Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1927280_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018-3568
Doknr.
585927
Dato
13-08-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 22. juni 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 510 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 510:
”Familier til svært handicappede unge, der har behov for overvågning, kan ikke
hjælp til overvågning. Hvordan vurderer ministeren, at kommunerne håndterer denne
problemstilling, og hvad er ministerens vurdering ift., om familierne så ikke får nogen
hjælp til aflastning af overvågning af deres hjemmeboende barn og hvis familierne
ikke får hjælp til overvågning, hvem udfører så denne opgave?” Spørgsmålet stilles på
baggrund af åbent samråd den 19. juni 2018 om, hvorvidt hjemmeboende borgere
med funktionsnedsættelse, der har behov for overvågning, får den hjælp, de har be-
hov for (besvarelse af samrådsspørgsmål R)
Svar:
Der har aldrig
hverken før eller efter landsretsdommen fra 2015
været hjemmel i
servicelovens § 95, stk. 3, til at yde overvågning som en del af den samlede hjælp.
Det er alene timer til personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), der kan indgå i den
samlede timeudmåling.
Men kommunerne har naturligvis ansvaret for at sikre, at borgere med funktionsned-
sættelse, som ikke er i stand til at tage vare på sig selv, får den hjælp, som modsvarer
deres samlede hjælpebehov. Det skal samtidig ske inden for lovgivningens rammer.
For de borgere, der har omfattende behov for hjælp og støtte og overvågning, men
som ikke selv er i stand til at påtage sig de opgaver, der følger med en BPA-ordning,
vil et specialiseret botilbud med døgnbemanding kunne dække borgeren behov.
Hvad der er den rette løsning for den enkelte borger vil bero på en konkret og indivi-
duel vurdering. Det er kommunens ansvar at træffe afgørelse i samarbejde med bor-
geren og dennes pårørende.
Hvis det ikke sker, og man mener, at kommunen ikke tager højde for borgerens indivi-
duelle og samlede hjælpebehov, kan man klage til Ankestyrelsen.
Med venlig hilsen
Mai Mercado