Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1909802_0001.png
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 2922
Doknr.
579619
Dato
13-06-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 18. maj 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 458 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Nødgaard (DF).
Spørgsmål nr. 458:
”Mener ministeren, at der er behov for at se på kravene til det uddannelsesmæssige
niveau og de socialpædagogiske kompetencer for personale på opholdssteder for an-
bragte børn og unge? Spørgsmålet stilles i lyset af, at det i dokumentaren
”Mordet
købmanden”,
som blev sendt den 15. maj 2018 på DR, kom frem, at de ansatte på op-
holdsstedet Gården bl.a. bestod af en tidligere frisør og en erhvervsfisker og ingen
med en socialfaglig uddannelse.”
Svar:
Når kommunerne visiterer deres borgere til ophold i et døgntilbud, skal de sikre sig, at
der er overensstemmelse mellem borgeren og dennes behov for støtte på den ene
side og tilbuddets metoder og kompetencer på den anden side. Denne vurdering bør
også indgå i kommunernes løbende personrettede tilsyn og opfølgning i forhold til bor-
geren.
Socialtilsynet skal til gengæld sikre sig, at de enkelte tilbud generelt har en kvalitet, så
det er forsvarligt for kommunerne at placere børn, unge eller voksne på de konkrete
tilbud. Når socialtilsynet godkender og fører driftsorienteret tilsyn med tilbuddene, skal
de blandt andet sikre, at tilbuddet besidder den fornødne kvalitet i forhold til den eller
de konkrete målgrupper, som tilbuddet godkendes til, herunder, at ledelse og medar-
bejdere i tilbuddet har de fornødne kompetencer.
Men det er stadig kommunen, der har ansvaret for, at tilbuddet er egnet og kompetent
i det konkrete tilfælde. Til det har kommunerne blandt andet brug for relevante oplys-
ninger på Tilbudsportalen, og derfor er ministeriet sammen med bl.a. kommuner og
socialtilsyn i gang med at sanere og kvalificere de oplysninger, der er om de enkelte
tilbud på Tilbudsportalen.
Den nævnte dokumentarudsendelse rejser en række spørgsmål, som har givet mig
anledning til indhente en redegørelse fra Socialtilsyn Nord om deres tilsyn med Går-
den under Hjorthøjgård-koncernen for at vurdere, om den konkrete sag kan bidrag til
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm., om ministeren mener, at der fra kommunernes side er tilstrækkelig fokus på at sikre, at de ansatte på opholdssteder for anbragte børn og unge har faglige kompetencer, der passer til den opgave, de skal løse i forhold til den beboersammensætning, der er på opholdsstederne. til børne- og socialministeren
en vurdering af, om socialtilsynet f.eks. har de rigtige lovgivningsmæssige og prakti-
ske redskaber. Jeg har også indhentet en redegørelse fra Aalborg Kommune, som har
visiteret den pågældende borger til tilbuddet.
Jeg henviser herom til min besvarelse af SOU alm. del spørgsmål 455, som er over-
sendt til udvalget fortroligt.
Jeg kan desuden oplyse, at jeg har anmodet Greve Kommune om en redegørelse
vedrørende botilbuddet Akut/MMS ligeledes under Hjorthøjgård-koncernen.
I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for at se på kravene til det uddan-
nelsesmæssige niveau og de socialpædagogiske kompetencer hos personalet på
døgntilbuddene, mener jeg, at vi skal have øje for, at også andre kompetencer end
formelle, uddannelsesmæssige kompetencer kan tælle med. Det vigtigste er, at der
bliver leveret en kvalificeret indsats i tilbuddet.
Omvendt kan praktiske erfaringer og personlige kompetencer ikke stå alene. Der skal
også være de rigtige faglige kompetencer
især når det er tale om målgrupper med
store sociale behov - og det er som nævnt socialtilsynets opgave at føre generelt til-
syn med, at de rigtige kompetencer er til stede i tilbuddet.
Jeg mener på den baggrund, at spørgsmålet om, hvorvidt der i lovgivningen skal stil-
les kvalifikations- og kompetencekrav til ansatte på døgntilbud, skal inddrages i arbej-
det med opfølgningen på evalueringen af tilsynsreformen, hvor jeg vil invitere de politi-
ske partier til drøftelser efter sommerferien.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2