Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 3826
Doknr.
598079
Dato
13-08-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 6. juli 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 546 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 546:
”I svaret på SOU alm. del spørgsmål 431 forholder ministeren sig til de forvaltnings-
mæssige forskelle og ikke til patienternes situation i systemerne i de forskellige lande,
hvilket en undersøgelse af området ville kunne belyse, og som især patientforeninger-
ne i andre lande også kunne kaste nyt lys over. Vil ministeren undersøge, hvilke forde-
le og ulemper der - set fra patienternes udgangspunkt - er forbundet med systemerne i
eksempelvis Norge, Sverige, Tyskland og Schweiz?”
Svar:
Undersøgelsen om processen for tildeling af hjælpemidler i henholdsvis Norge, Sveri-
ge og Tyskland fra sommeren 2017 viste, at der ingen markante eller grundlæggende
forskelle var på processerne for tildeling af hjælpemidler i landene sammenholdt med
Danmark.
Det er korrekt, at undersøgelsen ikke blev foretaget på baggrund af et brugerperspek-
tiv, men havde fokus på de lovgivningsmæssige rammer og sagsgangene i de ad-
spurgte lande.
Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at der i forbindelse med revisionen af
servicelovens voksenbestemmelser netop blev gennemført en forenklet sagsbehand-
lingsprocedure på hjælpemiddelområdet til fordel for både borgere og kommuner.
Undersøgelsen fra sommeren 2017 viste desuden, at en tilsvarende forenklet proce-
dure ikke findes i Norge, Sverige eller Tyskland.
Jeg vil nu lade ændringerne som følge af revisionen af servicelovens voksenbestem-
melser virke, og jeg finder derfor ikke grundlag for på nuværende tidspunkt at under-
søge bevillingssystemet for hjælpemidler yderligere.
Med venlig hilsen
Mai Mercado