SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 540: Spm. om, hvorvidt private opholdssteder har problemer med kvaliteten sammenlignet med opholdssteder i det offentlige, som det fremgår af telegram fra Ritzau, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-,

Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2018 - 3801

Doknr.

608072

Dato

11-09-2018

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 4. juli 2018 stillet

følgende spørgsmål nr. 540 (alm. del) til børne- og socialministeren, som

hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carl Holst (V).

Spørgsmål nr. 540:

”Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt ”private

opholdssteder har problemer

med kvaliteten sammenlignet med opholdssteder i det offentlige”, som det

fremgår af telegram fra Ritzau. Der henvises til telegrammet ”Private bosteder

dominerer markedet for anbragte børn”, Ritzau den 24. juni 2018.”

Svar:

Som jeg oplyste i min foreløbige besvarelse af spørgsmålet, har jeg bedt de

fem socialtilsyn om at bidrage til besvarelsen.

Socialtilsynene er på baggrund af de indhentede erfaringer fra tilsynenes

godkendelses- og tilsynsvirksomhed bedt om at beskrive, om det er tilsynenes

opfattelse, at der generelt er forskel i kvaliteten i private henholdsvis offentlige

tilbud, som er omfattet af socialtilsynet.

Jeg har nu modtaget svar fra alle fem socialtilsyn og har gengivet dem

nedenfor.

På baggrund af socialtilsynenes besvarelser og Socialstyrelsens delkonklusion

om forskelle i kvalitetsbedømmelsen af sociale tilsyn i Evalueringen af

tilsynsreformen

, ses der ikke at være nævneværdige forskelle i kvaliteten på

private og offentlige tilbud.

Socialtilsyn Syd har oplyst følgende:

”Offentlige

og private tilbud fordeler sig ikke ligeligt over den tilbudsvifte som Socialtilsyn

Syd fører tilsyn med. F.eks. er der en større andel private tilbud til børn og

misbrugsbehandling end til voksne handicappede. Så alle rede fordi offentlige og private

tilbud ikke umiddelbart løser den samme opgave, vil det være vanskeligt at lave en

generel sammenligning af kvaliteten mellem dem.

Dernæst henleder jeg opmærksomheden på min seneste årsrapport, hvor jeg ud fra

metodemæssige overvejelser tydeligt tager afstand fra at bruge gennemsnitsscorer som

et udtryk for kvalitetsniveau på forskellige tilbudstyper.

Side 60-62 i

Evalueringen af tilsy nsreformen

fra maj 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 540: Spm. om, hvorvidt private opholdssteder har problemer med kvaliteten sammenlignet med opholdssteder i det offentlige, som det fremgår af telegram fra Ritzau, til børne- og socialministeren

Endelig kan jeg forsikre om, at hvis Socialtilsyn Syd via tilsynsarbejde opbygger solid

viden om en forskel mellem private og offentlige tilbuds kvalitet

–

eller opbygger sikker

viden om, at der ikke er en sådan forskel - så vil vi offentliggøre den i vores årsrapport,

sådan at kommunerne her i Syddanmark kan bruge denne viden i deres arbejde med

udvikling af tilbudsviften såvel i regi af den regionale rammeaftale som via prioriteringer i

hver enkelt kommune.”

Socialtilsyn Midt har oplyst følgende:

”Socialtilsyn

Midt ser ikke stor forskel i kvaliteten på henholdsvis private og offentlige

tilbud. Der er gode og dårlige tilbud inden for såvel det offentlige som det private.

Til gengæld er der stor forskel på et privat og et offentligt tilbuds reaktion på

socialtilsynets kritik af tilbuddets kvalitet og forslag til forbedringer. Et offentligt tilbud

reagerer som oftest hurtigt på kritik og med et stort ressourcetræk på

forbedringstiltagene. Såfremt tilbuddet ikke formår at rette op på forholdene efter en

periode, så vil den politiske eller administrative ledelse ofte gøre kort proces med enten

ledelse og/eller tilbuddet som helhed. I praksis udskiftes ledelser og afdelinger lukkes,

inden

socialtilsynet skrider til lukning. Det er således Socialtilsyn Midts opfattelse, at et

offentligt tilbud typisk reagerer på socialtilsynets tilbagemelding om dårlig kvalitet med

en rationel løsning og med kort tidshorisont. Desuden flyttes medarbejdere til andre

enheder hvis muligt, når tilbuddet/afdelingen lukkes, så derfor opstår der sjældnere

desperate situationer eller ”mandeflugt” i den kritiske periode. Hertil kommer, at

offentlige tilbud er mindre udsatte for belægningsnedgang som følge af kritik. Mange

offentlige tilbud er på voksenområdet, og der er tale om varige boligløsninger. Derfor vil

visiterende kommune være mindre tilbøjelig til at forsøge at flytte borgerne ved

midlertidig kritik. En del kommunale tilbud har også mange borgere fra egen kommune.

Et privat tilbud er ofte ledet af en stifter eller ejeren af tilbuddet. Denne vil ofte også eje

–

eller have en relation til den, der ejer de bygninger, som tilbuddet benytter. Hvis der er

en bestyrelse, så kan den være sammensat af personer, som har en relation til ejer eller

stifter. Vi ser dog også mange eksempler på professionelle og fagrelevante bestyrelser

uden nære relationer til ledelsen. Når et privat tilbud får kritik af socialtilsynet, så vil der

ofte være et element af ”hjerteblod” hos ledelsen og indimellem også hos

medarbejderne. Alle har måske været med fra begyndelsen og føler et meget stærkt

tilhørsforhold til metode, kolleger og historie. Det kan være svært at kapere for den

enkelte, hvis tilbuddet eksempelvis kritiseres for dårlig metode og kultur eller manglende

kompetencer. Ledelse og medarbejdere kan reagere voldsomt på kritikken - også fordi

de risikerer at miste deres lønindtægt (ledelse kan desuden miste ganske betydelige

lejeindtægter), hvis tilbuddet ender med lukning. Når kritiske situationer opstår, er der

mange følelser (og advokater) i omløb. Desuden er de fleste private tilbud børnetilbud

og kommunerne er mere tilbøjelige til at afbryde anbringelsen, hvis der er kritik af

tilbuddet. Derfor mærker private tilbud ofte en meget hurtig og voldsom økonomisk

ørefigen, når noget er kritisabelt og kommunerne orienteres.

En bestyrelse kan have svært ved at manøvrere i det felt, hvis problemstillingerne

eksempelvis centrerer sig omkring leder (som har rekrutteret bestyrelsen og som

bestyrelsesmedlemmerne måske har en familiemæssig eller venskabelig relation til).

Bestyrelsen bliver klemt af relationen og historien og venter ofte alt for længe med at

træffe de nødvendige beslutninger til genopretning af tilbuddets kvalitet. Det siger sig

selv, at det bliver endnu sværere, hvis det er ejer selv, som skal beslutte at afskedige

medarbejdere, ændre selvopfundne metoder, frasige sig lukrative lejeindtægter eller

lign.”

Socialtilsyn Nord har oplyst følgende:

”

Socialtilsyn Nord har vi tilsyn med ca. 300 sociale tilbud. Disse tilbud fordeler sig

mellem private, kommunale og regionale tilbud. Kategorien ”private tilbud” dækker over

forskellige virksomhedsformer fra enkeltmandsfirma, I/S, ApS, A/S og fonde.

Ud fra det datagrundlag vi har, mener vi ikke at kunne drage endelige konklusioner på,

om der er væsentlige kvalitetsforskelle mellem tilbuddene afhængigt af driftsherretypen.

Som […] Socialtilsyn Syd nævner, løser offentlige

og private tilbud heller ikke

nødvendigvis samme opgaver, hvilket kan vanskeliggøre sammenligninger af kvaliteten

mellem private og offentlige tilbud.

Skal der laves retvisende og reelle sammenligninger mener vi, det kræver, at der laves

en mere dybdegående analyse, gerne faciliteret af Socialstyrelsen.

For overordnede sammenligninger mellem offentlige og private tilbud tillader vi os at

henvise til Socialstyrelsens slutevaluering af tilsynsreformen, hvori Socialstyrelsen på

side 60 og frem omtaler ”Forskelle i kvalitetsbedømmelsen af sociale tilbud”

(https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/evaluering-af-tilsynsreformen).

Denne er dog alene kvantitativ ud fra indikatorscore, der som bekendt er generisk, hvor

der ikke kan vægtes særlige forhold som f.eks. at borgerne er vegetative og derfor ikke

kan gå i skole. Det betyder, at et tilbud, der arbejder med vegetative borgere godt kan

gøre deres arbejde godt i forhold til den målgruppe, men de vil alligevel score lavt på

indikatoren om skolegang og fremmøde.”

Socialtilsyn Øst har oplyst følgende:

”Med baggrund i det kendskab

og faktuelle data Socialtilsyn Øst

[…]

har vedr. kvaliteten

i kommunale og private tilbud mener vi ikke, at vi kan drage konklusioner vedrørende

kvalitetsforskelle mellem private og kommunale.

I Socialstyrelsens slutevaluering af tilsynsreformen,

https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/evaluering-af-tilsynsreformen,

beskrives en række

svage tendenser til, at der er forskelle. Såfremt mulige forskelle skal belyses, mener vi,

at der skal laves en mere dybtgående analyse af feltet, end der er foretaget i

slutevalueringen. Både Socialtilsyn Nord og Socialtilsyn Syd har i deres besvarelser på

denne forespørgsel beskrevet, at disse målinger er indikatorscore, der kan betyde, at et

tilbud scores lavt, hvis det f.eks. ikke er relevant at bedømme, eller f.eks. hvis en

handlekommune ikke leverer handleplaner. Derfor er en analyse udelukkende på scorer

ikke fyldestgørende for at kunne konkludere, at der er forskel.”

Socialtilsyn Hovedstaden har oplyst følgende:

”Socialtilsyn Hovedstaden har aktuelt 532 tilbud, hvoraf 285 (54 %) er offentlige tilbud

og 247 (46 %) er private tilbud.

Ud fra det datagrundlag Socialtilsyn Hovedstaden har til rådighed, vurderer vi, at der er

en lille tendens til, at private tilbud klarer sig lidt bedre end offentlige tilbud målt på

temaerne i kvalitetsmodellen. Set i forhold til kvalitetsmodellens syv temaer scorer

private tilbud i Socialtilsyn Hovedstadens portefølje i gennemsnit lidt højere end

offentlige tilbud. Hermed understøtter vores datagrundlag den konklusion, der også

bliver draget på side 60 i Socialstyrelsens evaluering af tilsynsreformen om, at private

tilbud generelt opnår en lidt højere kvalitetsbedømmelse. I den forbindelse er det dog

væsentligt at bemærke, at gennemsnitsscorerne baseret på temaerne i

kvalitetsmodellen ikke kan stå alene i forhold til at vurdere, om der generelt set er

forskel i kvaliteten blandt private og offentlige tilbud, men bør ledsages af en analyse af

de kvalitative vurderinger i tilsynsrapporten. Dertil kan bemærkes, at den observerede

kvalitetsforskel mellem private og offentlige tilbud ikke har udmøntet sig i nævneværdige

forskelle i udstedelsen af sanktioner i Socialtilsyn Hovedstaden. I perioden mellem

2014-2017 har Socialtilsyn Hovedstaden således udstedt omtrent lige mange påbud til

private såvel som offentlige tilbud. Kvalitetsforskellen mellem offentlige og private tilbud

er således ikke så stor, at det har givet anledning til at udstede flere påbud til offentlig e

tilbud.

Socialtilsyn Hovedstaden vurderer samtidig, at der ikke nødvendigvis er grundlag for at

sammenligne offentlige og private tilbud, idet der er nogle iboende og strukturelle

forskelle på tværs af offentlige og private tilbud. For blot at nævne et par eksempler er

der fx langt flere børne- og ungetilbud blandt private tilbud i Socialtilsyn Hovedstadens

portefølje. 34 % af den samlede portefølje af private tilbud er børne - og unge tilbud mod

kun 16 % blandt de offentlige tilbud. Endvidere er der lang t flere små tilbud blandt

private tilbud sammenlignet med offentlige tilbud. 43 % af de private tilbud i Socialtilsyn

Hovedstaden rummer 10 pladser eller derunder, mens det samme kun er tilfældet for 22

% af de offentlige tilbud. Den forskel, vi kan konstatere blandt offentlige og private

tilbud, kan altså ikke reduceres til virksomhedsformen (om tilbuddet er offentligt eller

privat) alene.

Med henblik på endegyldigt at kunne vurdere, om der er forskel i kvaliteten på tværs af

offentlige og private tilbud, er der altså et behov for en mere dybdegående analyse, der

tager højde for de iboende forskelle mellem private og offentlige tilbud.

I det følgende underbygges ovenstående med udgangspunkt i det datagrundlag,

Socialtilsyn Hovedstaden har til rådighed.

Sanktioner

I perioden fra 2014-2017 har Socialtilsyn Hovedstaden udstedt i alt 202 påbud. 100 af

påbuddene er udstedt til offentlige tilbud, mens 102 af påbuddene er udstedt til private

tilbud. Set i forhold til udstedelsen af påbud er der altså ikke en n ævneværdig forskel

mellem offentlige og private tilbud

. Tabellen viser, at fordelingen mellem påbud givet til

henholdsvis offentlige og private tilbud ikke nødvendigvis har været ens på tværs af de

fire år. Socialtilsyn Hovedstaden vurderer dog, at der er tale om tilfældige udsving fra år

til år taget i betragtning, at der er tale om relativt små tal. Bemærk i den forbindelse at

tilbuddene ofte modtager et varierende antal påbud ad gangen. Et givent år kan ét tilbud

altså godt modtage et stort antal påbud i forbindelse med ét tilsyn og dermed tegne for

en relativt stor del af de påbud, der bliver givet det år.

Tabel 1

Antal påbud fra 2014-2017 (procent i parentes)

2014

Offentlige tilbud

Private tilbud

10 (26)

28 (74)

2015

35 (56)

28 (44)

2016

33 (49)

35 (51)

2017

22 (67)

11 (33)

I alt

100 (50)

102 (50)

Anm.: Påbuddene f ordeler sig på 46 tilbud, herunder på 25 priv ate tilbud og 21 of f entlige tilbud

Et lignende billede tegner sig for iværksættelsen af skærpede tilsyn. I perioden fra 2014 -

2017 har Socialtilsyn Hovedstaden iværksat i alt 27 skærpede tilsyn. 12 af de skærpede

tilsyn er iværksat over for offentlige tilbud, mens 15 af de skærpede tilsyn er iværksat

over for private tilbud. Taget i betragtning at der er tale om relativt små tal, vurdere r

Bemærk at man ikke kan slutte, at private tilbud

–

der udgør en lidt mindre andel af det samlede

antal tilbud

–

har fået relativt flere påbud, idet den relative fordeling mellem offentlige og private

tilbud er en dy namisk størrelse, der har varieret i perioden 2014-2017.

Socialtilsyn Hovedstaden, at den lidt højere andel for private tilbud er et udtryk for

tilfældighed.

Tabel 2

Antal skærpede tilsyn fra 2014-2017 (procent i parentes)

2014

Offentlige tilbud

Private tilbud

1 (20)

4 (80)

2015

4 (44)

5 (56)

2016

3 (43)

4 (57)

2017

4 (67)

2 (33)

I alt

12 (44)

15 (56)

Anm.: De skærpede tilsy n f ordeler sig på 20 tilbud, herunder på 12 priv ate tilbud og 8 of f entlige tilbud

Billedet er lidt anderledes for antallet af tilbagekaldte godkendelser. I perioden fra 2014-

2017 har Socialtilsyn Hovedstaden tilbagekaldt godkendelsen hos 6 tilbud. Alle 6 tilbud

er private tilbud. Socialtilsyn Hovedstaden vurderer ikke, at den skæve fordeling er et

udtryk for, at private tilbud generelt har flere kvalitetsmangler end offen tlige tilbud. Som

det også fremgår på side 22 i Socialstyrelsens evaluering af tilsynsreformen har

offentlige tilbud flere organisatoriske redskaber end private tilbud til at håndtere alvorlige

kvalitetsmangler. I kraft af at være driftsherrer for mange tilbud kan offentlige tilbud i

højere grad end private tilbud foretage omstruktureringer i tilbudsstrukturen eller tilføre

nye ressourcer til det enkelte tilbud. Før Socialtilsyn Hovedstaden tilbagekalder et

tilbuds godkendelse får tilbuddet altid mulighed for at rette op på de forhold, der ligger til

grund for socialtilsynets vurdering om at tilbagekalde godkendelsen. I processer som

disse har Socialtilsyn Hovedstaden flere gange oplevet, at offentlige tilbud enten har

rettet op ved at tilføre nye personale- eller lederressourcer til tilbuddet eller ved at lukke

tilbuddet og omplacere borgerne i et andet af kommunes tilbud.

Socialtilsyn Hovedstaden har ikke optegnelser over, hvor mange gange vi har varslet en

tilbagetrækning af et tilbuds godkendelse, uden det har udmøntet sig i, at godkendelsen

er blevet trukket tilbage. Vi vurderer dog ikke, at der er nævneværdigt flere tilbud blandt

private tilbud set i forhold til offentlige tilbud, der har så alvorlige kvalitetsmangler, at der

er grundlag for at trække tilbuddets godkendelse.

Tabel 3

Antal tilbagekaldte godkendelser 2014-2017

2014

Offentlige tilbud

Private tilbud

2015

2016

2017

I alt

Kvalitetsb edømmelser

Tabel 4 viser en oversigt over gennemsnitsbedømmelser for henholdsvis offentlige og

private tilbud fordelt på de syv temaer i kvalitetsmodellen i 2017. Tabellen viser, at der

er en mindre forskel i kvaliteten på tværs af offentlige og private tilbud. Priva te tilbud

scorer generelt lidt højere på alle temaerne i kvalitetsmodellen set i forhold til offentlige

tilbud.

Forskellen beror ikke nødvendigvis på, om tilbuddet er offentligt eller privat. Som nævnt

overfor, er der eksempelvis langt flere børne- og ungetilbud blandt private tilbud. Børne-

og ungetilbud scorer i gennemsnit og generelt højere end voksen -tilbuddene i

Socialtilsyn Hovedstadens portefølje. Den større andel af børne - og ungetilbud blandt

private tilbud kan altså også være med til at forklare, hvorfor private tilbud i gennemsnit

scorer højere end offentlige tilbud.

Bemærk at Socialtilsyn Hovedstaden ikke har undersøgt om forskellen mellem offentlige

og private tilbud er signifikant.

Tabel 4

Gennemsnitsbedømmelser fordelt på de syv temaer i kvalitetsmodellen i 2017

Tema 1

Offentlige tilbud

Private tilbud

3,8

4,1

Tema 2

4,1

4,3

Tema 3

3,8

4,1

Tema 4

4,1

4,3

Tema 5

3,9

4,1

Tema 6

4,1

4,3

Tema 7

4,1

4,2

Samlet

4,0

4,2

Anm.: Tema 1 = Uddannelse og beskæf tigelse, tema 2 = Selv stændighed og relationer, tema 3 = Målgrupper,

metoder og resultater, tema 4 = Sundhed og triv sel, tema 5 = Organisation og ledelse, tema 6 = Kompetencer,

tema 7 = Fy siske rammer

Temaet økonomi blev taget ud af kvalitetsmodellen pr. 1. januar 2017, og vi har derfor

valgt at vise gennemsnitsbedømmelserne for temaet i 2016. Det fremgår af tabellen, at

private tilbud scorer væsentligt højere end offentlige tilbud på temaet økonomi.

Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at forskellen skyldes, at de offentlige tilbuds

budgetter

–

sammenlignet med de privates

–

ofte er mangelfulde i en sådan grad, at

økonomien ikke er gennemskuelig for Socialtilsyn Hovedstaden.

Tabel 5

Gennemsnitsbedømmeler for temaet økonomi i 2016

Økonomi

Offentlige tilbud

Private tilbud

2,7

3,5

Henvendelser om b ekymrende forhold

Tabel 6 viser antallet af henvendelser om bekymrende forhold i 2017. Det fremgår, at de

private tilbud tegner for lige over halvdelen af det samlede antal henvendelser (på

tilbudsområdet) om bekymrende forhold i 2017, mens de offentlige tilbud tegner for lidt

under halvdelen.

Tabel 6

Antal henvendelser om bekymrende forhold i 2017 (procent i parentes)

2017

Offentlige tilbud

Private tilbud

”

98 (45)

118 (55)

Med venlig hilsen

Mai Mercado