Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 45 (Alm. del):
I brev af 24. oktober 2017 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl
(DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 45:
"I forlængelse af SOU alm. del
–
svar på spørgsmål 22 bedes ministeren
redegøre for, om det i tilfælde af ulovliglig magtanvendelse over for et
barn i en folkeskole kan nægtes barnets forældremyndighedshaver at få
aktindsigt i sagen om den ulovlige magtanvendelse. Herunder bedes mi-
nisteren redegøre for, om forældremyndighedshaveren kan nægtes akt-
indsigt med henvisning til, at der er tale om en personalesag på skolen."
Svar:
Jeg kan oplyse, at hvis en kommune har en sag om ulovlig magtanven-
delse overfor et barn, der er elev i folkeskolen, vil den eller de personer,
der har forældremyndigheden over barnet kunne søge aktindsigt i sådan
en sags dokumenter efter forvaltningslovens kapitel 4 om partsaktindsigt
eller indsigt efter persondatalovens kapitel 9 om den registreredes ind-
sigtsret.
Efter disse regler har en forældremyndighedsindehaver ret til at få akt-
indsigt med de begrænsninger, der er hjemlet i lovgivningen.
Det betyder, at forældremyndighedsindehaveren som udgangspunkt vil
kunne få partsaktindsigt i alle sagens dokumenter bortset fra interne ar-
bejdsdokumenter. Hvis der i interne arbejdsdokumenter er oplysninger
om sagens faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, der ikke
fremgår af dokumenter, der udleveres, vil oplysninger herom dog skulle
udleveres i det omfang de er relevante for sagens afgørelse.
En begrænsning af partens ret til aktindsigt i dokumenter, der ikke er
interne arbejdsdokumenter, vil som udgangspunkt kræve, at der forelig-
ger afgørende hensyn til den pågældende selv eller andre private eller
offentlige interesser, som taler for at undtage oplysningerne.
30. oktober 2017
Sags nr.:17/14220