Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017 - 5698
Doknr.
520817
Dato
15-11-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 25. oktober 2017 stillet følgen-
de spørgsmål nr. 48 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 48:
”Kan
ministeren oplyse, om et bosted for mennesker med udviklingshæmning eller
den kommunale myndighed kan afslå at yde den nødvendige socialpædagogiske led-
sagelse til en beboer, der ønsker at afgive sin stemme ved kommunal- og regionsval-
get, med henvisning til manglende personaleressourcer eller til et kommunalt service-
niveau?”
Svar:
Kommunerne må gerne have generelle serviceniveauer, men de skal stadig sørge for
at foretage en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers hjælpebehov, så
borgeren kan blive kompenseret for dette hjælpebehov og dermed så vidt muligt blive i
stand til at leve og udfolde sig som andre, der ikke har en funktionsnedsættelse.
Derfor kan en kommune ikke undlade at opfylde servicelovens bestemmelser om
hjælp og støtte til borgere med betydeligt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller
særlige sociale problemer med henvisning til manglende personaleressourcer eller til,
at kommunens generelle serviceniveau ikke omfatter socialpædagogisk ledsagelse i
forbindelse med den pågældendes afgivelse af stemme ved det forestående kommu-
nal- og regionsvalg.
Hvis man som borger får afslag på en ansøgning om socialpædagogisk ledsagelse i
forbindelse med den pågældendes afgivelse af stemme ved det forestående kommu-
nal- og regionsvalg, vil man kunne klage til Ankestyrelsen.
Med venlig hilsen
Mai Mercado