Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018-3568
Doknr.
586318
Dato
13-08-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 22. juni 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 522 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 522:
”Vil ministeren oplyse, hvordan ministeren ser på en borgers frie valg i forhold til selv
at vælge, hvor man vil bo i relation til problemstillingen om overvågning?”
Spørgsmå-
let stilles på baggrund af åbent samråd den 19. juni 2018 om, hvorvidt hjemmeboende
borgere med funktionsnedsættelse, der har behov for overvågning, får den hjælp, de
har behov for (besvarelse af samrådsspørgsmål R)
Svar:
Indledningsvis bemærkes, at den hjælp og støtte, som en kommune visiterer en bor-
ger til efter serviceloven, herunder også botilbud, har karakter af tilbud til borgeren.
Der er dermed ingen krav om, at borgeren
skal
benytte sig af den tilbudte hjælp og
støtte, som kommunen visiterer til.
Når det er sagt, er det kommunens ansvar at sikre, at borgerne modtager den hjælp
og støtte, der modsvarer deres samlede hjælpebehov. Kommunerne skal i hvert en-
kelt tilfælde foretage en konkret og individuel vurdering af det konkrete hjælpebehov.
Det gælder selvfølgelig også ved udmålingen af hjælp i ordninger efter servicelovens
§ 95, stk. 3.
Hvis kommunen vurderer, at borgerens hjælpebehov falder uden for rammerne af den
hjælp, der kan ydes i en ordning efter § 95, stk. 3, er der efter serviceloven alene mu-
lighed for at yde overvågning, hvis borgeren bevilges borgerstyret personlig assi-
stance efter § 96. Det forudsætter dog, at borgeren er i stand til selv at fungere som
arbejdsleder for hjælperne.
Derudover kan kommunen tilgodese borgerens behov ved at henvise borgeren til et
botilbud, hvor der hele døgnet vil være personale til stede, der kan overvåge borge-
ren.
Et ophold i botilbud for en borger med en omfattende funktionsnedsættelse med deraf
følgende massive hjælpebehov kan i nogle tilfælde være den mest hensigtsmæssige
og fagligt forsvarlige løsning frem for pasning i hjemmet.