Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018-3568
Doknr.
586311
Dato
13-08-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 22. juni 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 517 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 517:
”Vil ministeren forklare nærmere, hvorfor hun mener, at borgere, der modtager hjælp
efter § 96 har brug for mere hjælp, end borgere der modtager hjælp efter § 95?”
Spørgsmålet stilles på baggrund af åbent samråd den 19. juni 2018 om, hvorvidt
hjemmeboende borgere med funktionsnedsættelse, der har behov for overvågning, får
den hjælp, de har behov for (besvarelse af samrådsspørgsmål R)
Svar:
Med servicelovens §§ 95 og 96 er der tale om to forskellige hjælpeordninger, som skal
dække forskellige behov for hjælp og støtte hos borgerne.
Efter servicelovens § 95 kan en borger med betydelig og varigt nedsat funktionsevne,
der har behov for hjemmehjælp i mere end 20 timer om ugen, få udbetalt et kontant
tilskud til selv at ansætte hjælpere i stedet for at modtage hjælpen fra kommunen.
Hjælpen træder i stedet for hjemmehjælp, og det betyder, at hjælpen dækker borge-
rens behov for personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet.
Såfremt borgeren derudover har behov for eksempelvis ledsagelse, kan kommunen
bevilge dette særskilt efter servicelovens § 97.
En ordning med borgerstyret personlig assistance (BPA) skal dække borgerens sam-
lede hjælpebehov som følge af funktionsnedsættelsen. Det vil sige, at hjælpen efter §
96 både dækker personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet, ledsagelse og overvåg-
ning.
I modsætning til hjælp efter servicelovens § 95, stk. 3, er det en forudsætning efter
servicelovens § 96, at borgeren er i stand til selv at fungere som arbejdsleder for
hjælperne.
Med venlig hilsen
Mai Mercado