SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 456: Spm. om, hvor mange kvinder der årligt er blevet afvist på landets krisecentre, hvis de er i substitutionsbehandling, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2018 - 2920

Doknr.

575843

Dato

13-06-2018

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 18. maj 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 456 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 456:

”Vil

ministeren som opfølgning på den daværende minister for børn, ligestilling, inte-

gration og sociale forholds svar på spørgsmål nr. 527 (SOU alm. del, folketingssam-

ling 2013-14) om udelukkelse af kvinder, der har et misbrug, fra optagelse på et krise-

center, undersøge, hvor mange kvinder der årligt (f.eks. de seneste to år) er blevet

afvist på landets krisecentre, hvis de er i substitutionsbehandling, og vil ministeren

samtidig oplyse, hvilke krisecentre der kan hjælpe udsatte kvinder og mænd, hvis de

bliver udsat for fysisk eller psykisk vold og samtidig

er i substitutionsbehandling?”

Svar:

Der spørges til, om ministeriet vil undersøge, hvor mange kvinder, der årligt er blevet

afvist fra landets kvindekrisecentre, fordi de er i substitutionsbehandling.

Det kan i den forbindelse oplyses, at afvisning fra et kvindekrisecenter som følge af

kvindens substitutionsbehandling ikke registreres nationalt. Det er derfor ikke muligt at

undersøge bagudrettet, hvor mange kvinder der årligt er blevet afvist på et kvindekri-

secenter, fordi de er i substitutionsbehandling.

I forbindelse med Socialstyrelsens årlige statistik om kvinder og børn på kvindekrise-

centre er der imidlertid udarbejdet en oversigt over, hvor mange gange krisecentrene

har henvist en borger til en anden løsning af den årsag, at kvinden har et alkohol-

og/eller stofmisbrug.

Af bilagsrapporten til årsstatistikken fremgår det bl.a., at der ved 15 pct. af henvendel-

serne til et kvindekrisecenter i 2016 blev henvist til en anden løsning, selvom der var

plads på krisecentret, jf. tabel 1 nedenfor.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 456: Spm. om, hvor mange kvinder der årligt er blevet afvist på landets krisecentre, hvis de er i substitutionsbehandling, til børne- og socialministeren

Tabel nr. 1

Henvendelser om en ledig plads opdelt efter, om der er fysisk plads på krisecentret 2011-2016

Ja, der er en ledig

plads

Årstal

Pct. (antal)

Ja, men krisecen-

tret henviser til

anden løsning

Nej, der er ikke

en ledig plads

Pct. (antal)

I alt

Pct. (antal)

2016

2015

2014

2013

2012

2011

24 (1.823)

31 (2.195)

35 (2.636)

36 (2.544)

35 (2.761)

41 (2.967)

15 (1.131)

15 (1.056)

10 (774)

9 (650)

12 (972)

11 (809)

61 (4.529)

54 (3.845)

54 (4.079)

54 (3.837)

53 (4.208)

48 (3.529)

100 (7.483)

100 (7.096)

100 (7.489)

100 (7.031)

100 (7.941)

100 (7.305)

Kilde: Særtræk af Socialstyrelsen på baggrund af Socialstyrelses dataindsamling i forbindelse med årsstatistikkerne om

kvinder og børn på krisecenter.

Ud af de henvendelser, hvor der i 2016 blev henvist til en anden løsning, blev der i 5

pct. af tilfældene henvist til en anden løsning, fordi kvinden havde et alkohol- og eller

stofmisbrugsproblem, jf. tabel 2 nedenfor.

Tabel nr. 2

Henvendelser opdelt efter årsager til alternative henvisninger, selvom der er plads på krisecentret,

2012-2016

Der er ikke plads til kvindens

børn

Pct. (antal)

Ingen plads til handicappede

kvinder eller handicappede

børn

Pct. (antal)

Kvinden er voldsudsat, men

har et alkohol- og/eller stof-

misbrug

Pct. (antal)

Manglende ressourcer til

løsning af kvindens og/eller

børnenes problemer

Pct. (antal)

Et andet krisecenter passer

bedre til kvindens behov

Pct. (antal)

Andre grunde

Pct. (antal)

42(47

(466)

(280)

(297)

(408)

Årstal

Kvindens er voldsudsat,

men er psykisksyg/psykisk

ustabil og behøver andet

tilbud

Pct. (antal)

2016

20 (225)

18 (200)

2 (17)

9 (100)

5 (53)

13 (144)

(1.131)

2015

17 (194)

15 (174)

2 (22)

10 (108)

8 (91)

15 (167)

(1.127)

2014

20 (153)

14 (108)

3 (22)

11 (87)

10 (79)

19 (147)

(775)

2013

17 (114)

15 (98)

2 (15)

11 (70)

9 (59)

15 (99)

(657)

2012

10 (134)

11 (152)

1 (11)

9 (116)

5 (66)

11 (142)

(1.326)

I alt

Pct. (antal)

Kilde: Særtræk af Socialstyrelsen på baggrund af Socialstyrelses dataindsamling i forbindelse med årsstatistikkerne om

kvinder og børn på krisecenter.

Anm: Sammenlagt giver procenterne ikke til 100 pct., da der kunne angives flere grunde til at henvise til en anden løs-

ning.

Det skal dog bemærkes, at der er forbehold ved at anvende denne opgørelse til be-

svarelse af spørgsmålet om, hvor mange kvinder, der er blevet afvist fra landets kvin-

dekrisecentre, fordi de er i substitutionsbehandling. Dels kan det ikke ud fra denne

opgørelse udledes, om kvinden, der er blevet viderehenvist, er i behandling for sit

alkohol- og/eller stofmisbrug. Derfor kan det heller ikke udledes, hvor mange af kvin-

derne, der modtog substitutionsbehandling ved henvendelse til krisecentret. I opgørel-

sen skelnes der i øvrigt heller ikke mellem alkohol- og stofmisbrug.

Som led i Børne- og Socialministeriets datastrategi er oprettet en ny statistik om kvin-

der og børn på krisecentre. Statistikken er første gang blevet offentliggjort i april 2018

med data fra 2017. Når der desuden foreligger tal for 2017 om personer i substituti-

onsbehandling, kan der udarbejdes en opgørelse over, hvor mange personer i substi-

tutionsbehandling, der samtidig med, at de modtog substitutionsbehandling, også har

haft ophold på et kvindekrisecenter i 2017. Det skal dog understreges, at en sådan

opgørelse ikke giver svar på spørgsmål om eventuel udelukkelse af voldsramte kvin-

der på grund af samtidig substitutionsbehandling.

I spørgsmålet spørges endvidere til, hvilke krisecentre, der kan hjælpe voldsudsatte

kvinder og mænd, som samtidig er i substitutionsbehandling.

Som det fremgår af den daværende minister for børn, ligestilling, integration og socia-

le forholds svar på SOU alm del 527 fra folketingssamling 2013-2014 er misbrugsbe-

handling ikke omfattet af den støtte og omsorg, som gives på kvindekrisecentre, jf.

servicelovens § 109.

Det bemærkes dog, i henhold til den tidligere besvarelse, at kvinder i substitutionsbe-

handling uden sidemisbrug i praksis kan være stoffrie og derfor kan de, efter Børne-

og Socialministeriets vurdering, være egnede til at indgå i hverdagen på et kvindekri-

secenter.

Det er dog boformlederen, der træffer afgørelse om optag og udskrivning på et kvin-

dekrisecenter, og afgørelsen beror på en konkret individuel vurdering af kvindens situ-

ation. Fx kan vurderingen baseres på, om kvinden er i stabil substitutionsbehandling,

om hun har et sidemisbrug, eller om optag af kvinden kan forenes med de øvrige be-

boeres behov for tryghed og sikkerhed.

Såfremt en kvinde i substitutionsbehandling afvises fra krisecentret, fordi det samlet

skønnes, at kvindens behov ikke kan rummes i krisecenterregi, hjælper krisecentret

kvinden med henvisning til andre relevante tilbud.

Med venlig hilsen

Mai Mercado