SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 478: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at foranstaltninger efter serviceloven, som er iværksat over for udsatte børn og unge, virker efter hensigten, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2018 - 3293

Doknr.

583032

Dato

28-06-2018

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 7. juni 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 488 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).

Spørgsmål nr. 488:

”Ministeren nævnte på samrådet, at hun vil

præsentere en ny model for at følge

med i kommunernes praksis på centrale områder, og at den bl.a. skal omfatte en

ny type undersøgelse til sikring af kontrol med kommunerne vedr. underretninger

om børn, og at den samtidig skal give et mere retvisende billede af kvaliteten af

kommunernes sagsbehandling.

Vil ministeren oplyse, hvad ministeren indtil videre har sat i værk mht. den nævnte

model, og hvordan ministeren vil gribe opgaven an med at få et tilstrækkeligt grundlag

til at kunne foretage en retvisende vurdering af, om udsatte børn og familier får den

hjælp, de har brug for, om hjælpen har den tiltænkte effekt og om børnene og famili-

erne selv oplever, at indsatsen virker?

Spørgsmålet stilles på baggrund af åbent samråd om underretninger om børn

afholdt

den 31. maj 2018 (besvarelse af samrådsspørgsmål N).”

Svar:

Jeg har både i forbindelse med de igangværende drøftelser af anbringelsesområdet

og på samrådet om underretninger den 31. maj 2018 foreslået, at vi laver en ny model

for løbende at følge med i kommunernes praksis.

Det kan ske ved, at Ankestyrelsen iværksætter en helt ny type undersøgelse, som

skal sikre en løbende

”temperaturmåling” af

kommunernes sagsbehandling på børne-

området.

Undersøgelsen vil omfatte et langt større antal sager end de nuværende praksisun-

dersøgelser og skal sikre, at alle 98 kommuner får efterset sager inden for en kortere

årrække på få, udvalgte dele af sagsbehandlingen, der anses for at være de mest

centrale sagsbehandlingsskridt for at sikre udsatte børn og unge den nødvendige

sociale indsats. Det kan fx være den børnefaglige undersøgelse, børnesamtale, hand-

leplan, inddragelse af barnet og familien og opfølgning på, om de iværksatte indsatser

virker.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 478: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at foranstaltninger efter serviceloven, som er iværksat over for udsatte børn og unge, virker efter hensigten, til børne- og socialministeren

Hermed får vi et mere retvisende billede af kommunernes sagsbehandling på børne-

området og har bedre mulighed for at målrette fx task force og efteruddannelse mod

de kommuner, der har det største behov.

Udover dette har jeg også foreslået at gøre det obligatorisk for kommunerne at indbe-

rette forebyggende foranstaltninger efter servicelovens § 11, så vi får et mere retvi-

sende billede af, hvilke indsatser kommunerne iværksætter.

Begge dele er noget vi har drøftet i satspuljekredsen i forbindelse med drøftelserne

om anbringelsesområdet, og er noget som jeg vil bringe videre ind i efterårets for-

handlinger om satspuljen.

I forhold til den del af spørgsmålet, der handler om, hvordan jeg vil sikre viden om,

hvorvidt den hjælp, børnene får, har den tiltænkte effekt, så har Børne- og Socialmini-

steriet i de senere år gjort meget for at understøtte, at de indsatser og foranstaltninger,

der iværksættes på børne- og socialområdet er baseret på solid viden om, hvad der

virker. Det enkelte barn eller den unge skal have så effektfuld social indsats som

overhovedet muligt.

Via Metodeudbredelsesprogrammet har Socialstyrelsen siden 2012 eksempelvis ar-

bejdet med at udbrede virksomme metoder og praksisser på området for udsatte børn

og unge. Programmet bidrager til, at kommunerne i højere grad baserer sociale foran-

staltninger på viden om, hvad der virker.

Foruden Metodeudbredelsesprogrammet på området for udsatte børn og unge har

ministeriet udarbejdet en Strategi for udvikling af sociale indsatser, der indgår som en

central del af ministeriets arbejde med vidensbaseret socialpolitik.

Derudover følger vi med regeringens 10 mål for social mobilitet generelt udviklingen

på socialområdet. Målene skal netop være med til at synliggøre, om kommunernes

indsatser over for bl.a. udsatte børn og unge virker og bidrager til, at de opnår samme

muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres

jævnaldrende. I Socialpolitisk Redegørelse gør ministeriet årligt status og ser på, om

der har været fremdrift i målene. Målene giver også kommunerne en mulighed for at

se nærmere på egne resultater på socialområdet og sammenligne sig og erfaringsud-

veksle med andre kommuner.

Arbejdet med at forbedre datagrundlaget på hele socialområdet er centralt for, at vi

kan følge udviklingen, lave analyser og derigennem skabe viden om, hvad der virker.

Vidensdagsordenen understøttes i den forbindelse med de analyser, som ministeriet

løbende offentliggør. Analyserne kan blandt andet pege på, hvor der er behov for nye

måder at gøre tingene på, fx ved at organisere og implementere indsatsen bedre eller

samarbejde om indsatsen på tværs af myndigheder og forvaltninger.

Ministeriets fokus på at understøtte vidensbaseret socialpolitik forventes at bidrage til,

at flere kommunale foranstaltninger efter serviceloven baseres på viden om, hvad der

virker.

I forhold til barnets og familiens konkrete oplevelse af, om indsatsen virker, så er det

ikke noget, vi kan belyse fra centralt hold ved statistik.

Det er derimod noget kommunerne har pligt til at sikre sig, når de løbende følger op

på, om den foranstaltning, der er iværksat over for et barn eller en ung virker efter

hensigten eller i forbindelse med det personrettede tilsyn med de børn og unge, der er

anbragt uden for hjemmet.

Kommunen skal følge op senest 3 måneder efter, at der er iværksat en foranstaltning

over for et barn eller en ung, og i den forbindelse vurdere, om indsatsen er den rette

eller om den skal ændres, og handleplanen revideres i overensstemmelse hermed.

Kommunen skal herefter foretage en sådan vurdering minimum hver 6. måned.

For børn eller unge, der er anbragt uden for hjemmet på et anbringelsessted, skal

kommunen føre et personrettet tilsyn med barnet eller den unge minimum 2 gange

årligt. Her skal kommunen følge op på, om den hjælp, der er iværksat, fortsat opfylder

behovet hos barnet eller den unge, om anbringelsesstedet behandler det anbragte

barn eller den unge hensigtsmæssigt i forhold til barnets eller den unges problemstil-

linger og behov, og om barnet eller den unge trives og udvikler sig positivt.

Med venlig hilsen

Mai Mercado