Social-, Indenrigs- , og Børneudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 3274
Doknr.
584268
Dato
29-06-2018
Folketingets social-, indenrigs- og børneudvalg har d. 6. juni 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 485 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Spørgsmål nr. 485:
Vil ministeren kommentere
artiklerne på www.dr.dk den 25. maj 2018 ”Opholdssteds-
ejere fik millioner ved at leje ejendomme ud til sig selv” og den 26.
maj 2018 ”Millionregning for vedligehold for private opholdssteder havner hos
det offentlige”, og vil ministeren komme med sin vurdering
af, om de offentlige
midler, som kommunerne betaler for institutionens tilbud, i dette tilfælde anvendes
efter hensigten?
Spørgsmålene stilles på baggrund af åbent samråd den 29. maj 2018 om bemandin-
gen på socialpædagogiske arbejdspladser (besvarelse af samrådsspørgsmål O, P og
Q).
Svar:
De omkostninger, som f.eks. et opholdssted har til husleje, istandsættelse og vedlige-
hold, indgår i det grundlag, tilbuddet beregner sine takster på. Det gælder også tilbud-
dets øvrige omkostninger til f.eks. kost og løn. Taksten betales af de kommuner, der
indgår aftale med tilbuddet om en plads til et barn, en ung eller en voksen.
Derfor er det også vigtigt, at socialtilsynet som led i det økonomiske tilsyn med op-
holdsstederne vurderer, om der er gennemsigtighed i tilbuddets økonomi, og at tilsy-
net i forbindelse med godkendelse af opholdsstedets budget sikrer sig, at budgettet
ikke indeholder poster, som er uvedkommende for tilbuddets virksomhed, og, at bud-
gettet og dermed tilbuddets økonomi giver mulighed for ansvarlig forvaltning af offent-
lige midler.
Når en kommune betaler for et tilbud, skal kommunen kunne være sikker på, at pen-
gene går til indsatsen for de borgere, kommunen har placeret på tilbuddet, ligesom
kommunen skal kunne være sikker på, at tilbuddets omkostninger
ikke er ”skruet op”,
så kommunen betaler for mere end den får.
Derfor er det også f.eks. fastsat i socialtilsynsbekendtgørelsen, at socialtilsynet skal
vurdere, om tilbuddets husleje overstiger markedslejen. Til brug for dette kan der ind-
hentes vurderinger fra uafhængige valuarer. Samtidig er det fastsat i bekendtgørelsen
om revision af regnskaber for private tilbud, foreninger og private virksomheder omfat-
tet af lov om socialtilsyn, at private tilbuds revisorer blandt andet skal påse, at tilbud-
dets husleje ikke overstiger markedslejen.