Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1920009_0001.png
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 446
Offentligt
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 2752
Doknr.
577638
Dato
31-05-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 7. maj 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 446 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 446:
”Vil
ministeren foretage en faglig vurdering af kontanthjælpsloftet ud fra de kriterier,
der sædvanligvis anvendes af ministeriet, når det skal vurderes, om socialpolitiske
indsatser og programmer er at betragte som videns- og evidensbaseret?”
Svar:
På baggrund af de kriterier mv., Børne- og Socialministeriet anvender i forbindelse
med vurdering af vidensgrundlaget og de forventede effekter af sociale indsatser, er
det ikke muligt at foretage den ønskede vurdering af kontanthjælpsloftet.
Det skyldes, at kriterierne er fastlagt med henblik på at vurdere vidensgrundlaget og
de forventede effekter af socialfaglige metoder mv. og ikke politiske tiltag generelt som
for eksempel ændringer i overførselssystemet.
En metode vil i denne sammenhæng sige en struktureret måde at udføre en handling
på, når der leveres en social indsats. Der henvises til Børne- og Socialministeriets
”Strategi for udvikling af sociale indsatser” og Socialstyrelsens ”Drejebog
for national
udvikling af sociale indsatser”
for en nærmere definition af metoder i relation til natio-
nal metodeudvikling.
Der henvises desuden til Socialpolitisk Redegørelse 2017 kapitel 4, som blandt andet
omhandler kriterier for vurdering af, om en metode har dokumenteret effekt, herunder
deklarering af vidensniveauet bag en given socialfaglig metode.
Med venlig hilsen
Mai Mercado