Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1917607_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 3265
Doknr.
581172
Dato
28-06-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 6. juni 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 481 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Spørgsmål nr. 481:
”Ministeren
bedes redgøre nærmere for afvigelser blandt kommunerne, der efter mini-
sterens opfattelse er værd at bemærke i opgørelsen i bilag 1 til ministerens svar på
spørgsmål 411 (SOU alm. del) ”Foranstaltninger efter serviceloven blandt børn og
unge, hvor der er foretaget
en underretning, opdelt efter kommune, 2015 og 2016” og
give sin vurdering af årsagen til afvigelserne, bl.a. forskel på antal iværksatte foran-
staltninger foretaget af kommuner med lige mange underretninger.
Spørgsmålet stilles på baggrund af åbent samråd om underretninger om børn afholdt
den 31. maj 2018 (besvarelse af samrådsspørgsmål N).”
Svar:
Jeg mener ikke, at opgørelsen i omtalte bilag 1 giver anledning til særlige bemærknin-
ger, eftersom antallet af underretninger og foranstaltninger efter serviceloven ikke
meningsfuldt kan sammenholdes, jf. også min besvarelse af SOU alm. del spørgsmål
nr. 410 og 411.
En underretning er en henvendelse til en relevant myndighed, der indeholder en be-
kymring om et barns eller en ungs trivsel eller udvikling. En underretning er imidlertid
ikke ensbetydende med, at barnet eller den unge har behov for støtte. Det er kommu-
nens ansvar at vurdere, om den konkrete underretning giver anledning til at iværksæt-
te akutte foranstaltninger eller foretage en børnefaglig undersøgelse af barnets eller
den unges forhold. Man kan derfor ikke ud fra statistikkerne konkludere, hvor mange
børn og unge, der har et støttebehov, eller om børn og unge i en konkret kommune får
den rette indsats.
Dertil kan der være forskellige årsager til variation i antal underretninger på tværs af
kommuner. Hvis en kommune har mange underretninger, kan det være et udtryk for,
at kommunen har et stort antal udsatte børn, men det kan også afspejle, at kommu-
nen har massivt fokus på den tidlige opsporing, og at fagpersoner i kommunen derfor
underretter mere. På samme måde kan få underretninger være et udtryk for, at der
ikke underrettes nok, men det kan også skyldes, at der fx er et effektivt tværfagligt
samarbejde i kommunen, som betyder, at sager om udsatte børn tilgår socialforvalt-
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 481: Spm. om ministeren vil redegøre nærmere for afvigelser blandt kommunerne, der efter ministerens opfattelse er værd at bemærke i opgørelsen i bilag 1 til ministerens svar på spørgsmål 411 (SOU alm. del, til børne- og socialministeren
ningen på anden vis end via underretninger. Det er altså ikke i sig selv hverken posi-
tivt eller negativt, hvis en kommune har mange eller få underretninger.
Når man sammenligner antallet af underretninger og foranstaltninger på tværs af
kommuner, skal man derfor være opmærksom på, at kommunerne har organiseret sig
forskelligt, og at kommunerne kan have forskellige underretningspraksisser.
Dertil kommer, at der er forskel på, hvor mange frivillige foranstaltninger kommunerne
indberetter til Danmarks Statistik. Derudover er der foranstaltninger, som ikke kommer
med i statistikken, fordi kommunerne også har mulighed for at iværksætte støtte til
børn og unge med hjemmel i fx dagtilbudsloven eller folkeskoleloven, jf. også min
besvarelse af SOU alm. del spørgsmål nr. 410 og 411.
Underretningsstatistikken og statistikken for forebyggende foranstaltninger er nyttige
redskaber til at følge den generelle udvikling i kommunerne, men de kan ikke bruges
som redskaber til at kontrollere, hvorvidt en kommune har foretaget det fornødne i en
konkret sag, jf. også min besvarelse af SOU alm. del spørgsmål nr. 412.
Underretningsstatistikken kan bruges som et redskab for kommunerne til lokalt at vur-
dere underretningsmønstret i egen kommune, fx via sammenligninger med nabokom-
munen eller mellem faggrupper. Dermed kan underretningsstatistikken give kommu-
nerne anledning til at overveje, om der er behov for at ændre på fx organisering eller
procedurer i forhold til underretninger i den enkelte kommune. Det kan eksempelvis
være i forhold til indsatsen for at oplyse fagpersoner i bl.a. skole- og daginstitutionstil-
bud om den skærpede underretningspligt. Det kan også være, at der er behov for
mere information til fagpersoner om tidlige tegn på bekymrende adfærd hos børn og
unge som led i den forebyggende og opsporende indsats i kommunen.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Bilag 1:
Svar af 14. maj 2018 på SOU alm. del spørgsmål 410.
Bilag 2:
Svar af 14. maj 2018 på SOU alm. del spørgsmål 411.
Bilag 3:
Svar af 14. maj 2018 på SOU alm. del spørgsmål 412.
2