Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1920151_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 3384
Doknr.
585143
Dato
02-07-2018
Folketingets Social-, Indenrigs-, og Børneudvalg har d. 13. juni 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 489 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 489:
”Under henvisning til ”Aftale om
obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligom-
råder og skærpet straf til ledere for pligtforsømmelser” bedes ministeren nærmere
beskrive, hvordan ”forældrene skal sikre, at barnet og begge forældre deltager i de
intensive og målrettede forløb, der skal understøtte barnets danske sprog og generelle
læringsparathed samt introducere barnet til danske traditioner, normer og værdier”,
herunder i hvilket omfang det forudsætter forældrenes tilstedeværelse i det obligatori-
ske læringstilbuds almindelige åbningstid.”
Svar:
Det vil fremgå af det kommende lovforslag, som skal udmønte dele af aftalen, at beg-
ge barnets forældre skal inddrages i forløb, der inspirerer og vejleder forældrene om,
hvordan de kan støtte deres barns deltagelse i det obligatoriske læringstilbud og un-
derstøtte barnets dansksproglige kompetencer og generelle læringsparathed mv.
Begge forældre har som udgangspunkt pligt til at deltage i forløbene.
Der lægges i lovforslaget op til, at det kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune,
som skal beslutte, hvordan inddragelsen af forældrene i forløbene skal tilrettelægges.
Der vil i loven ikke blive fastsat krav til en bestemt form for og omfang af forældreind-
dragelsen.
Børne- og Socialministeriet igangsætter et arbejde med at udvikle et program i form af
bl.a. vejledningsmaterialer og en ramme for kompetenceforløb, som kan inspirere
kommuner og institutioner som led i gennemførelsen af forløbene for børn og foræl-
dre.
Med venlig hilsen
Mai Mercado