Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2018
–
3384
Doknr.
585143
Dato
02-07-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 23. april 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 494 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Jakob Sølvhøj
(EL).
Spørgsmål nr. 494:
”Under henvisning til ”Aftale om obligatorisk læringstilbud til 1-årige
i udsatte boligom-
råder og skærpet straf til ledere for pligtforsømmelser” (28.05.2018) bedes ministeren
redegøre for, i hvilke miljøer der ikke underrettes nok, hvordan denne vurdering er
foretaget og opklare, hvad der menes med ”nok underretninger”?”
Svar:
Den udvidede underretningspligt er reguleret i servicelovens § 153, stk. 1, der regule-
rer, hvornår personer i offentlig tjeneste eller hverv (fx en lærer eller pædagog) skal
underrette kommunen om et udsat barn eller en ung.
Efter servicelovens § 153, stk. 1, skal personer, der udøver offentlig tjeneste eller of-
fentligt hverv, underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten
eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage,
1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte,
2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de
vordende forældres forhold eller
3) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af
barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervis-
ningspligten, eller
4) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.
Foruden forældrene er det oftest fagpersoner som pædagoger, skolelærere og sund-
hedsplejersker, der har den tætteste kontakt til mange børn og unge. Det betyder, at
fagpersonerne er i en position, hvor de tidligt kan opdage, om børnene eller de unge
har behov for særlig støtte. Det er afgørende, at personer omfattet af den skærpede
underretningspligt underretter kommunen, når de har mistanke om mistrivsel hos et
barn. Det kan have store konsekvenser for barnet, hvis der ikke bliver underrettet i
tide. Lederen af en institution eller en skole har en central rolle i forhold til at under-
støtte en kultur, hvor man underretter, når der er bekymring om et barn.
Det er vurderingen, at langt størstedelen af fagpersoner og ledere overholder deres
underretningspligt. Der findes dog stadig miljøer, hvor det ser ud til, at der ikke under-
rettes tilstrækkeligt. Eksempelvis viste en undersøgelse foretaget af DR, at der under-
rettes ti gange mindre på muslimske friskoler sammenlignet med andre skoler.