Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1934397_0001.png
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 4237
Doknr.
605168
Dato
04-09-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 14. august 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 562 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Michael Aastrup Jensen
(V).
Spørgsmål nr. 562:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/6-18 fra R.H. om en konkret
samværssag, jf. SOU alm. del
–
bilag 312 (fortroligt bilag), herunder besvare
de i henvendelsen stillede spørgsmål?
Svar:
I spørgsmålet henvises til en henvendelse om en konkret sag, som jeg finder det rig-
tigst ikke at kommentere konkret på.
Generelt kan jeg oplyse, at sager om forældremyndighed og barnets bopæl behandles
efter forældreansvarsloven. En ansøgning om ændring af forældremyndighed eller
barnets bopæl indgives til Statsforvaltningen. Statsforvaltningen tilbyder forældrene
konflikthåndtering, så de selv kan finde en løsning, men lykkes det ikke forældrene at
blive enige om, hvem der skal have forældremyndigheden, eller hvor barnet skal bo,
kan de bede Statsforvaltningen om at sende sagen videre til retten. Den endelige af-
gørelse om forældremyndighed eller barnets bopæl træffes således af retten, jf. foræl-
dreansvarslovens § 17, stk. 1.
Jeg kan videre oplyse, at alle, der får kendskab til, at et barn udsættes for vanrøgt
eller nedværdigende behandling, har pligt til at underrette kommunen om sin bekym-
ring. Det samme gælder hvis barnet lever under forhold, der kan bringe dets sundhed
eller udvikling i fare. Det er kommunens ansvar at vurdere, om der på baggrund af en
underretning er grund til at antage, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte,
og om underretningen således giver anledning til at foretage en børnefaglig undersø-
gelse og iværksætte eventuelle foranstaltninger.
Det er altså ikke alle underretninger, der nødvendigvis fører til, at der startes en sag
eller iværksættes støtte. Hvis en underretning imidlertid giver grund til at antage, at et
barn eller en ung har behov for særlig støtte, så er kommunen forpligtet til at reagere
af hensyn til barnets bedste.
Kommunen skal vælge den eller de hjælpeforanstaltninger, som bedst kan løse bar-
nets problemer og behov. Kommunen kan iværksætte støtte og hjælp efter servicelo-
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 562: MFU spm. om at kommentere henvendelsen af 23/6-18 fra R.H. om en konkret samværssag, jf. SOU alm. del – bilag 312 (fortroligt bilag), til børne- og socialministeren
ven i form af rådgivning og behandling som led i en forebyggende indsats eller iværk-
sætte støtteforanstaltninger efter § 52, fx bevilge en støtte i hjemmet eller vælge at
anbringe barnet eller den unge uden for hjemmet, når det må anses for at være af
væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte.
Kommunens afgørelse om iværksættelse af foranstaltninger efter servicelovens § 52,
træffes som hovedregel med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren/-erne og
den unge over 15 år, men kan under nærmere betingelser iværksættes uden samtyk-
ke fra de pågældende.
Kommunens afgørelse om iværksættelse af foranstaltninger og børn og unge-
udvalgets afgørelse om iværksættelse af foranstaltninger uden samtykke kan indbrin-
ges for Ankestyrelsen af forældremyndighedsindehaver og barnet der er fyldt 12 år.
Jeg kan endelig oplyse, at det med den politiske aftale af 27. marts 2018 om ét samlet
familieretligt system er besluttet at styrke samarbejdet mellem det familieretlige og det
sociale system. Det skal sikre en fælles forståelse mellem myndighederne af, hvilke
afgørelser og tiltag der kan iværksættes i henholdsvis det familieretlige system og
kommunen for tilsammen at forbedre indsatsen i forhold til familien og sikre barnets
trivsel.
Samtidig er der med aftalen fokus på, at fuldbyrdelse af afgørelser efter forældrean-
svarsloven, dvs. afgørelser om samvær, barnets bopæl og forældremyndighed, skal
ske så skånsomt som overhovedet muligt bl.a. ved, at der skal ske en styrkelse og
udvidelse af værktøjerne for fuldbyrdelse, herunder ved at sikre at tvangsbøder har en
størrelse, der reelt kan påvirke forælderens adfærd, og på en måde, der retter sig mod
forælderen og ikke barnet.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2