Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018-3568
Doknr.
586316
Dato
13-08-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 22. juni 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 521 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 521:
”Vil ministeren oplyse, om ministeren har forståelse for familiernes situation? Vil mini-
steren desuden oplyse, om - hvis f.eks. ministeren rent hypotetisk selv havde et vok-
sent barn med en funktionsnedsættelse og/eller et handicap, som mentalt fungerede
som et mindreårigt barn -
da ville sende sit barn på institution?”
Spørgsmålet stilles
på baggrund af åbent samråd den 19. juni 2018 om, hvorvidt hjemmeboende borgere
med funktionsnedsættelse, der har behov for overvågning, får den hjælp, de har be-
hov for (besvarelse af samrådsspørgsmål R)
Svar:
Jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvordan det må opleves ikke at kunne få den hjælp i
det daglige, som man mener, er nødvendig for at dække det samlede behov som føl-
ge af en funktionsnedsættelse.
Jeg kan derfor også godt forstå, at det kan føles urimeligt, at der ikke kan ydes over-
vågning efter servicelovens § 95, stk. 3, men det vil medføre betydelige økonomiske
konsekvenser.
Hvis der indføres en hjemmel til at yde overvågning til borgere, der får hjælp efter
servicelovens § 95, stk. 3, vil det medføre varige merudgifter på minimum 80-90 mio.
kr. årligt, hvis man vælger det billigste af de to scenarier, som ministeriet undersøgte i
sommeren 2017, og varige merudgifter på 220-250 mio. kr. årligt, hvis man vælger det
dyreste.
Da der i givet fald vil være tale om en ny opgave for kommunerne, vil kommunerne
skulle kompenseres herfor i henhold til DUT-princippet. Jeg ser mig ikke i stand til at
anvise midlerne til at dække så omfattende udgifter.
Derudover vil jeg gerne understrege, at
hvad der er den rette løsning for den enkel-
te borger, vil bero på en konkret og individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde. Der kan
være tilfælde, hvor det vil være den fagligt mest hensigtsmæssige løsning med et
botilbud for den unge med omfattende funktionsnedsættelse og deraf følgende massi-
ve hjælpebehov.