Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 3171
Doknr.
580733
Dato
26-06-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 1. juni 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 476 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 476:
”Hvilken juridisk status har ministerens tilkendegivelse i
besvarelsen af SOU, alm. del,
spm 80 (Folketingsåret 2016/2017) om, at ”hjælp til f.eks. toiletbesøg ikke kan afslås
med henvisning til, at borgeren nægter at vise sig nøgen foran kommunale medarbej-
dere og nægter dem at overvære toiletsituationen”, og hvilke
muligheder har ministe-
ren for at skride ind over for kommuner, som fortsat praktiserer dette krav, uden at
borgeren skal belastes af en ankesag, og uden at Ankestyrelsen skal belastes med at
tage stilling til den slags absurditeter?”
Svar:
Det er kommunens ansvar at sikre, at borgere, der søger om hjælp efter serviceloven,
også får den hjælp, der modsvarer deres samlede hjælpebehov. Det fremgår endvide-
re af servicelovens § 1, stk. 3, at hjælpen skal tilrettelægges på baggrund af en kon-
kret og individuel vurdering af den enkeltes behov og forudsætninger og i samarbejde
med den enkelte.
Det er en forudsætning for at få den rette hjælp, at borgerens behov er fyldestgørende
udredt, og det er kommunens ansvar at sørge for dette og foretage en individuel og
helhedsorienteret behovsvurdering med udgangspunkt i, hvad den enkelte borger selv
kan klare.
Det er op til kommunerne selv at bestemme, hvordan udredningen af borgerens hjæl-
pebehov skal foretages. Som det fremgår af svaret på SOU alm. del spørgsmål nr. 80
dateret den 26. november 2016, er der således ikke fastsat krav til den måde, hvorpå
borgerens hjælpebehov konkret skal afdækkes. Besvarelsen skal imidlertid betragtes
som et fortolkningsbidrag i relation til den fremgangsmåde, som kommunerne kan
vælge at anvende ved vurderingen af hjælpebehovet til brug ved timeudmålingen i en
ordning efter servicelovens § 96 om BPA.
Desuden følger det af god forvaltningsskik, at kommunale medarbejdere skal optræde
høfligt og respektfuldt over for borgeren og udvise den fornødne diskretion. Dette
gælder naturligvis også ved udredningen af borgerens hjælpebehov i relation til toilet-
besøg.