Folketingets Social-, Inden-
rigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 4081
Doknr.
614261
Dato
16-10-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har den 2. august 2018 stillet
følgende spørgsmål nr. 556 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 556:
Ministeren bedes kommentere
artiklen ”Organisationer
klager over lang vente-
tid på at få værge: De pårørende
er slidt ned til sokkeholderne”
bragt på dr.dk
den 2. august 2018, og redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage for at
få en hurtigere sagsbehandling, og om man kan få beskikket en værge midler-
tidig indtil sagen er afsluttet.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet oplysninger fra Justitsministeriet og
Statsforvaltningen, da værgemålsloven hører under Justitsministeriet ressort,
mens sagsbehandlingen af værgemålsansøgningerne varetages af Statsfor-
valtningen, som hører under mit ressort.
Statsforvaltningen oplyser, at etablering af værgemål er en indgribende foran-
staltning for den pågældende. For at sikre borgerens retssikkerhed indeholder
værgemålsloven en række processuelle regler, som Statsforvaltningen skal
følge. Det er regler om blandt andet at involvere den, sagen handler om, og
dennes familie og pårørende. Derudover skal der indhentes lægeerklæring og
udtalelse fra eventuelt bosted.
Hvis der bliver iværksat et værgemål, skal der herefter beskikkes en værge.
Denne del af processen kan i sig selv kræve en længere sagsbehandlingstid
end ønskeligt, hvis der er uenighed blandt den nærmeste familie om, hvem der
skal beskikkes som værge. Sagsbehandlingstiden vil blandt andet afhænge af,
hvor hurtigt lægen kan sende en lægeerklæring og om familien internt er enige
i hvem, der skal udpeges som værge.
I forhold til Alzheimerforeningens forslag om at flytte afgørelser om værgemål
fra Statsforvaltningen til kommunerne og udvalgets spørgsmål om muligheden
for at beskikke en værge midlertidig, har jeg modtaget bidrag til besvarelsen fra
Justitsministeriet, som oplyser følgende:
1