Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 7. august 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 558 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 558:
”Vil ministeren nævne de rapporter eller
lignende, som ministeren har kendskab til,
der viser belæg for, at dét at benytte sammenkøring af registre mhp. at opspore
udsatte børn tidligere end i dag, rent faktisk medfører en tidlig og mere præcis
identifikation af de udsatte børn, man ønsker at opspore?
Spørgsmålet stilles som opfølgning på åbent samråd den 21. juni 2018 om
regeringens udspil
”Et
Danmark uden parallelsamfund: Ingen ghettoer i 2030” fra
marts 2018.”
Svar:
Spørgeren henviser til forslaget om tidlig opsporing af udsatte børn, der skal udmøn-
tes som en bekendtgørelse. Bekendtgørelsen har til formål at give kommunerne en
mulighed for at opspore udsatte børn så tidligt som muligt. Den dataunderstøttede
tidlige opsporing skal ses som et muligt supplement til den opsporingsindsats, der
allerede pågår i kommunerne. Det skal i den forbindelse understreges, at indholdet i
bekendtgørelsen endnu ikke er fastlagt. Arbejdet med bekendtgørelsen vil pågå hen-
over efteråret.
En tidlig forebyggende indsats for et udsat barn eller ung kan være afgørende i fore-
byggelsen af, at sociale problemer vokser sig større. Til det formål vurderes dataun-
derstøttet tidlig opsporing at være brugbart. I den forbindelse er det dog vigtigt, at der
findes en passende balance mellem hensynet til opsporingsindsatsen og til beskyttel-
sen af borgernes personfølsomme oplysninger. Det er også vigtigt at understrege, at
hensigten med en dataunderstøttet tidlig opsporing ikke er at overvåge samtlige bør-
nefamilier men at få fokus på de børn og unge, som er i risiko for at blive udsatte.
En lang række undersøgelser (fx
”Familiebaggrund og social marginalisering i Dan-
mark”
(SFI),
”Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge”
(SFI),
”På vej
mod ungdomskriminalitet” (SFI), ”Når man anbringer et barn” (Rockwool Fondens
Forskningsenhed),
”Udsatte børnefamilier i Danmark” (SFI), ”Sårbare børn” (KORA))
viser, at selvom de fleste børn og unge, der vokser op med en række risikofaktorer,
klarer sig godt senere i livet, er der visse karakteristika, som oftere er til stede blandt
børn og unge, der senere anbringes, begår kriminalitet eller på anden måde socialt
marginaliseres. Det er derfor relevant, at kommunerne får bedre mulighed for at lokali-
sere familier, hvor der er større sandsynlighed for, at barnet eller den unge kan kom-
me i en udsat position.
Doknr.
602181
Dato
03-09-2018