Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1905117_0001.png
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 407
Offentligt
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2018 - 1954
Doknr.
529371
Dato
08-05-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 13. april 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 407 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 407:
”Kan ministeren eventuelt med bidrag fra andre ministerier bekræfte, at virksomheder
kan udelukkes, hvis ikke de har fulgt gældende skatteregler, og at Skat som kompetent
virksomhed kan tage stilling til om selskabskonstruktionen er i overensstemmelse med
skattelovgivningen, jf. rapporten fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, juni 2017
”Skattemæssige
forhold i offentlige udbud”. I bekræftende fald: Har eller vil ministe-
ren bede Skat om en undersøgelse af de skattemæssige forhold? Spørgsmålet stilles på
baggrund af besvarelsen af samrådsspørgsmål L den 5. april 2018 om det nye valgad-
ministrationssystem.”
Svar:
Jeg har til brug for min besvarelse af spørgsmålet anmodet om at modtage et bidrag
fra Erhvervsministeriet og Skatteministeriet.
Erhvervsministeriet har oplyst følgende:
”Jeg har forelagt spørgsmålet for Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen. Konkurren-
ce- og Forbrugerstyrelsen oplyser følgende:
”Udbudsloven fastlægger de grunde, der kan medføre udelukkelse af virksomheder
fra deltagelse i offentlige udbud. Loven indeholder obligatoriske udelukkelsesgrun-
de, der fastsætter, i hvilke tilfælde en ordregivende myndigheder forpligtet til at
udelukke en virksomhed fra at deltage i en udbudsprocedure. Derudover indehol-
der loven også frivillige udelukkelsesgrunde, som den ordregivende myndighed kan
vælge at benytte til at udelukke virksomheder. Den ordregivende myndighed kan
kun udelukke virksomheder på baggrund af en de frivillige udelukkelsesgrunde, så-
fremt det er angivet i udbudsbekendtgørelsen, at de pågældende udelukkelses-
grunde finder anvendelse.
De udelukkelsesgrunde, der kan være relevante i forhold til udelukkelse af virk-
somheder på grund af skattemæssige forhold, er følgende:
-
-
-
Obligatorisk udelukkelse ved ubetalt forfalden gæld til det offentlige på over
100.000 kr.
Frivillig udelukkelse ved ubetalt forfalden gæld til det offentlige på under
100.000 kr.
Frivillig udelukkelse ved alvorlige forsømmelser, der sår tvivl om virksomhe-
dens integritet.
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 447: MFU spm. om, i forlængelse af svaret på spørgsmål 407, at bede Skat om at undersøge, om selskabskonstruktionen bag Smartmatic er i overensstemmelse med skattelovgivningen, til økonomi- og indenrigsministeren
1905117_0002.png
Ordregivende myndigheder kan, udover at udelukke virksomheder, der har ubetalt
forfalden skattegæld til det offentlige, vælge at udelukke en virksomhed, hvis det
kan påvises, at virksomheden i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv har begået
alvorlige forsømmelser, der sår tvivl om virksomhedens integritet.
Der er forskellige situationer, som kan karakteriseres som forsømmelser, der sår
tvivl om integriteten. Forsømmelsen skal vedrøre virksomhedens erhverv, hvilket
vil sige, at en alvorlig forsømmelse skal være begået i forbindelse med udøvelse af
virksomhed, og forsømmelsen skal være så alvorlig, at det skaber tvivl om virksom-
hedens integritet og troværdighed. Det vil sige, at det er den pågældende adfærd og
ikke virkningen af den alvorlige forsømmelse, der kan begrunde udelukkelse. For-
arbejderne til udbudsloven nævner i den forbindelse, at fx overtrædelse af skatte-
regler kan skabe tvivl om virksomhedens integritet.
Det er den ordregivende myndighed, der har bevisbyrden for, at en virksomhed har
begået alvorlige forsømmelser, der sår tvivl om virksomhedens integritet. Dette kan
ske ved en endelig dom, voldgiftskendelse eller kendelse fra et domstolslignende
administrativt nævn. Efter omstændighederne kan det også være tilstrækkeligt,
hvis den ordregivende myndighed kan henvise til et udenretligt forlig, syn og skøn,
dokumentation, udtalelser eller tilsvarende fra brancheorganisationer vedrørende
forsømmelsernes faglige karakter eller anden dokumentation, herunder dokumen-
tation fra egne eller andres erfaringer.
Det er således ikke afgrænset, hvilken dokumentation den ordregivende myndighed
kan benytte for at påvise, at virksomheden har begået alvorlige forsømmelser i for-
bindelse med udøvelsen af erhvervet, der sår tvivl om virksomhedens integritet.
Kan en ordregivende myndighed på tiltrækkelig vis påvise, at en virksomhed har
misligholdt sine forpligtelser, herunder forpligtelser med relation til betaling af
skatter, kan virksomheden udelukkes. Den ordregivende myndighed skal, inden
virksomheden udelukkes, give virksomheden mulighed for at dokumentere dens
pålidelighed (”self-cleaning”).
Virksomheder kan derimod ikke udelukkes fra at deltage i offentlige udbud, hvis de
følger skattelovgivningen i det land, hvor
indtægten er skattepligtig.””
Skatteministeriet har oplyst følgende:
”Reglerne
om offentlige indkøb er fastsat i udbudsloven. I relation til udelukkelse af
virksomheder i en udbudsproces skelner udbudsloven mellem
obligatoriske
ude-
lukkelsesgrunde og
frivillige
udelukkelsesgrunde.
De udelukkelsesgrunde, der kan være relevante i forhold til udelukkelse af virk-
somheder på grund af skattemæssige forhold, omfatter følgende:
Obligatorisk
udelukkelse ved ubetalt forfalden gæld til det offentlige på over
100.000 kr. (udbudslovens §136, stk. 3),
Frivillig
udelukkelse ved ubetalt forfalden gæld til det offentlige på under
100.000 kr. (udbudslovens §137, stk. 1, nr. 7),
Frivillig
udelukkelse ved alvorlige forsømmelser, der sår tvivl om virksomhe-
dens integritet (udbudslovens §137, stk. 1, nr. 3).
2
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 447: MFU spm. om, i forlængelse af svaret på spørgsmål 407, at bede Skat om at undersøge, om selskabskonstruktionen bag Smartmatic er i overensstemmelse med skattelovgivningen, til økonomi- og indenrigsministeren
1905117_0003.png
En første forudsætning for at udelukke en virksomhed med henvisning til de frivil-
lige udelukkelsesgrunde er, at ordregiveren har anført i udbudsbekendtgørelsen, at
en ansøger eller en tilbudsgiver vil blive udelukket fra deltagelse i en udbudsproce-
dure, såfremt ansøgeren eller tilbudsgiveren befinder sig i den/de pågældende situ-
ationer.
For så vidt angår udelukkelse ved alvorlige forsømmelser, skal det bemærkes, at
forsømmelsen skal vedrøre virksomhedens erhverv/udøvelse af virksomhed, og at
den skal være alvorlig i en grad, der skaber tvivl om virksomhedens integritet. Iføl-
ge forarbejderne til udbudsloven kan en virksomheds overtrædelse af skatteregler-
ne være en sådan alvorlig forsømmelse, der skaber tvivl om dennes integritet.
I Danmark er det i første omgang SKAT, som er den kompetente myndighed, der
kan tage stilling til, om en virksomheds økonomiske forhold eller evt. deltagelse i
selskabskonstruktioner er i overensstemmelse med skattelovgivningen.
Det er ordregiver, der har bevisbyrden for, at en virksomhed har begået alvorlige
forsømmelser, der sår tvivl om virksomhedens integritet.
I de tilfælde, hvor ordregiver vurderer, at der er tilstrækkeligt grundlag for at ude-
lukke virksomheden, skal ordregiver,
inden
virksomheden udelukkes, give virk-
somheden mulighed for at dokumentere dens pålidelighed (”self-cleaning”-proces).
Såfremt virksomheden kan dokumentere sin pålidelighed, kan ordregiver ikke ude-
lukke virksomheden.
Det skal i øvrigt bemærkes, at virksomheder, der overholder skattelovgivningen, og
som ikke har gæld til det offentlige (fx skattegæld), ikke kan udelukkes fra en ud-
budsprocedure med henvisning til skattemæssige forhold.”
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
3