Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1905217_0001.png
Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Anledning
Samråd i Social-, Indenrigs- og
Børneudvalget spørgsmål O, P og Q
Tirsdag d. 29. maj 2018 kl. 14.30-15.30
Ca. 10 minutter
Folketinget, FT 2-080
Dato / tid
Talens varighed
Sted
Samrådsspørgsmål O
Ifølge artiklen ”Nødberedskab er virkeligheden hver dag” bragt
den 13. april 2018 på www.socialpaedagogen.sl.dk, er det ikke
unormalt, at vikarer og timelønnede udgør op til en tredjedel af
medarbejderstaben på socialpædagogiske arbejdspladser, hvilket
vanskeliggør arbejdet med nødberedskaber til en eventuel
konflikt, eftersom nødberedskaber skal besættes med fastansatte
socialpædagoger. Hvad er ministerens forklaring på og holdning
til, at der på det socialpædagogiske område er flere
arbejdspladser, der angiveligt er så dårligt bemandet, at man ikke
engang kan gennemføre et nødberedskab ved en eventuel
konflikt, og finder ministeren, at det er fagligt forsvarligt, at den
daglige bemanding i så stort et omfang er bundet op på
vikardækning?
Samrådsspørgsmål P
Vil ministeren redegøre for, hvor omfattende problemet med
underbemanding er på landets socialpædagogiske
arbejdspladser, således at stederne er afhængige af vikardækning
m.m. i den daglige drift, og personalet som følge heraf ikke kan
indgå i en faglig konflikt? Der henvises til artiklen ”Nødberedskab
er virkeligheden hver dag” den 13. april 2018,
www.socialpaedagogen.sl.dk.
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 469: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 29/5-18 om bemandingen på socialpædagogiske arbejdspladser, til børne- og socialministeren
Samrådsspørgsmål Q
Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen i de kommende
økonomiforhandlinger med KL og Danske Regioner vil håndtere
problemet med den angivelige underbemanding på arbejdspladser
inden for det socialpædagogiske område? Der henvises til artiklen
”Nødberedskab
er
virkeligheden hver dag”
den 13. april 2018,
www.socialpaedagogen.sl.dk.
1
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 469: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 29/5-18 om bemandingen på socialpædagogiske arbejdspladser, til børne- og socialministeren
Det talte ord gælder
[Indledning]
Tak for invitationen.
Jeg er blevet bedt om at svare på tre spørgsmål, som handler om
bemandingen og brugen af vikarer og timelønnede på
socialpædagogiske arbejdspladser.
Baggrunden for spørgsmålene er artiklen
”Nødberedskab
er
virkeligheden hver dag” bragt på Socialpædagogernes
hjemmeside den 13. april 2018 under forårets
overenskomstforhandlinger på det offentlige område.
Jeg vil i det følgende svare på spørgsmålene samlet.
[En konflikt kunne have ramt hårdt]
Lad mig med det samme sige, at jeg drog et meget stort lettelsens
suk, da overenskomsterne på det offentlige område endelig faldt
på plads én efter én. Efter mange ugers og lange nætters
forhandlinger.
Og det tror jeg, vi var mange, der gjorde! For det stod nok klart for
de fleste, at en storkonflikt ville have ramt hårdt. Og ikke mindst
2
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 469: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 29/5-18 om bemandingen på socialpædagogiske arbejdspladser, til børne- og socialministeren
mennesker i udsatte og sårbare situationer i vores samfund kunne
være blevet ekstra hårdt ramt.
Her tænker jeg blandt andet på indlagte på sygehuse og ældre på
plejehjem. Men også udsatte børn og unge, voksne med psykiske
og sociale problemer og mennesker med handicap. Alle sammen
mennesker, der kan have brug for særlig hjælp og støtte. For
eksempel en specialiseret, socialpædagogisk indsats på en
døgninstitution eller i et botilbud.
[Klar opgave- og ansvarsfordeling]
Nu er faglige konflikter og nødberedskaber én ting. De hører
heldigvis til undtagelserne. Noget andet er dagligdagen på de
socialpædagogiske arbejdspladser og andre arbejdspladser, hvor
man yder hjælp til mennesker med fx handicap.
I hverdagen er det afgørende, at der er fast personale på landets
botilbud og døgninstitutioner, som kan give den støtte og hjælp,
der er behov for. Og at de er klædt fagligt på til at løfte opgaven.
Det forventer vi af et velfærdssamfund.
Derfor er det også helt centralt for indsatsen på det sociale
område, at kommunerne tager deres ansvar på sig. De skal sikre,
3
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 469: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 29/5-18 om bemandingen på socialpædagogiske arbejdspladser, til børne- og socialministeren
at der er de rigtige tilbud med det rigtige personale til de borgere,
de har ansvaret for.
For det er altså først og sidst kommunernes ansvar at sørge for
det. Vi har nemlig indrettet os med en meget klar opgave- og
ansvarsfordeling mellem stat og kommuner i Danmark på det
sociale område. Hvor det er kommunernes opgave og ansvar at
sikre, at der er de nødvendige tilbud til borgerne, og at tilbuddene
har en kvalitet, hvor vi som velfærdssamfund kan se os selv i
øjnene.
Den opgave har kommunerne sådan set stor frihed til at løse
inden for de rammer, der er stukket ud. Og det er godt. Men jeg vil
gerne understrege, at det er frihed under ansvar, og at jeg
selvfølgelig følger tæt op på, om ansvaret bliver løftet.
[Socialtilsynet og det personrettede tilsyn]
Derfor har vi også de fem socialtilsyn rundt om i landet. Tilsynene
er helt centrale, når det handler om løbende at sikre, at de tilbud
som kommunerne benytter, har den fornødne kvalitet. De skal
både godkende det enkelte tilbud og holde et skarpt øje med, at
tingene bliver ved med at være, som de skal, når de løbende fører
tilsyn med driften på døgninstitutioner og botilbud
4
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 469: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 29/5-18 om bemandingen på socialpædagogiske arbejdspladser, til børne- og socialministeren
Socialtilsynene skal blandt andet holde øje med, at
medarbejderne har de kompetencer, der skal til, for at tage hånd
om beboernes udfordringer og behov.
Og lovgivningen er helt tydelig om, at en godkendelse kan
trækkes tilbage, hvis tingene ikke er i orden, og der ikke blive
rettet op på dem.
Men der skal ikke kun føres tilsyn med det enkelte tilbud.
Kommunerne skal også føre et såkaldt personrettet tilsyn over for
den enkelte borger.
Derfor er det ikke nok, at en kommune for eksempel sikrer sig, at
personalet på et botilbud er klædt på til at håndtere en borger, når
han eller hun bliver visiteret til et tilbud.
Kommunen skal løbende føre tilsyn og sikre sig, at tilbuddet stadig
matcher borgerens behov. Også hvis borgeren får det bedre eller
borgerens tilstand forværres.
Og hvis kommunen konstaterer, at det ikke er tilfældet så har de
altså ansvaret for at få rettet op på situationen. For eksempel at
finde et bedre egent sted til borgeren.
5
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 469: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 29/5-18 om bemandingen på socialpædagogiske arbejdspladser, til børne- og socialministeren
Det er selvfølgelig ikke nogen garanti for, at der ikke kan opstå
svære situationer. Og vi har lige set en ulykkelig og dybt tragisk
sag fra Nordjylland, hvor en købmand blev dræbt af en psykisk
syg mand fra et opholdssted.
Her skal det selvfølgelig undersøges, om der er begået fejl i den
konkrete sag. Og derfor har jeg også bedt om at få en redegørelse
fra både Socialtilsyn Nord og Aalborg Kommune.
Og jeg er parat til at se på, om der er noget i lovgivning eller
praksis på området, der ikke fungerer godt nok i dag, når vi har
fået redegørelserne.
Men det er samtidig vigtigt, at vi ikke handler overilet, og får kastet
ordentligt lys over sagen, så vi ikke træffer forhastede
beslutninger . Derfor vil jeg efter sommer tage en grundig
diskussion med partierne om de overordnede rammer er, som de
skal være. Det vil jeg gøre på baggrund af hele den evaluering af
socialtilsynene, som netop er offentliggjort.
[Bekymrende, hvis nødberedskaber er dagligdagen]
Når det er sagt, vil jeg dog også understrege, at det gør mig
bekymret, når der i artiklen fra Socialpædagogerne tegnes et
6
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 469: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 29/5-18 om bemandingen på socialpædagogiske arbejdspladser, til børne- og socialministeren
billede af, at nødberedskaber er dagligdagen på
socialpædagogiske arbejdspladser.
Det får mig naturligvis til at tænke over, om der er noget, vi skal
have undersøgt nærmere
om der noget omkring de overordnede
rammer, vi skal se på.
For som et samfund, der bruger mange ressourcer på det sociale
områder, må vi også kræve, at børn, unge og voksne på
døgninstitutioner og botilbud bliver mødt af et personale, der er i
stand til at favne deres udfordringer og behov. Personale der giver
dem den støtte og hjælp, de har brug for. For eksempel en meget
specialiseret socialpædagogisk indsats, der skal hjælpe dem
videre i livet. Det forudsætter selvsagt, at der tale om en solid
faglig indsats.
Når det er sagt, må jeg også sige, at det samlede billede i artiklen
fra Socialpædagogerne bliver lidt mere nuanceret, når man læser
ned gennem artiklen
og ikke kun hæfter sig ved overskriften.
Artiklen handler jo om, at det på nogle socialpædagogiske
arbejdspladser ville være svært at stille et nødberedskab under en
konflikt. Og netop ikke om dagligdagen på arbejdspladserne.
7
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 469: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 29/5-18 om bemandingen på socialpædagogiske arbejdspladser, til børne- og socialministeren
Og det er nu én gang sådan, at kun det fastansatte personale må
indgå i et nødberedskab under en konflikt. Men på alle andre
tidspunkter er timelønnede og vikarer jo netop med til at løfte
opgaven og få tingene til at køre. Så det er i høj grad forklaringen
på, at det nogle steder ville have været svært at stille et
nødberedskab. Det er i hvert fald det, jeg kan læse ud af artiklen.
[Nødberedskaber og situationen i dagligdagen]
For at svare på de spørgsmål, der er stillet, har ministeriet forud
for samrådet i dag haft kontakt til KL og fået oplysninger om
”socialpædagogiske arbejdspladser”,
hvor det var nødvendigt at
undtage personale fra en eventuel konflikt.
På den baggrund kan jeg oplyse, at Socialpædagogerne havde
varslet strejke på arbejdspladser i 32 kommuner. I forbindelse
med planlægningen af lokale nødberedskaber i disse kommuner
aftalte KL og Socialpædagogerne at undtage 2 arbejdspladser i én
kommune, 3 arbejdspladser i en anden kommune samt dele af
personalegruppen på 3 arbejdspladser i en tredje kommune. I den
tredje kommune blev personalegruppen
”nattevagter”
ligeledes
undtaget.
Nu kan
”Socialpædagogiske arbejdspladser”
jo være mange ting,
så det, vi har bedt KL om at se på, har været botilbud til voksne og
døgninstitutioner til børn og unge.
8
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 469: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 29/5-18 om bemandingen på socialpædagogiske arbejdspladser, til børne- og socialministeren
KL har også kunnet oplyse , at undtagelserne skyldtes, at der på
de pågældende arbejdspladser var vakante stillinger eller
medarbejdere, som var på orlov eller sygemeldte.
Når det gælder den varslede lockout, har KL oplyst, at alle disse
arbejdspladser var undtaget.
Men for at blive lidt klogere på situationen i dagligdagen har
ministeriet også forud for samrådet i dag set nærmere på brugen
af timelønnede på botilbud til voksne og døgninstitutioner til børn
og unge efter serviceloven.
Det er ikke oplysninger, vi løbende indsamler i ministeriet eller
tidligere har undersøgt. Men det billede, der tegner sig, er, at
timelønnede ret stabilt over tid udgør omkring 20 procent af
personalet på botilbud til voksne og døgninstitutioner til børn og
unge efter serviceloven.
Vel at mærke, når man tæller personer. Hvis man tager højde for,
at timelønnede er ansat færre timer end fastansatte, udgør de
under 10 procent af personalet [ca. 8 pct.].
9
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 469: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 29/5-18 om bemandingen på socialpædagogiske arbejdspladser, til børne- og socialministeren
Billedet er altså, at det er fastansat personale, som beboere på
botilbud og døgninstitutioner har kontakt med det meste af tiden.
Opgørelser som denne har i sagens natur sine begrænsninger.
Og derfor kan den oplevede brug af vikarer på den enkelte
socialpædagogiske arbejdsplads godt være højere, end
statistikken giver indtryk af.
Straks efter samrådet i dag vil jeg oversende det notat til udvalget,
som ministeriet har udarbejdet om brugen af timelønnede på
botilbud og døgninstitutioner. Her står der også, hvad det er for
nogle forbehold, der er ved opgørelsen.
[Timelønnede og vikarer spiller vigtig rolle]
Men nu, hvor vi taler om timelønnede og vikarer, vil jeg gerne slå
et slag for, at vi også anerkender deres indsats. De spiller en
vigtig rolle rigtig mange steder, både i den offentlige og i den
private sektor.
De står ofte på spring til at tage fat med kort varsel og på skæve
tidspunkter, når det faste personale er ramt af sygdom, er på orlov
eller ved at efteruddanne sig. Og når der er vakancer, som der ind
imellem er på alle arbejdspladser. På den måde kan de også
10
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 469: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 29/5-18 om bemandingen på socialpædagogiske arbejdspladser, til børne- og socialministeren
være med til at give rum og plads for, at det faste personale kan
yde en mere specialiseret indsats.
Og de kan komme med mange års erfaring og være rigtig gode og
dygtige. Selvom de ikke nødvendigvis er uddannede på området.
De
er det ”kit”, der kan få vagtplanerne til at hænge sammen, som
det egentlig bliver udtrykt meget fint i artiklen fra
Socialpædagogerne.
[Økonomiforhandlingerne]
Der bliver også i samrådsspørgsmålene spurgt til
økonomiforhandlingerne.
Og jeg kan sige så meget, at der er en række initiativer på bordet i
forhandlingerne mellem regeringen, KL og Danske Regioner, som
skal skabe bedre vilkår for den borgerrettede velfærd.
Men når vi bruger cirka 45 milliarder kroner årligt på sociale
indsatser i Danmark, så forventer jeg også, at kommunerne
inden for de økonomiske rammer, der aftales fra år til år
tager
deres ansvar på sig. Og sørger for, at der er de nødvendige tilbud
til borgerne.
11
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 469: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 29/5-18 om bemandingen på socialpædagogiske arbejdspladser, til børne- og socialministeren
Samtidig skal de sociale tilbud have en ordentlig kvalitet. Og hvis
der for eksempel er problemer med systematisk underbemanding
på botilbud og døgninstitutioner, så forventer jeg sådan set, at
socialtilsynene skrider ind
og i sidste ende trækker
godkendelsen, hvis der ikke kommer styr på tingene. Det er det, vi
har dem til.
[Afrunding]
Lad mig runde af med at sige, at jeg har meget stor respekt for de
socialpædagoger, som hver dag gør en indsats for at tage sig af
sårbare og udsatte mennesker i vores samfund og bidrager til
deres trivsel og livkvalitet.
Derfor skal de naturligvis også have ordentlige vilkår at arbejde
under. Ligesom borgere, der modtager en socialpædagogisk
indsats på botilbud og andre steder, skal opleve, at der er tid til
dem, og at de får den støtte og hjælp, som de har behov for.
Og det er og bliver kommunernes ansvar at sikre det. Og så vil jeg
som minister gøre, hvad jeg kan, for at de overordnede rammer
for kommunernes og socialtilsynenes arbejde er på plads.
Tak for ordet.
12
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 469: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 29/5-18 om bemandingen på socialpædagogiske arbejdspladser, til børne- og socialministeren
13