SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 477: Spm. om ministeren vil oversende en liste, der kan give et overblik over de foranstaltninger og indsatser, kommunerne samlet set kan iværksætte som opfølgning på en underretning om et barns eller en ungs trivsel og udvikling, fordelt på sektorområder, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt

Sagsnr.

2018 - 3177

Doknr.

581177

Dato

13-06-2018

Bilag 1: Oversigt over støttemuligheder til børn og unge

fordelt på sektorområder

Til udarbejdelsen af et samlet overblik over de støttemuligheder, som kommunerne

kan iværksætte til børn og unge med behov for støtte, er der indhentet bidrag fra hen-

holdsvis Undervisningsministeriet og Sundhedsministeriet. Støttemulighederne efter

de forskellige sektorområder fremgår af følgende.

Støtte efter serviceloven

Kommunen skal være opmærksom på, om der i kommunen befinder sig et konkret

barn eller en ung, som kan have brug for støtte. Hvis et barn eller en ung antages at

have behov for støtte, har kommunen pligt til at sikre, at der enten 1) som led i det

tidlige forebyggende arbejde tilbydes forebyggende indsatser efter servicelovens § 11,

stk. 3, når det vurderes, at støtten vil kunne imødekomme barnets eller den unges

behov og/eller 2) iværksættes en børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges

forhold, der skal munde ud i en begrundet beslutning om, hvorvidt der skal iværksæt-

tes foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3, der kan støtte barnet.

Om kommunen skal sætte ind med forebyggende indsatser efter § 11 eller med foran-

staltninger efter § 52, stk. 3, afhænger af behovet for støtte, kompleksiteten af pro-

blemerne og problemtyngden. Hvis problemet er af mere kompleks karakter, så er der

behov for at få med henblik på at kunne iværksætte den rette støtte efter § 52.

Forebyggende indsatser efter § 11, stk. 3:

Kommunen skal som led i det tidlige forebyggende arbejde tilbyde forebyggende ind-

satser, der har til formål at forebygge et barns, en ungs eller familiens vanskeligheder,

når det vurderes, at støtten vil kunne imødekomme barnets eller den unges behov.

Støtten kan bestå af:

konsulentbistand

netværks- og samtalegrupper,

rådgivning om familieplanlægning

eller andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns eller en ungs el-

ler familiens vanskeligheder.

Foranstaltninger efter § 52, stk. 3:

Hvis kommunen vurderer, at problemernes kompleksitet tilsiger, at der skal iværksæt-

tes støtte efter § 52, stk. 3, skal kommunen vælge den eller de foranstaltninger, der

bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige

undersøgelse. Kommunen kan fx iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud:

1. Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign.

2. Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.

3. Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 477: Spm. om ministeren vil oversende en liste, der kan give et overblik over de foranstaltninger og indsatser, kommunerne samlet set kan iværksætte som opfølgning på en underretning om et barns eller en ungs trivsel og udvikling, fordelt på sektorområder, til børne- og socialministeren

4. Døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge

og andre medlemmer af familien i en plejefamilie, i en kommunal plejefamilie,

på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution

5. Aflastningsordning i en plejefamilie, kommunal plejefamilie eller netværksple-

jefamilie eller på et opholdssted eller en døgninstitution

6. Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele

familien.

7. Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelses-

sted.

8. Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den un-

ge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge.

9. Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og

pædagogisk støtte.

Støtte efter dagtilbudsloven

Det følger af dagtilbudslovens § 7, at dagtilbud i samarbejde med forældrene skal give

børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt

bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde støtte til børn i dagtilbud med behov for

støtte, så børnene kan trives og udvikle sig, jf. dagtilbudslovens § 4. Støtten skal ydes

så tidligt som muligt med henblik på tidlig forebyggelse. Støtten kan ydes ved støtte-

pædagog, rådgivning til institutionen eller lignende.

Sprogvurdering og sprogstimulering

Børn i dagtilbud skal i tre-års alderen eller i 2-års alderen have foretaget en sprogvur-

dering, hvis der er formodning om, at barnet har behov for sprogstimulering.

Alle børn i 3-års alderen eller i 2-års alderen, der ikke går i dagtilbud, skal have fore-

taget en sprogvurdering, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 1, 2 og 4.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde sprogstimulering til børn, som på bag-

grund af en sprogvurdering vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktivite-

ter, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 8.

Tosprogede børn med behov for sprogstimulering, der ikke går i dagtilbud, skal opta-

ges i et sprogstimuleringstilbud i form af en plads 30 timer om ugen

i et dagtilbud, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 8.

Støtte efter folkeskoleloven

Undervisningsministeriet oplyser følgende om mulighederne for støtte til børn og unge

efter folkeskoleloven:

”Folkeskolen skal tilgodese alle børns læring og trivsel.

For at understøtte at elevernes udvikling og læring i videst mulig omfang kan finde

sted i den almene undervisning, har kommuner og skoler mulighed for at give støtte til

elever og tilrettelægge undervisningen på måder, som kan understøtte alle elevers

faglige progression og trivsel i den almene undervisning. Der kan blandt andet anven-

des holddannelse, undervisningsdifferentiering og supplerende undervisning. Der kan

også anvendes tolærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan hjælpe

den enkelte elev og klassen som helhed.

Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af under-

visningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller

anden faglig støtte. Det følger af folkeskolelovens § 3 a og § 5, stk. 5.

Elever, der har praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, skal have

personlig assistance til at følge undervisningen. Eleverne skal endvidere have de

nødvendige undervisningsmidler og tekniske hjælpemidler stillet gratis til rådighed, så

de kan bruge dem i både skolen og fritiden.

Det er skolelederen på den enkelte skole, der har ansvar for, at skolen kan tilrettelæg-

ge et relevant undervisningstilbud i den almene klasse. Skolelederen har ansvaret for

at vurdere, om skolen kan imødekomme elevens særlige behov inden for rammerne af

den almindelige undervisning.

Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, skal tilbydes special-

undervisning i en specialklasse eller specialskole eller støtte i den almene undervis-

ning i mindst 9 ugentlige timer, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 2. Den specialpædagogi-

ske bistand skal fortrinsvis gives i den almene undervisning.

Henvisning til specialundervisning skal ske efter pædagogisk psykologisk rådgivning

og i samråd med eleven og forældrene. Den specialpædagogiske bistand skal for-

trinsvis gives som støtte i den almindelige klasse.

Børn og unge anbragt uden for hjemmet

Ved anbringelse uden for hjemmet er det udgangspunktet, at barnet eller den unge

skal gå i folkeskolen (lokale folkeskole, specialklasse, specialskole og heltidsunder-

visning i ungdomsskolen).

Folkeskoleloven giver også mulighed for, at barnet eller den unge kan modtage speci-

alundervisning på en intern skole på opholdsstedet eller i et dagbehandlingstilbud.

Henvisning kan ske, hvis de sociale myndigheder har truffet afgørelse om anbringelse

eller den pågældende foranstaltning (dagbehandlingstilbud).”

Støtte efter sundhedsloven

Om mulighederne for støtte til børn og unge efter sundhedsloven oplyser Sundheds-

ministeriet bl.a. følgende:

”Kommunalbestyrelsen

bidrager, jf. sundhedslovens § 120, helt generelt til at sikre

børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentil-

værelse.

De kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der dels ydes en generel forebyggende

og sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod

alle børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov.

I forhold til børn og unge med særlige behov skal kommunalbestyrelsen vederlagsfrit

tilbyde alle børn og unge med særlige behov en øget indsats indtil undervisningsplig-

tens ophør, herunder øget rådgivning samt yderligere forebyggende undersøgelser

ved sundhedsplejerske eller læge, jf. sundhedslovens § 122.

For at tilgodese børn og unge med særlige behov, påhviler det, jf. sundhedslovens §

123, kommunalbestyrelsen at oprette en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at den en-

keltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes, og at der i tilstrækkeligt omfang formid-

les kontakt til lægefaglig, psykologisk og anden sagkundskab.

Nærmere regler om den kommunale sundhedstjenestes ydelser til børn og unge med

særlige behov er fastsat i bekendtgørelse nr. 1344 af 3. december 2010 om forebyg-

gende sundhedsydelser til børn og unge ligesom indsatserne er beskrevet i Sund-

hedsstyrelsens vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, 2011.

Den kommunale sundhedstjeneste skal i henhold til bekendtgørelsens §§ 12-14 have

udarbejdet retningslinjer for, hvordan sundhedsplejersken, lægen eller andre personer

tilknyttet den kommunale sundhedstjeneste handler i en konkret situation, hvor der er

mistanke om omsorgssvigt, herunder have beskrevet samarbejdet med de sociale

myndigheder, almen praksis og et socialpædiatrisk team i regionen. Det vil typisk væ-

re meget komplekse familiesager, som kræver særlig tværfaglig ekspertise og en in-

tenst koordineret indsats.”