Berit Andersen
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 2650
Doknr.
574436
Dato
29-05-2018
Kære
Berit Andersen
Tak for din henvendelse, som jeg modtog den 26. april 2018, hvor du på vegne af en
gruppe af forældre til voksne børn med svære handicaps skriver om problematikken
om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95, stk. 3 og over-
vågning.
Jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvordan det må opleves ikke at kunne få den hjælp i
det daglige, som I mener, er nødvendig for at dække jeres børns behov, og hvor me-
get det må påvirke jer som familier i hverdagen. Jeg kan derfor også godt forstå, hvis I
føler jer frustrerede.
Omkring selve lovgivningen er det vigtigt for mig at understrege, at der aldrig
–
hver-
ken før eller efter landsretsdommen fra maj 2015 - har været hjemmel til at give over-
vågning som en del af hjælpen efter servicelovens § 95, stk. 3. Kommunerne har altså
aldrig haft adgang til at udmåle timer til overvågning i en ordning med kontant tilskud
til ansættelse af hjælpere. Denne type ordning dækker nemlig alene det hjælpebehov,
der knytter sig til personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet
–
altså hjemmehjælp.
Den eneste bestemmelse i serviceloven, som gør det muligt at yde overvågning, er §
96 om borgerstyret personlig assistance (BPA), hvor hjælpen omfatter borgerens sam-
lede behov for pleje, overvågning og ledsagelse. Det hjælpebehov, som kan dækkes i
en BPA-ordning efter servicelovens § 96 er dermed anderledes end det hjælpebehov,
der falder inden for rammerne af en ordning efter servicelovens § 95, stk. 3. De to
typer af ordninger kan derfor ikke sammenlignes, når det handler om, hvilket hjælpe-
behov de skal kompensere for.
Dernæst vil jeg også gerne sige, at jeg tager problematikken omkring overvågning
meget alvorligt. Dette var også årsagen til, at jeg hen over sommeren sidste år fik
lavet en undersøgelse for at få afdækket konsekvenserne, herunder også de økono-
miske, ved to mulige måder at give overvågning på til borgere, der får hjælp efter ser-
vicelovens § 95, stk. 3. Samtidig har ministeriet løbende været i dialog med KL og har
drøftet mulige løsninger.
Konklusionen efter dette arbejde blev dog, at der ikke vil kunne findes en løsning på
overvågningsproblematikken, uden at det vil betyde store ekstra udgifter for det offent-
lige. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg synes, at denne situation er meget ærgerlig,
men jeg ser mig beklageligvis ikke i stand til at anvise midler til at dække så omfatten-
de udgifter.