Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1928217_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 4054
Doknr.
599089
Dato
20-08-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 30. juli 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 554 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 554:
”Ministeren
bedes kommentere
rapporterne ”Tidlig identifikation af kriminalitetstruede
børn og unge” udgivet af SFI i 2011 og ”Familiebaggrund og social
marginalisering i Danmark” udgivet af SFI i 2015 i relation til initiativet om tidlig
opsporing af socialt udsatte i aftalen om Parallelsamfund.”
Svar:
Spørgeren henviser til forslaget om tidlig opsporing af udsatte børn, der skal udmøn-
tes som en bekendtgørelse. Bekendtgørelsen har til formål at give kommunerne en
mulighed for at opspore udsatte børn så tidligt som muligt. Den dataunderstøttede
tidlige opsporing skal ses som et muligt supplement til den opsporingsindsats, der
allerede pågår i kommunerne. Det skal i den forbindelse understreges, at indholdet i
bekendtgørelsen endnu ikke er fastlagt. Arbejdet med bekendtgørelsen vil pågå hen-
over efteråret.
En tidlig forebyggende indsats for et udsat barn eller ung kan være afgørende i fore-
byggelsen af, at sociale problemer vokser sig større. Til det formål kan dataunderstøt-
tet tidlig opsporing være brugbart. I den forbindelse er det dog vigtigt, at der findes en
passende balance mellem hensynet til opsporingsindsatsen og til beskyttelsen af bor-
gernes personfølsomme oplysninger. Det er også vigtigt at understrege, at hensigten
med en dataunderstøttet tidlig opsporing ikke er at overvåge samtlige børnefamilier
men at få fokus på de børn og unge, som er i risiko for at blive udsatte.
SFI-rapporten
”Familiebaggrund og social marginalisering i Danmark”
viser blandt
andet, at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem forældres baggrund og
sandsynligheden for, at deres barn bliver socialt marginaliseret i voksenlivet. I rappor-
ten
vedrørende ”Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge”
ses der heller
ikke nogen entydig sammenhæng mellem risikofaktorer og senere kriminel adfærd.
Begge rapporter peger således på, at de fleste børn og unge, som vokser op med en
række risikofaktorer, vil klare sig godt.
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 554: Spm. om at kommentere rapporterne Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge og Familiebaggrund og social marginalisering i Danmark, til børne- og socialministeren
Foruden ovennævnte, peger rapporten om ”Familiebaggrund og social marginalisering
i Danmark” dog også
på, at der er en overhyppighed af social marginalisering blandt
unge fra familier, hvor også forældrene er socialt marginaliserede. På samme måde
viser rapporten ”Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge”, at der findes
en række risikofaktorer, som oftere er til stede blandt børn og unge, der senere udvi-
ser kriminel adfærd. Det tyder dermed på, at der er visse risikofaktorer og karakteristi-
ka, som oftere ses hos socialt marginaliserede borgere. Det er derfor relevant, at
kommunerne får mulighed for at lokalisere familier, hvor der er større sandsynlighed
for, at barnet eller den unge kan komme i en udsat position. Samkøring af data kan
således bidrage med vigtigt information for den enkelte sagsbehandling i forhold til at
foretage en samlet vurdering af barnet og familiens forhold og risiko for marginalise-
ring. Dette bidrager til, at børn med behov for støtte opdages og hjælpes tidligst mu-
ligt.
Muligheden for dataunderstøttet tidlig opsporing må dog aldrig træde i stedet for det
socialfaglige arbejde. Der er ikke nødvendigvis nogen direkte sammenhæng mellem
tilstedeværet af en række risikofaktorer, og behovet for særlig støtte efter servicelo-
ven. Der skal derfor altid være dialog med familien og foretages en konkret vurdering
af barnet og familiens situation, førend der iværksættes eventuelle socialfaglige fore-
byggende indsatser.
Dataunderstøttet tidlig opsporing skal ses som et supplement til og ikke som en er-
statning for de eksisterende socialfaglige værktøjer.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2