Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 3972
Doknr.
598951
Dato
13-08-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 17. juli 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 551 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 551:
”Hvordan
vil ministeren sikre, at der er hjælp at få i kommunerne til børn der har
det dårligt, eksempelvis har angst?”
Svar:
Jeg er meget bekymret over stigningen i antal børn og unge, der rammes af psykiske
vanskeligheder, og er derfor ved at se på, hvordan indsatsen på området kan styrkes
sammen med de øvrige relevante ministre. Mit fokus er hovedsageligt på at forebyg-
ge, at børn og unge ender med behov for at blive behandlet for en psykisk lidelse i
psykiatrien. Det gælder både i forhold til at sikre en tidlig opsporing og forebyggelse af
psykisk sårbarhed, samt i forhold til at styrke sammenhæng på tværs af sektorer, så fx
antallet af genindlæggelser til børn- og ungepsykiatrien kan bringes ned.
Efter min opfattelse er der taget nogle vigtige skridt i den rigtige retning, bl.a. med
satspuljen for 2017, hvor der blev afsat i alt knap 184 mio. kr. til initiativer, der bl.a.
skal styrke den tidlige og forebyggende indsats i PPR. Formålet med initiativet er at
styrke indsatsen overfor sårbare børn og unge, så færre får behov for medicinering
eller henvisninger til det psykiatriske system.
I forhold til ungegruppen har satspuljekredsen i Udviklings- og Investeringsprogram-
met på voksenområdet i 2018 afsat midler til at identificere, videreudvikle og pilotteste
forskellige typer af forebyggende indsatser og metoder til psykisk sårbare unge i alde-
ren 16 til 30 år. Indsatserne skal føre til, at flere psykisk sårbare unge opnår øget triv-
sel og mestring af hverdagslivet og indgår i meningsfulde sociale fællesskaber.
Endeligt kan jeg oplyse om, at regeringen forventer at komme med en samlet plan for
psykiatrien til efteråret.
Med venlig hilsen
Mai Mercado