Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2018-308
Doknr.
70492
Dato
26-02-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d.3. juli 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 535 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Prehn (S).
Spørgsmål nr. 535:
”Vil ministeren
redegøre for, hvorvidt det er muligt, at en kommune som Aalborg udli-
citerer drift og etablering af nye parkeringsfaciliteter til eksempelvis Fokus Folkeop-
lysning eller AOF? Herunder bedes ministeren redegøre for, hvorvidt Fokus Folkeop-
lysning eller AOF vil skulle betale 70% af parkeringsindtægterne
til staten.”
Svar:
Økonomi- og Indenrigsministeriet skal indledningsvist beklage den lange svartid, som
skyldes, at besvarelsen forudsætter fortolkning af lovgivning på tværs af tre ministeri-
er.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet, som således omfatter en fortolkning af såvel
Kulturministeriets, Transport-, Bygnings- og Boligministeriets og Økonomi- og Inden-
rigsministeriets regler, har Økonomi- og Indenrigsministeriet indhentet bidrag fra
Kulturministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
Det forudsættes, at spørgsmålet vedrører parkering, hvor der opkræves betaling efter
vejlovens § 90.
Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt for en kommune at udlicitere
drift og etablering af nye parkeringsfaciliteter efter vejlovens § 90, har
Transport-,
Bygnings- og Boligministeriet
oplyst følgende:
”Hertil bemærker Transport-,
Bygnings- og Boligministeriet, at det følger af vejlovens
§ 90, stk. 1, at vejmyndigheden kan kræve betaling for benyttelse af særligt indrettede
offentlige parkeringspladser og -anlæg for motorkøretøjer til dækning af udgifterne
ved indretningen og driften af sådanne pladser og anlæg samt til tilsyn med de parke-
rede motorkøretøjer.
Det følger af lovens § 7, at kommunalbestyrelsen er vejmyndighed for kommuneveje-
ne.
Forarbejderne til vejloven behandler ikke det spørgsmål, som Økonomi- og Inden-
rigsministeriet anmoder om svar på.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker imidlertid, at det klart fremgår af
ordlyden af vejlovens § 90, stk. 1, at det er vejmyndigheden, som kan kræve betaling.
Kommunerne kan ikke overdrage ansvaret som vejmyndighed til en privat aktør uden
udtrykkelig hjemmel. En sådan hjemmel findes ikke i vejloven.