Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1917612_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 3265
Doknr.
581172
Dato
28-06-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 6. juni 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 483 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Spørgsmål nr. 483:
”Vil ministeren kommentere debatindlægges af Sarah Thuesen ”Børn lever med vold i
årevis, når forvaltningen skyder genvej” bragt i Information den 23. maj 2018, herun-
der udsagnet om, at servicelovens § 11 også benyttes af kommunerne til komplekse
problemstillinger, jf. eksemplet i indlægget med de tre voldsramte børn, fordi kommu-
nerne pga. en eksplosiv stigning i antallet af underretninger om børn og unge de sene-
re år, ikke har tilstrækkelig med medarbejdere til at behandle de mange underret-
ningssager på forsvarlig vis?
Spørgsmålet stilles på baggrund af åbent samråd om underretninger om børn afholdt
den 31. maj 2018 (besvarelse af samrådsspørgsmål N).”
Svar:
Servicelovens § 11 fik sin nuværende form med Forebyggelsespakken i 2014 og var
et af flere initiativer til at styrke den tidlige indsats over for udsatte børn og unge. For-
målet var, at kommunerne herefter fik mulighed for at yde hjælp og iværksætte hurtige
og fleksible tiltag ved afgrænsede problemstillinger, som ikke kræver en forudgående
børnefaglig undersøgelse. Det omfatter bl.a. rådgivning til børn, der er vokset op i
hjem med misbrug, familierådgivning, psykologbehandling eller andre indsatser, der
har til formål at forebygge, at et barns problemer udvikler sig og vil kræve en mere
omfattende indsats.
Af hensyn til at sikre en enkel og smidig sagsgang blev det samtidig besluttet ikke at
indføre dokumentationskrav for kommunernes anvendelse af § 11. Det betyder, at den
eksisterende statistik ikke giver et dækkende billede af kommunernes støtte til børn og
unge og deres familier som en del af den tidlige og forebyggende indsats.
Formålet med den forebyggende indsats er at tage hånd om begyndende vanske-
ligheder og/eller at rette op på en skæv udvikling hos et barn, en ung eller i en familie,
så problemerne ikke vokser sig unødigt store og svære at håndtere. Målgruppen for
forebyggende indsatser efter servicelovens § 11 er således børn, unge og deres fami-
lier, der ikke har så komplekse problemer, at der er behov for særlige foranstaltninger
efter servicelovens kapitel 11.
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om ministerens kommentar til debatindlægget af Sarah Thuesen Børn lever med vold i årevis, når forvaltningen skyder genvej bragt i Information den 23. maj 2018, til børne- og socialministeren
Jeg skal imidlertid understrege, at kommunernes mulighed for at yde støtte efter ser-
vicelovens § 11 ikke ændrer på betingelserne for, hvornår kommunen har pligt til at
gennemføre en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50.
Hvis barnet eller den unge således falder uden for målgruppen for servicelovens § 11,
fx fordi barnet eller den unge har tungere eller mere komplekse problemer, så har
kommunen pligt til at iværksætte en børnefaglig undersøgelse af barnets eller den
unges forhold. Undersøgelsen har til formål at afdække barnets og familiens ressour-
cer såvel som problemer og skal munde ud i en begrundet stillingtagen til, hvorvidt der
skal iværksættes foranstaltninger, der kan støtte barnet eller den unge, og i bekræf-
tende fald af hvilken art disse bør være.
Den omtalte kronik påpeger en væsentlig og bekymrende problemstilling, og jeg vil
gerne understrege, at det ikke er i overensstemmelse med lovgivningen, hvis kommu-
nerne benytter servicelovens § 11 i sager om groft omsorgssvigt. Det gælder fx tilfæl-
de, hvor et barn eller en ung har været udsat for overgreb, og hvor det er helt åben-
lyst, at en indsats efter § 11 ikke er tilstrækkelig. Det er derudover ikke sagligt, hvis
kommunernes brug af § 11 begrundes med ressourcehensyn.
I forlængelse heraf mener jeg, at det er vigtigt, at vi har mulighed for at følge med i
kommunernes anvendelse af § 11. Derfor har jeg foreslået, at det fremover skal være
obligatorisk for kommunerne at indberette tildeling af støtte efter § 11 til statistikken,
så vi får et mere retvisende datagrundlag på området. Derudover har jeg foreslået en
ny model for løbende at følge med i kommunernes praksis og kvaliteten i kommuner-
nes sagsbehandling. Jeg skal i den forbindelse henvise til min samtidige besvarelse af
SOU alm. del spørgsmål 482.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2