Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1927349_0001.png
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 3972
Doknr.
598951
Dato
13-08-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 17. juli 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 552 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 552:
”Hvordan
mener ministeren, at kommunerne skal sikre hjælp til børn som for
eksempel lider af angst eller er i dårlig trivsel?”
Svar:
Jeg vil gerne indledningsvist understrege, at kommunerne er forpligtede til at give
børn og unge den hjælp og støtte, der er behov for. Støtte efter serviceloven ydes på
baggrund af en konkret vurdering af barnets, den unges og/eller familiens behov.
Herudover kan kommunerne med fordel lade sig inspirere af hinanden og lære af de
gode erfaringer, der allerede er derude. Fx er der kommuner, der har gode erfaringer
med evidensbaserede programmer, hvor en stor andel af børnene og de unge bliver
fri af angsten efter endt forløb.
Udviklingen med at bruge programmer, som vi ved, virker, støtter jeg op om. For vi har
behov for at vide, hvad der virker, hvis vi skal flytte socialpolitikken.
Desuden er regeringen meget opmærksomme på stigningen i antallet af børn med
diagnoser som angst og depression, og det er også noget, der vil være fokus på, når
regeringen lancerer en samlet plan for psykiatrien til efteråret.
Med venlig hilsen
Mai Mercado