Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1906386_0001.png
Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Anledning
Besvarelse af SOU alm. del
samrådsspørgsmål N
31. maj 2018 kl. 12.00-13.00
Ca. 10 min.
Dato / tid
Talens varighed
Sted
Det talte ord gælder
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 475: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 31. maj 2018 om underretninger om børn, til børne- og socialministeren
[Indledning]
Jeg er blevet bedt om at redegøre for, om jeg mener, at loven
overholdes, når der i 45 procent af alle sager om gentagne og
grove underretninger om børn ikke er iværksat en foranstaltning
fra kommunen i op til 2 år efter underretningerne.
Dertil er jeg blevet spurgt, om jeg vil undersøge årsagerne til, at
der i så høj grad ikke iværksættes foranstaltninger i disse sager,
samt hvad jeg som minister vil gøre for at sikre, at børnene får
den rette hjælp.
Jeg vil besvare spørgsmålene samlet.
[Baggrund for samrådet]
Spørgsmålene er stillet på baggrund af en analyse fra Danmarks
Statistik, som konkluderer, at næsten hvert andet barn med en
såkaldt
”grov”
underretning ikke får hjælp i form af en social
foranstaltning fra kommunen.
Jeg har tidligere orienteret udvalget om, at jeg har en række
faglige bemærkninger til analysen, og at jeg derfor ikke er enig i
belægget for konklusionen. Jeg vil benytte lejligheden i dag til at
uddybe hvorfor.
1
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 475: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 31. maj 2018 om underretninger om børn, til børne- og socialministeren
Først vil jeg dog gerne slå fast, at alle underretninger om børn og
unge skal tages alvorligt. Kommunerne skal reagere på
underretninger og hjælpe de børn og unge, der har behov for det.
Det skal der ikke herske tvivl om.
[En underretning er ikke det samme som støttebehov]
Men samtidig er det vigtigt for mig at understrege, at en
underretning ikke nødvendigvis betyder, at barnet eller den unge
har behov for støtte.
En underretning indeholder en
bekymring
for et barn eller en ung,
og det er så kommunens ansvar at vurdere, om den konkrete
underretning giver anledning til at iværksætte akutte
foranstaltninger eller foretage en børnefaglig undersøgelse.
En underretning skal dog ikke altid føre til en social indsats. Der vil
være tilfælde, hvor en underretning ved en nærmere
undersøgelse viser sig at bero på en misforståelse eller være
åbenlyst grundløs. Derfor kan man ikke sammenholde antallet af
underretninger med antallet af foranstaltninger og på den
baggrund konkludere, om kommunerne gør, hvad de skal.
Men det er meget svært at læse ud af Danmarks Statistiks
analyse.
2
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 475: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 31. maj 2018 om underretninger om børn, til børne- og socialministeren
[Ikke alle indsatser indgår i analysen]
Danmarks Statistik tager heller ikke tydeligt forbehold for, at der
ikke findes dækkende tal for alle relevante kommunale indsatser.
Vi ved, at kommunerne i høj grad har fokus på den forebyggende
indsats, men der er ikke krav om, at kommunerne skal indberette
forebyggende foranstaltninger, der gives efter servicelovens § 11.
Da § 11 blev indført med Barnets Reform, var det ønsket, at
kommunerne skulle kunne bruge paragraffen til hurtige og
fleksible tiltag. Derfor kræver en indsats efter § 11 ikke en
forudgående børnefaglig undersøgelse, ligesom der ikke er krav
om indberetning til Danmarks Statistik.
Det betyder også, at den eksisterende statistik reelt set ikke giver
det fulde overblik over hvilke indsatser, der gives til børn og unge.
Og kommunerne har derudover andre muligheder for at hjælpe
børn og unge end efter serviceloven. Det kan fx være en ekstra
støttepædagog til børn i dagtilbud med hjemmel i dagtilbudsloven,
hvilket heller ikke er medregnet i analysen.
3
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 475: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 31. maj 2018 om underretninger om børn, til børne- og socialministeren
[Kategorisering af ”grove” underretninger er misvisende]
For det tredje giver det et misvisende billede, når Danmarks
Statistik kategoriserer nogle underretninger som
”grove”.
Når kommunerne indberetter data til Danmarks Statistik, skal de
angive én eller flere årsager til hver underretning. Det kan fx være
kriminalitet, overgreb eller utilstrækkelig omsorg. Men man kan
ikke på baggrund af de registrerede årsager konkludere, om en
underretning er ”grov”
eller ej.
Danmarks Statistiks opgørelse over ”grove” hændelser omfatter fx
børn, hvis forældre har begået kriminalitet, uanset grovheden af
kriminaliteten. Det kan bl.a. dække over økonomisk kriminalitet,
som fx skattesnyd eller sort arbejde, som jo ikke nødvendigvis
medfører, at barnet har behov for en social indsats.
Jeg mener generelt, at vi skal passe på med at sondre mellem
”grove” og ”mindre grove”
underretninger. Det centrale spørgsmål
bør være, om det på baggrund af en konkret underretning
vurderes, at barnet har behov for støtte. I så fald skal barnet have
den rette hjælp, uanset årsagen. Og hvis behovet er særligt akut,
fx hvis der er tale om overgreb, så er det helt nødvendigt, at
kommunen handler med det samme.
4
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 475: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 31. maj 2018 om underretninger om børn, til børne- og socialministeren
[Skærpet fokus på håndtering af underretninger]
Det er også derfor, vi med Overgrebspakken fra 2013 har indført
skærpede krav til kommunernes håndtering af underretninger.
Jeg er ikke i tvivl om, at det har skabt øget fokus på
underretninger i kommunerne. Og det er godt, at der er kommet
mere systematik i håndteringen af underretninger.
Dertil er der også flere kommuner, der i medierne har ærgret sig
over analysens konklusioner, fordi de mener, at den giver et
misvisende billede.
En fagchef fra en kommune har sågar henvendt sig direkte til mig
og været glad for at jeg gik i rette med den udlægning, der har
været af analysen i medierne.
I den konkrete kommune har man en fast procedure, som betyder,
at alle underretninger gennemses og vurderes to gange i døgnet.
De underretninger, der vurderes at være særligt alvorlige, sørger
kommunen for at handle på den samme dag.
[Kritik skal være på sagligt grundlag]
Jeg er klar over, at det ikke fungerer lige godt i alle kommuner.
Det er også noget, vi ser, når vi kigger på tværs af Task Force
5
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 475: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 31. maj 2018 om underretninger om børn, til børne- og socialministeren
forløbene, og som bekræftes af både Ankestyrelsen og
Socialstyrelsen.
Og når kommunerne ikke lever op til deres ansvar, så skal vi ikke
holde os tilbage med at kritisere dem
–
for det er ikke godt nok!
Men når vi løber med på misforståelser som den, der er opstået
med Danmarks Statistiks analyse, så kommer vi til at diskutere
problemerne på et forkert grundlag. Og det tager fokus fra
muligheden for en konstruktiv dialog om, hvordan vi gør tingene
bedre.
[Bedre data og mere viden]
En god dialog om socialområdet kræver også, at vi har et
retvisende billede af tingenes tilstand i kommunerne. Derfor har
regeringen lagt en klar strategi om, at vi skal have mere viden og
bedre data på socialområdet.
I forlængelse af det synes jeg, at det er tid til at se på, om vi skal
gøre det obligatorisk for kommunerne at indberette alle
foranstaltninger, der gives efter servicelovens § 11.
6
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 475: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 31. maj 2018 om underretninger om børn, til børne- og socialministeren
Det vil give os et langt mere retvisende billede af den støtte, der
bliver givet til udsatte børn og unge, og en mere anvendelig
statistik.
[Statistik alene kan ikke sikre rette hjælp]
Men selvom statistikker hjælper os med at følge udviklingen i
kommunerne, så kan vi ikke bruge dem som kontrolredskab.
Man kan ikke ud fra statistik alene konkludere, hvor mange børn
og unge, der har et støttebehov. På samme måde kan man ikke
ud fra statistikken sige, om en kommune overholder lovgivningen,
eller om kommunens børn og unge får den rette indsats.
Det handler om den gode børnefaglige undersøgelse, den rette
inddragelse af barnet og familien, og den rette opfølgning på, om
de iværksatte indsatser virker.
Så hvad angår spørgsmålet om, hvordan jeg vil sikre, at børnene
får den rette hjælp, så er det langt mere end et spørgsmål om
underretninger og statistik. Det handler om, at der generelt skal
strammes op i kommunernes sagsbehandling.
[Ny model for kontrol af kommuner]
7
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 475: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 31. maj 2018 om underretninger om børn, til børne- og socialministeren
Derfor foreslår jeg, at vi laver en ny model for løbende at følge
med i kommunernes praksis på de mest centrale områder. Det
kan fx være håndtering af underretninger, men det kan også være
børnefaglige undersøgelser eller handleplaner.
Det skal ske ved, at Ankestyrelsen igangsætter en helt ny type
undersøgelse, som både skal sikre en løbende kontrol af
kommunerne, og som samtidig kan give os et mere retvisende
billede af kvaliteten i kommunernes sagsbehandling.
Hermed sender vi også et klart signal om, at kommunerne
skal
have styr på deres sagsbehandling.
Vi har allerede talt om dette forslag i forbindelse med de
igangværende drøftelser af anbringelsesområdet. Det samme
gælder forslaget om obligatorisk registrering af de såkaldte § 11-
indsatser.
Jeg ser frem til de fortsatte drøftelser, som samlet set har til formål
at sikre mere stabilitet i opvæksten for udsatte børn og unge.
[Afslutning]
Det er i sidste ende det, vi gerne vil: Sikre, at de børn og unge,
der har brug for hjælp, også får den.
8
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 475: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 31. maj 2018 om underretninger om børn, til børne- og socialministeren
Jeg vil derfor slutte af med at takke for muligheden for at komme
her i dag og tage del i en vigtig debat. Jeg ved, at debatten også
fylder meget i kommunerne.
Netop det ser jeg faktisk som et vigtigt formål med
underretningsstatistikken. Den skal skabe debat og give os et
afsæt for en god dialog om, hvordan vi gør tingene bedre.
Tak for ordet.
9