Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1824324_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Karina Adsbøl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
28. november 2017
Social- Indenrigs- og Børneudvalget har i brev af 2. november 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 59 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 59:
J.nr. 2017-7674
”Ministeren
bedes redegøre for, hvordan det sikres, at en enlig forsørger, som mod-
tager dækning af tabt arbejdsfortjeneste på f.eks. 21 timer, skal kunne forsørge sig
selv, herunder hvilke muligheder der er, såfremt den enlige forsørger ikke kan få et
arbejde, der svarer til de resterende timer op til 37 timer.”
Svar:
Dækning af tabt arbejdsfortjeneste kan henvise til forskellige ordninger. Det læg-
ges til grund for svaret, at der i spørgsmålet spørges ind til en person, der modtager
hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42. Hjælp efter
denne bestemmelse gives til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år
med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende
kronisk eller langvarig lidelse. Det er endvidere lagt til grund for svaret, at ved-
kommende ikke opfylder betingelserne for at modtage en særlig supplerende ydelse
ved ledighed efter servicelovens § 43.
I en sådan situation vil der være mulighed for at ansøge kommunen om suppleren-
de kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, hvis de almindelige betingelser for
at modtage denne hjælp er opfyldt.
Det betyder bl.a., at den pågældende skal have været udsat for en såkaldt social be-
givenhed, fx ledighed eller samlivsophør. Personen må ikke have formue, der kan
dække det økonomiske behov, men der kan dog ses bort fra 10.000 kr. for en enlig
(20.000 for ægtefæller) samt fra formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller
opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens
og familiens erhvervs- og uddannelsesmuligheder. Der kan endvidere ses bort fra
en række erstatninger og legater mv..
Kontanthjælpen nedsættes som udgangspunkt krone for krone med de indtægter, en
person måtte have. Dette gælder også indtægter i form af tabt arbejdsfortjeneste.
Såfremt en persons indtægter, herunder tabt arbejdsfortjeneste, overstiger kontant-
hjælpssatsen, udbetales der ikke hjælp.
Formålet med at give hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv social politik er at
sætte modtageren i stand til at klare sig selv. Modtageren skal derfor som hovedre-
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om, hvordan det sikres, at en enlig forsørger, som modtager dækning af tabt arbejdsfortjeneste på f.eks. 21 timer, skal kunne forsørge sig selv, til beskæftigelsesministeren, kopi til børne- og socialministeren
gel efter evne udnytte og udvikle sin arbejdsevne, herunder ved at tage imod tilbud
om arbejde eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår imidlertid af lov om aktiv social politik, at hvis en borger modtager
støtte efter lov om social service til pasning af bl.a. handicappet barn, har den på-
gældende ikke pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2