Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1930584_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 3608
Doknr.
600884
Dato
27-08-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 25. juni 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 526 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 526:
”Vil
ministeren i forlængelse af § 71-tilsynet alm. del svar på spørgsmål 34 oplyse, om
der foreligger viden om, hvad baggrunden er for, at forældre med et handicap oftere
får tvangsfjernet deres barn end forældre uden handicap skyldes det f.eks. manglende
hjælp efter lovgivningen? Vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, om der altid fore-
tages en forældrekompetenceundersøgelse inden et barn tvangsfjernes?”
Svar:
Børne- og Socialministeriet er ikke bekendt med forskning, undersøgelser eller lignen-
de, der nærmere belyser årsagerne til, at børn af forældre med handicap oftere får
anbragt et barn uden samtykke.
Jeg kan oplyse, at kommunerne er forpligtede til at give forældre med handicap den
nødvendige støtte til at være forældre for deres børn, såfremt de har behov herfor.
Hjælpen kan for eksempel bestå af praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet,
så forældrene bliver i stand til at varetage deres forældrerolle. Det fremgår af Vejled-
ning om socialpædagogisk bistand, støtte- og kontaktpersoner, behandling og pasning
af nærtstående efter reglerne i serviceloven, at denne form for hjælp kan gives som en
del af ydelsen efter servicelovens § 85. Så der er altså regler i den sociale lovgivning,
som har til formål at give forældre med handicap den hjælp til varetagelse af forældre-
rollen, som de har brug for.
For så vidt angår forældrekompetenceundersøgelser, så skal kommunalbestyrelsen
forud for en afgørelse om anbringelse uden samtykke efter servicelovens § 58 udar-
bejde en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50. En forældrekompetence-
undersøgelse kan indgå som en del af oplysningsgrundlaget for børnefaglige under-
søgelser, der blandt andet skal afdække ressourcer og problemer hos barnet, den
unge og familien.
For at opnå det bedst mulige udbytte af en børnefaglig undersøgelse skal udgangs-
punktet for undersøgelsen som alt overvejende hovedregel være, at kommunen aktivt
søger at samarbejde med forældrene om undersøgelsen. Kommunen skal således
altid søge at opnå forældremyndighedsindehaverens accept af undersøgelsen og
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 526: Spm. om ministeren i forlængelse af § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 34 vil oplyse, om der foreligger viden om, hvad baggrunden er for, at forældre med et handicap oftere får tvangsfjernet deres barn end forældre uden handicap, til børne- og socialministeren
dens formål, selvom der ikke er tale om et formelt samtykkekrav til at gennemføre en
børnefaglig undersøgelse. Det er derfor vigtigt, at forældrene så vidt muligt orienteres
om undersøgelsens indhold og inddrages i arbejdet uanset deres holdning til under-
søgelsen i øvrigt.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2