag til ændring af den kommunale udligning fra opstarten af udvalgsarbejdet i 2015.
Kammeradvokaten har på Økonomi- og Indenrigsministeriets foranledning vurderet
sagen om manglende oplysninger om udlændinges medbragte uddannelse. Kammer-
advokatens notat om sagen er vedlagt som
bilag 1.
På side 10 i Kammeradvokatens notat fremgår det:
”Endelig
bemærkes, at da Økonomi- og Indenrigsministeriet i oktober 2014
af Lemvig Kommune blev orienteret om, at udligningssystemet ifølge kom-
munen havde utilsigtede virkninger, reagerede ministeriet
i overensstem-
melse med kommunens anmodning
ved at lade spørgsmålet herom indgå i
Finansieringsudvalgets arbejde.
Spørgsmålet om, hvorvidt udligningssystemet virker efter hensigten, analy-
seres og vurderes løbende af Finansieringsudvalget, hvor bl.a. KL er repræ-
senteret. Ministeriets reaktion på grundlag af orienteringen om den mulige
uhensigtsmæssighed i udligningssystemet forekommer derfor adækvat og
tilstrækkelig. Der kan under ingen omstændigheder være tale om, at mini-
steriet har tilsidesat en retlig forpligtelse eller norm ved ikke at reagere an-
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 590: Spm. om, hvad ministerens holdning er til, at Finansieringsudvalget, ifølge lektor Frederik Waage fra Syddansk Universitet, ikke levede op til undersøgelsespligten, da udvalget i oktober 2014 af Lemvig Kommune blev gjort bekendt med, at manglende oplysninger om udlændinges uddannelsesniveau kostede millioner af kroner i typisk provinskommuner, til økonomi- og indenrigsministeren
1936345_0002.png
derledes eller på et tidligere tidspunkt. Ethvert erstatningsansvar mv. er på
denne baggrund udelukket.”
Jeg henholder mig til Kammeradvokatens vurdering.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Bilag:
Bilag 1: Notat om den kommunale udligningsordning og opgørelse af visse socioøko-
nomiske kriterier, Kammeradvokaten, 2. februar 2018
2